Hjælp at finde hos pædiaterne

Af Bernadette Guldagers indlæg »At kunne arbejde med mistanken om, at et barn kan være mishandlet« (1) fremgår det, at der er behov for vejledning i at varetage undersøgelse og evt. behandling af disse børn.

Jeg går ud fra, at BG har reageret på den melding overlæge Finn Ursin Knudsen kom med i pressen om, at bl.a. yngre læger var for dårligt uddannede til at varetage denne funktion tilfredsstillende.

Som børnelæge vil jeg gerne knytte følgende kommentarer til BGs oplevelser: Af dit indlæg fremgår det, at du ikke har følt dig rustet til at varetage denne funktion, og det bekræfter naturligvis, at vores undervisning af de lægestuderende ikke har formået at formidle den nødvendige viden om, hvordan man i en lignende situation bør handle. Som det fremgår at Lægeansvarsudvalgets indlæg i samme nr. af Ugeskriftet (2) har man ikke anmeldelsespligt, men derimod pligt til at underrette socialforvaltningen. Underretningen kan, når dette skønnes forsvarligt, foretages i normal dagarbejdstid; men der er altid mulighed for akut at komme i kontakt med en ansvarlig person i den aktuelle socialforvaltning. Anmeldelse til politiet foretages oftest af socialforvaltningen og/eller barnets forældre og kun i ganske specielle tilfælde er der indikation for, at lægen akut henvender sig til politiet.

Vi kender alle til de overvejelser man gør sig, før man »tør« få mistanken om, at et barn har været udsat for vanrøgt eller mishandling samt alle de overvejelser, man kan gøre sig omkring konsekvensen af den beslutning man tager. Barnets tarv vejer imidlertid her så tungt, at man skal tage sin underretningspligt meget alvorligt.

Håndteringen af disse sager er oftest så kompliceret, at jeg vil henlede yngre og ældre kollegaers opmærksomhed på muligheden for at henvise til den nærmeste pædiatriske afdeling. På børneafdelingerne er der kollegaer med erfaring i, hvordan både undersøgelse, underretning og evt. behandling bør varetages. At socialforvaltningen og evt. politiet så i enkelte tilfælde ikke behandler sagen som vi kunne ønske er en anden sag

Så næste gang du eller en anden læge står med dilemmaet, så er hjælpen ikke længere væk end et opkald til den pædiatriske kollega