Skip to main content

Hospitalsklovnen - ven, medmenneske og gøgler

Bent Eikard

2. nov. 2005
9 min.

Bent Eikard er speciallæge i anæstesiologi, men har gennem det sidste år inspireret af den amerikanske læge og klovn Patch Adams uddannet sig til hospitals- og institutionsklovn og arbejdet på børneafdelinger og plejeinstitutioner for ældre og handicappede.

Humor og latter er magtfulde våben, der kan bruges til at fjerne fokus fra smerte og være vigtige elementer i helbredelsesprocessen. I USA har hospitalsklovnen således været kendt i de sidste 20-30 år, men er først blevet udbredt i Europa de sidste ca. ti år. Fremkomsten af spillefilmen »Patch Adams« for tre år siden med skuespilleren Robin Williams i hovedrollen som den amerikanske pioner af samme navn inden for faget »clown doctor«, satte yderligere skub i udviklingen. I Danmark specielt efter at Patch Adams besøgte landet og afholdt et humor-seminar i Århus i efteråret 1999 (1, 2).

Klovnen som figur

Når man tænker på ordet »klovn«, dukker der et billede op af cirkusklovnen med den røde næse og de alt for store sko. Cirkusklovnen har mange færdigheder som gøgler og anvender ofte groteske effekter for at more og underholde sit publikum. Klovneri består i høj grad af at forstørre oplevelser og reaktioner ud i det absurde. Det er underholdende, men brugt rigtigt rækker perspektivet længere end til cirkusmanegens afgrænsede cirkel. Klovnens karakter handler nemlig også om følelser og naivitet, og det er egenskaber, der kan bruges til at spejle og lindre lidelser. Derfor er der en reel lindring at hente i klovnens forståelse og overdrivelser. Han holder et spejl op for os, forstørrer vores følelser og gør svære følelser legale.

Hospitalsklovnen

Hospitalsklovnen er en omsorgsfuld, kærlig, diskret, indfølende og situationsfornemmende figur, der relaterer sig til det enkelte barn eller voksne person - ofte over længere tid. Den omsorgsfulde klovn er givende og tilsidesætter sig selv og optræder ikke for at få applaus, men går derimod i samspil med plejepersonale og behandlere. Det indlysende eksempel er et ængsteligt barn, der bare ikke kan holde ud at få endnu en indsprøjtning. Den omsorgsfulde klovn kan fange og spejle ubehaget og ængstelsen. Forstørre den, gøre den absurd overvældende og på en måde tage den på sig. Det er lattervækkende og får i den bedste af alle verdener barnet til at slappe af, være blødere. Hospitalsklovnen er mindre sminket og kostumeret end cirkusklovnen og har kun få rekvisitter for ikke at forskrække børn og virke for anmassende på voksne. Omsorgsfuldt klovneri hviler roligt i nuet og tager sit spontane udgangspunkt i de situationer, der opstår i kontakten med omgivelserne. Det bør udøves af personer, som har anlæg for denne særlige klovneform og er specielt trænet og udvalgt hertil. Den omsorgsfulde klovn går stille rundt på gange og sengestuer og lader sig imponere og interessere af ting som et lille barn. Hvis vognen med drikkevarer ruller forbi, vil han måske spontant hjælpe med at dele drikkevarer ud. Han kan finde på at gribe en støvekost og fx støve af på en sengestue, fremvise sin samling af ballondyr, læse en glad historie eller synge en lille sang. Eller han kan finde på at tage rengøringskonens moppe og moppe det forkerte sted. Hvis stemningen mere er til at lytte, kan klovnen være den gode lytter, der kommer med forstående og deltagende kommentarer, giver knus, stryger over håret eller klapper på kinden. Hvis man ikke er »med på legen«, trækker klovnen sig stille tilbage igen - for dog diskret at nærme sig en anden gang, hvor situationen måtte passe bedre. Han har gode »bedside manners« og trænger sig ikke på (3).

