Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter

forfatterE:

Ankersen C, Blendstrup J, Frost L et al

Forlag: K_benhavn. Fadl's Forlag, 2009

SIDER: 144

Pris: 150 kr.

ISBN: 978-87-7749-524-3

Lægeromaner og lægenoveller er ofte lig med en ung, flot og fantastisk mandlig læge, en moralsk anløben lægeskurk og en varmhjertet sygeplejerske, som får sin hvidkitlede helt efter at være gået så grueligt meget igennem. Forudsigeligt og banalt i både form og sprog, og dog med en trofast læserskare.

I »Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter« har 12 danske forfattere givet hvert deres bud på en moderne lægenovelle. Bogens tilblivelse har kunnet følges på Facebook, hvor interesserede har haft mulighed for at præge dens udvikling.

En del af bogprojektets formål har nok været at parodiere de typiske lægenoveller - som antydet i titlens klicheagtige absurditet. Kravene til forfatterne har været, at novellerne skulle indeholde minimum én læge og udspille sig i en form for lægemiljø. Da forfatterne repræsenterer et bredt spektrum af moderne, dansk litteratur, er rammerne udnyttet til det yderste med forskellige sundhedspersoner, patienter og pårørende som hovedpersoner i miljøer, der spænder fra somatik over psykiatri til privatsfæren.

Jens Blendstrups novelle om dr. Dilleskam og dr. Dansemus indeholder både en helt, en skurk og en forelsket sygeplejerske i et karikeret og lettere surrealistisk univers, som inkluderer en dyreambulance og mandelægeshorts (noget der burde indføres i uniformssortimentet). Derudover er novellernes handlinger, selvsagt, langt mere varierede end den klassiske lægenovelle.

Flere af novellerne bevæger sig ud over det realistiske univers, som når der dukker en god fe op på kontoret hos Hanne Richardt Becks læge, eller der er magiske kræfter på spil på de afdelinger, Pablo Henrik Llambías og Anne-Marie Vedsø Olesen beskriver.

Både i de realistiske og mindre realistiske noveller er det tydeligt, at forfatterne ikke alene mestrer genren, men også har foretaget en vis research for at »fange« nogle ganske genkendelige miljøer. Således figurerer hos Claus Andersen »hospitalets smugkroer« i hospitalskælderen og en beskrivelse af en ganske troværdig dagsrytme på psykiatrisk afdeling hos Katinka My Jones. Lidt epikriser hos Ejler Nyhavn heller ikke at forglemme.

Novellesamlingen hæver sig over sin skabelon ved både at give et par gode grin, lidt motion for smilebåndet, nogle dybe suk og stof til eftertanke. Niveauet er måske nok noget svingende, men der er en grundlæggende kvalitet hvor personerne - realistiske eller ej - har mest dybde og dermed adskiller sig mest fra den klassiske lægenovelle. Ud over at minde om, at sundhedspersonalet ikke er stereotype helte og skurke, er dette en del af forklaringen på lægenovellens sejlivethed, at der i virkeligheden er masser af godt stof i lægeverdenen.

For en amatørlitterat at se kan novellerne næppe betegnes som verdenslitteratur, men er bestemt værdig adspredelse i refrakte doser. Samtidig kan samlingen efter ønske tjene som appetitvækker til forfatternes øvrige produktion.