Hjælp, min patient er syg ...

Kære kolleger. Vi er tre praktiserende læger i en stationsby på Sjælland i det gamle Roskilde Amt. Vi har haft flere oplevelser i de forløbne måneder, som gør os især kede af det, men også frustrerede både på egne og patientens vegne.

Tidligere var der sjældent problemer med at få en patient akut vurderet. Nu er det, som om vi skal slås for det. Når vi ringer op mhp. indlæggelse akut eller i hvert fald vurdering, skyldes det, at vi finder, at patienten er så akut syg, at vedkommende har brug for en specialistvurdering.

Et par eksempler: En gravid i 9. uge med akut opblussen i colitis ulcerosa med smerter og 15-20 daglige blodige afføringer (set en enkelt gang ambulant nogle uger før i specialafdeling; det er fredag) afvist, da der ikke sker noget alligevel i weekenden - sygehuslægen har ikke tid, anbefaler at kontakte lægevagten, hvis det bliver værre. Det gør det, og patienten bliver indlagt lørdag. Vi har brugt tid, vagtlægen har brugt tid, og patienten har mistet tillid; hun var jo blevet lovet, at hun endelig skulle henvende sig ved forværring. Og det blev så en lørdagsindlæggelse i stedet for en fredag.

En ældre dame, hyppigt urosepsis-indlagt, manden ringer og siger, at nu er den gal igen, vi kører på besøg, kvinden er somnolent, klam. Vi ringer og melder akut: Dybt suk støn, vi må vel så tage hende - hun må være forberedt på ventetid! Tja, kan jeg svare, hun sover, så hun er nok ligeglad ... Undskyld vi forstyrrede.

En 26-årig kvinde med sløret syn på det ene øje gennem fire dage. Hun kommer en fredag i juli. Jeg ringer til ti øjenlæger på hemmelige og offentlige numre, enten ikke besvaret eller ferie med gensidige henvisninger til hinanden. Ingen træffes (det tog vel time). Kontakter vagthavende øjenlæge på sygehuset: Meget venlig - jo, det lyder ikke akut behandlingskrævende, men selvfølgelig skal hun vurderes. Vi aftaler med øjenlægen, at får jeg heller ikke fat på en praktiserende speciallæge mandag, vil en af hendes kolleger se hende på sygehuset. O.k. da, starter forfra mandag (min første feriedag) - får fat i en praktiserende øjenlæge; de opererer - de har absolut ikke tid til akutte osv. Afvist. Ringer til sygehusets vagthavende på ny: Herefter 15 min opråb om, at de ikke kan løse øjenlægepraksis' problemer: Der er nok en alligevel, jeg skal bede min patient om at gå til samtlige øjenlægepraksis i området og gå op og sætte sig i venteværelset, så tager de hende nok! Og lykkes det ikke, må hun gå på skadestuen. Han kunne have set patienten i den tid, det tog at skælde mig ud.

Vi ved godt, at I er pressede på sygehuse og i speciallægepraksis. Det er vi også, men det skal forhåbentlig ikke være sådan, at vores vigtigste mål er at få skubbet patienten over i en andens lejr og undgå indlæggelse hos mig.

Vi er klar over, at akutte indlæggelser er resourcekrævende - men vores erfaring er, at subakutte/elektive vurderinger ikke fungerer og slet ikke om sommeren på medicinsk afdeling. Er det 2-3 måneders ventetid, der p.t. er på kardiologisk ambulatorium?

Det kan godt være, at vi fagligt er for dårlige til at vurdere patienterne indimellem - men det gør jo ikke behovet mindre, for at I vurderer patienten. I behøver jo ikke at indlægge, hvis I skønner, at patienten kan sendes hjem igen, evt. efter svar på relevante undersøgelser. Dem kan I få akut - det kan vi sjældent.

Almen praksis afslutter 95-98 pct. af samtlige henvendelser i eget regi. Speciallægerne må altså acceptere, at vi har brug for også akut vurdering af de sidste pct.

Enkelte af vores kolleger siger: Jeg gider ikke at diskutere mere - jeg siger bare, at patienten kommer! Det er uværdigt for alle og især patienter, hvis vi ikke samarbejder og bevarer en god tone. Og først og fremmest giver det et rarere arbejdsmiljø for os alle, med tillid parterne imellem.

Tak til de heldigvis mange imødekommende kolleger. Lad os starte på en frisk efter ferien - tal pænt til og om din kollega; er patienten syg, så tag ansvaret og hjælp ham eller hende på rette vej, også selvom det måske er et andet speciale, der skal tage over lige om lidt - vi tror, at vi alle sparer tid, penge og utryghed hos patienten.