Skip to main content

Høiby N. Pengene eller livet. Det politiske ansvar for sundhedsvæsenets nedtur

2. nov. 2005
2 min.

Fig. 1Med sin bog giver Niels Høiby en kort, klar og systematisk gennemgang af politikeres og centrale embedsmænds gøren og laden med sundhedsvæsenet gennem de sidste 30 år.

Niels Høiby beskriver glimrende, at den altoverskyggende årsag til det danske sundhedsvæsens internationale nedtur målt i middellevetid skyldes delingen af ansvar og magt. Ansvaret er amternes, mens regeringen, finansministeren, sidder på bevillingerne. Derudover blev der indsat et DJØF'iceret ledelseslag mellem den kliniske lægeverden og politikerne og mellem politikerne og befolkningen, hvilket førte til en tro på, at en ændret arbejdstilrettelæggelse og ledelsesstruktur kunne øge produktiviteten på sygehusene og dermed mindske ressourcetilførslen.

Niels Høibys historiske redegørelse kan naturligvis ikke betragtes som faghistorisk, men som et indlæg, hvori man beskriver en udvikling og fremhæver de hændelser, der har præget udviklingen. Jeg husker hygiejneforelæsningerne fra 1960'erne, hvor professor Bonnevie fremlagde prognoser, der viste, at sundhedsvæsenet ved en fortsættelse af den hidtidige udvikling i dag ville tage hele bruttonationalproduktet. Myten blev kreeret om det uregerlige sundhedsvæsen med dets hæmningsløse læger. Så som måske på det eneste sted i det danske samfund blev styringsmekanismerne mobiliseret. Man havde amterne til at hænge på ansvaret, og man havde Folketinget og ministerierne i pæn afstand fra dagligdagen til at passe remotekontrollen.

Niels Høiby tager sit udgangspunkt i Danmarks flotte placering inden for sundhedsvæsenet i tiden før kommunalreformen i 1970. Derefter beskriver han alle fortrædelighederne, som vi, der blev læger i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne, i hele vort aktive professionelle liv har kendt som den evige besparelse, den manglende apparaturpulje, en vis mistro fra det administrative led til argumenter bag apparaturønsker eller andre ønsker, konvertering af de praktiserende læger og speciallægerne fra at være patienternes læger til at være samfundets »gatekeepere«.

Hvis man ønsker at få struktereret sin depression over udviklingen, er Høibys bog ideel. Og som i alle andre sammenhænge er Høibys indlæg i debatten væsentligt. Det er en tiger, der tør. Men når det kommer til løsningen af drømmene og visionerne, så er bogen færdig. Og det er en skam. Niels Høiby anerkender betydningen af politisk administrative løsninger, der sker hen over hovedet på befolkningen, selv om disse løsninger som oftest kun tjener til at profilere enkeltpolitikere med enkeltsager, men han fremhæver ganske rigtigt også, at der er behov for styrkelse af det samlede sundhedsvæsen. Han ønsker faglighed i Sundhedsministeriet, men tager desværre ikke stilling til, om tiden er inde til et opgør med mere grundlæggende forhold i det danske sundhedsvæsen.

København: Aschehoug Dansk Forlag, 2001. 80 sider. Pris: 129 kr. ISBN 87-11-16472-7

Jens C. Djurhuus