Holde kæft - eller sige sin mening?

»Hvorfor melder du dig til det?« Spørgsmålet har jeg fået ofte efter at have sagt ja til et tillidshverv eller meldt mig til endnu et projekt. Svaret er typisk, at »det er vigtigt« eller »giver mening«. Men hvis jeg skal koge det lidt ind, er svaret: »Fordi, jeg ikke kan holde min kæft«. Og så må jeg tage konsekvensen: løfte opgaven selv eller stå ved synspunkterne i den efterfølgende debat.

Hvad skal vi gøre som læger? Når vi mener, at forhold er groteske. Når en åbenlys løsning ikke bliver grebet. Eller når flere tænker det samme, men ingen siger det. Hvem har ikke siddet til en morgenkonference og fornemmet, at der var noget i luften - måske ligefrem udvekslet blikke med en fælles usagt holdning - uden at sagen kom på bordet?

Efter min mening gælder det om at få tingene sagt højt. Man må gerne (helst) tænke, før man taler. Men generelt skal vi sige tingene højt! Og heldigvis er det som regel godt. For hvem er i bund og grund interesseret i, at tingene er usagte?

Med den seneste debat om læger og ytringsfrihed vil svaret i manges hoveder nok være, at ledelsen helst er fri for, at du tænker højt. De skal nok sige det, der skal siges - offentligt eller inden for systemet. Men holder det? Afdelingens, hospitalets eller regionens ledelse - vil de helst have, at vi ikke tænker højt? Svaret bør være et rungende nej. Og det skal vi gribe!

Eksempler: Regionens budget er så stramt, at det presser hverdagens kliniske arbejde. Størrelser af vagtlag medfører lange ventetider i skadestuer. Operationer forlænges, fordi udstyr mangler eller fejler. Hvis ingen taler højt om sagerne, bliver ingenting ændret, og problemerne består.

Vi kan blive upopulære ved at sige vores mening: »Han brokker sig!« Og som nævnt skal vi da også gerne tænke først. Men det er ikke så svært: Man går ikke til Ekstra Bladet først, vel? Man taler højt til den, der kan ændre forholdene. Ofte nærmeste leder. Men hvis dette fejler, går vi videre. Og på et tidspunkt er det helt reelt, at meningerne kommer ud i det offentlige rum!

Er vi så illoyale over for vores arbejdsplads? Nej, ikke hvis vi taler med respekt for det miljø, vi er en del af. Ledelsen er også vores kolleger. Giv dem chancen for at kende dine synspunkter først. Og orienter evt. om, hvad du vil sige. Og frem for alt: Stå ved dine udtalelser.

Der er mange forhold i sundhedsvæsenet, der kan forbedres fra stort til småt. Og der er brug for, at vi tænker højt. For vi kan godt ændre det miljø, vi dagligt er en del af som læger. Så derfor: Ikke noget med at holde kæft. Sig din mening!