Skip to main content

Hormonbehandling og cancer

Alment praktiserende læge Steen Aasted Halse, Køge. E-mail: steen_halse@sol.dk

4. nov. 2005
2 min.

Idet jeg ikke er særlig veltrænet i statistisk analyse, har jeg tilladt mig at bede om Lægemiddelstyrelsens vejledning til »The Million Women Study«, jf. nedenstående. Dette da jeg som alment praktiserende læge dagligt på baggrund af den aktuelle engelske undersøgelse konfronteres med spørgsmål fra hormonbehandlede kvinder.

Min henvendelse til Lægemiddelstyrelsen lød:

»Med anledning af Deres reference til »Breast cancer and hormone replacement therapy in the Million Women Study, Lancet 2003;362:419-27«, hvor De bl.a. finder, »at undersøgelsen bekræfter og udbygger vor viden om sammenhængen mellem risikoen for brystkræft og hormonbehandling ... etc.«, skal jeg tillade mig at bede om Styrelsens mere detaljerede analyse af undersøgelsen.

Det er indlysende, at et hvilket som helst resultat vil kunne fås, såfremt kohorten er selektivt udvalgt.

1. Som forfatterne redegør for, er kvinder, som har eller har haft brystkræft, udelukket fra at deltage i undersøgelsen. Disse kvinder, som allerede har haft deres cancer, er enten døde eller vil kun i meget begrænset omfang have modtaget hormonbehandling efter diagnosen er stillet, hvis de er i live. Dvs. at gruppen som ikke har modtaget hormonbehandling ved inklusionstidspunktet er reduceret med disse kvinder (som altså havde cancer). Man må vel så hævde, at kohorten med HRT (hormone replacement therapy) ikke er sammenlignelig med den uden HRT, og at når man alligevel gør det, når det forventelige resultat: en højere sygelighed i behandlingsgruppen.

2. Undersøgelsen redegør ikke for diagnoserne på de kvinder, der er hysterektomerede og som udgør majoriteten i den »rene østrogengruppe«. Man kunne formode, at anledningen til hysterektomien hos en del kvinder også før hormonbehandlingen var hormonelt betinget, således at de repræsenterer en afvigende population?

SVAR: