Humanistisk Sundhedsforskning

Humanistisk sundhedsforskning har udviklet »en for letkøbt retorik«, skriver forfatterne til denne bog i deres forord. De finder, at feltet mangler nogle grundlæggende diskussioner om videnskabelighed, metode og praksis.

Bogens første halvdel er optaget af disse diskussioner, og læseren præsenteres især for, hvad humanistisk sundhedsforskning ikke er. Den er f.eks. ikke åndelig eller politisk forførelse, en fare som læseren advares imod talrige gange. Derimod søger den humanistiske sundhedsforskning ifølge forfatterne at »konkretisere, hvad der menes med, at den enkelte gøres til ,subjekt` for forskning i stedet for ,genstand`«. På Hegelsk vis sætter den humanistiske sundhedsforskning sig desuden ud over mange af de modstillinger, den almindelige sundhedsarbejder på gulvet forføres af, og sætter sig i en »trinhøjere« (sic!) position i et »reflektivt kredsløb, hvor den overvejer sin egen praksis«. Det pompøse i bogens (og forfatternes) »trinhøjere« position sammenholdt med en kluntet sprogforvaltning (og sjusket korrekturlæsning) bidrager til en tung og ujævn læseoplevelse, der - snarere end at tilsløre - fremhæver, at meget i denne bog også er dunkelt tænkt.

Anden halvdel af bogen rummer en interessant beskrivelse af et kvalitativt forskningsprojekt omhandlende træthedens betydning i sygdom og sundhed med en belysning af spændingsfeltet mellem illness og disease og dermed de konfliktskabende forskelle i opfattelsen af sygdom, der hyppigt opstår mellem patienten, der lider, fagpersonen, der bedømmer, og samfundet, der betaler. Bogen har sin styrke i sådanne korte nedslag i det praktiske sundhedsunivers men er nok alt taget i betragtning mest interessant for den filosofisk orienterede psykolog, der i diskussionerne kan finde inspiration til udvikling af egne holdninger, og som i den omfattende litteraturliste kan finde henvisninger til mange kloge forskere og vismænd, der fortjener at blive læst in extenso i deres originaltekster. Til undervisning af de mange kundskabshungrende på sundhedsvæsnets efteruddannelseskurser og de nye diplom- og masteruddannelser - ellers oplagte målgrupper - er bogen for tung i sin retorik, for uklar i sin tænkning og for inhomogen og tilfældig i sit emnevalg.

Per Vestergaard, pve@psykiatri.aaa.dk