Ægthed

Hvor cirkusklovnen går på scenen med et færdigt nummer, som han fuldfører, uanset hvordan hans publikum reagerer, må hospitalsklovnen hele tiden agere spontant og i forhold til de begivenheder, der i øvrigt udfolder sig på hospitalsstuen. Hospitalsklovnen kan ganske vist også have en stribe »numre«, han kan bruge, men hvis barnet synes, at nu er det nok - så må han stoppe! Han skal være så dus med sin figur, at han, samtidig med at han klovner, kan være opmærksom på barnet og dets mindste reaktion. Og så skal han selvfølgelig have situationsfornemmelse og instinktivt vide, hvornår han skal »gå på« - og hvornår han bør holde sig i baggrunden og give lægen fred til at arbejde.

For at kunne nå ind til såvel børn som voksne handler det om at balancere i denne vanskelige blanding af noget, man kan tillære sig og noget, man behøver at have flair eller talent for. Det allervigtigste krav er dog ægthed. Børn er verdensmestre i at fornemme, om de voksne, de omgiver sig med, er ægte. Nok så mange klovnerier eller vittigheder duer ikke og falder til jorden uden indlevelse, uden sjæl, uden kærlighed og ægthed i relationen til børnene. Man skal selv være lidt af et barn for at kunne være en rigtig god klovn.

Samarbejde

Samarbejde med personalet om kontakten til den enkelte patient er ret afgørende for, om og hvordan der kan arbejdes målrettet med klovneriet.

Der er ikke tale om, at klovnen skal overtage sundhedsfaglige opgaver, men han skal supplere og åbne for nogle følelsesmæssige kanaler, som personalet ikke altid har mulighed for at benytte. Omvendt skal læger og sygeplejersker heller ikke selv tage cirkuskostume på. Men voksne, der omgås børn - og ikke mindst syge børn - trænger til at lege noget mere, for det vil på alle måder gavne børnene. Mange voksne har svært ved at lade det indre legebarn, som vi alle sammen har inden i os, komme til. Men jo mere man øver sig i at lege, jo nemmere vil det falde en - og jo mere legesyg bliver man! Det samme er tilfældet med mimikken. Mimik er et fantastisk mellemmenneskeligt kommunikationsmiddel. Men man skal ud over skrækken for at se fjollet ud og opføre sig lidt tumpet. For det er det, der virker. Indfølelsen er med andre ord også for folk uden røde næser. De kan forhåbentlig hente lidt inspiration i klovnens håndtering af smerte og bekymring. Få idéer til at hente humoren frem og gøre situationen håndterbar både for børn og voksne og på den måde reducere risikoen for udbrændthed - specielt på afdelinger med svært syge patienter og belastende, tung pleje.

Børn og forældre

At være indlagt på hospital er en barsk oplevelse for de fleste børn og deres forældre. Men en klovn med hjertet og situationsfornemmelsen på rette sted kan løse op for mange traumer og skabe både livsglæde og arbejdsglæde viser et pilotprojekt, som har været i gang i 1 år på Skejby Sygehus' børneafdeling A3. Klovnens tilstedeværelse mildner nemlig ikke kun situationen for det syge barn, men øger også trygheden for de bekymrede forældre.

Man bør dog altid spørge forældrene i forvejen, om det er i orden, at klovnen kommer ind på stuen - eller er med til en undersøgelse. For nogle børn er faktisk bange for klovne. Næsten alle forældre er dog positive. Selvom et alvorligt sygt barn på to måneder nok ikke har glæde af, at der kommer en klovn forbi, har dets forældre det måske. At opdage en klovn på gangen kan bryde de triste tanker og hospitalets trummerum. Når man er om sit syge barn i 24 timer i døgnet og har været indlagt en uge, kan man let komme ind i en nedadgående spiral.

Ældre

Men også på ældreinstitutioner kan klovnens tilstedeværelse - hvis hans adfærd er venlig og genkendelig - være berettiget. I forbindelse med »Kulturudviklingsproj ekt for ældre og demente« i Farum Kommune har der i en forsøgsperiode siden 1. oktober 2001 været klovne på »Plejecenter Lillevang« med det formål at forsøge at reducere den eksistentielle smerte ved at blive gammel.

