Hvad er et speciale – og hvad er akutmedicin?

Der opstår ofte misforståelser i debatten om akutmedicin. I det følgende vil jeg forsøge at adressere nogle af dem. Det meste er beskrevet i rapporten »Det faglige grundlag for et lægeligt speciale i akutmedicin i Danmark« udgivet af Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM). Men måske kan det være svært at finde i rapporten, så henvisninger til teksten angives som sidetal i parentes.

Lægelige specialer er en dynamisk størrelse, hvilket også var Speciallægekommissionens konklusion i 2000: »Speciallægekommissionen fandt, at det fortsat ikke var muligt at foretage en entydig beskrivelse af de kriterier, der skulle være opfyldt for, at et lægefagligt område skulle anerkendes som et speciale .… den hastigt forløbende sundhedsfaglige udvikling betinger en stadig opmærksomhed på behovet for justeringer af og ændringer i specialestrukturen« (s. 56).

Det gælder alle specialer, ikke kun akutmedicin. I regi af specialeplanlægningen foregår der også en løbende justering af de faglige snitflader. Både internt i specialet, afspejlet i diskussionen om hvad der skal være hovedfunktion eller specialiseret funktion, men også mellem specialer, f.eks. mellem karkirurgi og internventionsradiologi.

Relevante procedurer

Et enkelt punkt i rapporten har også affødt en del forvirring, nemlig en liste over nogle af de procedurer, som akutlæger i udlandet udfører. Som det fremgår af teksten (s. 54), er listen kun er et eksempel og af samme årsag taget med som Bilag 3 (s. 72). Mange af de nævnte procedurer varetages i dag i Danmark af andre specialer, og med den nuværende organisation vil det ikke være relevant, at en dansk speciallæge i akutmedicin kan udføre dem selvstændigt.

DASEM arbejder derfor med, at en målbeskrivelse for et speciale i akutmedicin tager udgangspunkt i »Fagområdet Akutmedicin«, som er vedtaget af 25 videnskabelige selskaber (s. 13 og 59). Hvis man er i tvivl om, hvad det dækker, kan det varmt anbefales at læse LVS’ beskrivelse. LVS: Fagområdet akutmedicin.

Ikke konkurrence, men supplement

Det er ikke DASEMs ønske, at et speciale i akutmedicin skal konkurrere om de opgaver, der allerede nu varetages på højt fagligt niveau af andre specialer på alle de nødvendige tidspunkter af døgnet. Speciallægen i akutmedicin skal derimod supplere de eksisterende specialister og løse nogle opgaver, som i dag ikke bliver løst på tilstrækkelig vis. Udover de kliniske opgaver har akutlæger en koordinerende rolle i akutafdelingerne, men læger fra andre specialer skal også være involveret i behandlingen af de akutte patienter (s. 9).

Dimensionering af speciallægeuddannelsen har også været nævnt som en forhindring. Rekruttering til stillingerne som fastansatte speciallæger i akutafdelingerne sker i dag ved at tiltrække læger fra andre specialer (inklusive almen praksis), og derfor påvirkes dimensioneringen allerede. Et speciale i akutmedicin kan medvirke til at gøre dimensioneringen mere realistisk. Etablering af uddannelsesstillinger i akutmedicin vil give effekt fra begyndelsen, men specialets læger vil først på langt sigt kunne dække alle relevante funktioner (s. 58).

1,3 mio akutte patienter

Det er naturligvis ikke uproblematisk at indføre et nyt speciale. Derfor supplerer rapporten Lægeforeningens mini-SWOT fra 2014 med forslag til de nødvendige overvejelser og indsatser, der skal indgå i processen. Formålet er at sikre, at man får mest muligt ud af fordelene og tager højde for udfordringerne (s. 61).

Lige som i udlandet er det kun nogle få procent af patienterne, der er ustabile eller kritisk syge. Til gengæld er der samlet set mange akutte patienter (ca. 1,3 mio om året, s. 16.), der selv med en velfungerende primærsektor har behov for lægehjælp på hospital. En stor andel kan færdigbehandles i akutafdelingen, men mange er uafklarede ved ankomst, og op mod en tredjedel er ikke set af en læge (s. 21).

Dét er argumentet for at have speciallæger med i front, til stede i akutafdelingen. Hele tiden. Og de speciallæger bør have et højt, fagligt niveau inden for hele det akutmedicinske felt.