Her har klovnen kunnet bruges som et middel til at bringe barndomsminder frem og således indgå i et erindringsværksteds aktiviteter. På den måde kan klovnens tilstedeværelse for den ældre være et samtaleobjekt med de øvrige beboere, personalet og de pårørende. Måske er kontakten til klovnen, netop hvad den indadvendte og triste ældre har brug for for at kunne åbne sig. Det skal siges, at man endnu ikke ved så meget om, hvad klovneri kan gøre for den enkelte (demente) ældre, for det er svært at opstille målbare, kvantitative parametre for, hvordan klovne og humor kan påvirke beboere på et plejecenter. Erfaringerne viser dog, at et vellykket klovnebesøg hæver stemningslejet hos både personale og beboere. Den lyse stemning og den korte vej til latter varer ved de næste dage. Og når klovnen så vender tilbage, fyldes der på igen.

Klovnekorps

Beskæftigelsen som hospitalsklovn er stadig ulønnet, men det er håbet, at klovne efterhånden kan lønnes gennem diverse sponsorater - og at aflønningen også hen ad vejen kan komme til at indgå i sygehusbudgetterne! Skejby Sygehus har med succes på andet år et igangværende projekt med to hospitalsklovne fast tilknyttet børneafdelingen. De aflønnes foreløbig af patient- og pårørendeforeningen »Humor & Helbred«. Projektet skal munde ud i en rapport, som skal dokumentere, på hvilke måder og i hvilke sammenhænge klovne kan udgøre et lindrende og helbredende tilskud til behandlingen på danske hospitaler. Den store vision er: Et landsdækkende klovnekorps, som sygehusene kan trække på efter behov. Ikke for at hospitalerne skal fyldes med skæg og ballade, men for at få lukket op for glæden i sorgen og for at skaffe syge børn mere livskvalitet.

Eller som tidligere centerdirektør for Rigshospitalet Henrik Hertz sagde, da han for nylig overrakte Danmarks første hospitalsklovn fra Skejby Sygehus Birgit Bang Mogensen en pris fra fonden. En god start i livet: »Vi vil gerne se den røde næse på samtlige børneafdelinger i dette land, hvad enten det kan bevises, at det vil styrke immunforsvaret eller ej«.

Klovnekursus

Der er endnu ikke mange uddannede hospitalsklovne i Danmark, men Birgit Bang Mogensen fra Skejby har indvilliget i at lede et klovnekursus i København den 14.-17. marts d.å. (se nærmere Ugeskr Læger 2002; 164: 391, Møder og Kurser, yderligere uddybet på DADLNET/Kursuskatalog). Birgit Bang Mogensen er, foruden at være hospitalsklovn, også skuespiller og socialpædagog. Hun har i over et år arbejdet på børneafdeling A3 på Skejby Sygehus, med et utraditionelt supplement til medicinsk behandling: Latteren som magtfuldt våben, når utryghed og smerter trænger sig på hos patienterne. Hendes arbejde blev for nylig beskrevet i en 1-times tv-udsendelse på DRI Dokumentar. Kurset er for alle, der har lyst til at prøve deres evner af som omsorgsfuld klovn og har et overskud at give af. Der kræves ikke særlige forudsætninger for at deltage - ud over at man skal være interesseret i at finde og udvikle sin egen indre klovn og være villig til at arbejde med klovnens væsen, de umiddelbare og store følelser samt med det at være til stede i nuet. Med henblik på at bruge det i arbejdssituationer som et redskab i kommunikationen - og til at lette på selvhøjtideligheden og de stive rammer i vores hospitalsvæsen.

Adresser på internet:

www.hospitalsklovn.dk

www.gunil.dk

www.HospitalClown.com

www.goglerskolen.dk/humor

www.patchadams.org

www.childrenshospital.org/ccu/

www.goodnewsbroadcast.com/clown.html

Litteratur

Referencer

  1. Ugeskr Læger 2000; 162: 5796-7.
  2. Adams P. Gesundheit! Rochester, Vermont: Healing Arts Press, 1993.
  3. Snowberg R. The caring clowns. La Crosse, Wisconsin: Visual Magic, 1995.