Hvad er videnskabsteori? Klausen SH

Søren Harnow Klausen, der er lektor i filosofi ved Syddansk Universitet, har skrevet en bog om videnskabsteori. Der er tale om en bred og velskrevet introduktion til en række væsentlige videnskabsteoretiske problemstillinger.Bogen består af syv kapitler. Det første har titlen »Videnskabens historie i meget korte træk« og denne titel skal forstås bogstaveligt. Læseren føres på 26 sider fra det antikke Grækenland frem til nutiden. Denne hast har sin pris. Der er ikke meget nyt for den blot moderat historisk orienterede, mens der til gengæld er alt for mange navne og alt for lidt at hænge disse navne op på for den, der ikke er fortrolig med historien på forhånd. Ud over det er fremstillingen, som forfatteren selv anfører, tendentiøs. Man får indtryk af, at videnskaben stort set udelukkende har bevæget sig frem mod en større erkendelse af virkeligheden på grundlag af en indre nødvendighed.De næste to kapitler handler om afgrænsning. I kapitel to er det den indre afgrænsning mellem videnskaberne, der tematiseres, mens kapitel tre drejer sig om, hvordan videnskab som sådan kan afgrænses mod alt det, der ikke er videnskab.Det fjerde kapitel gennemgår de traditionelle kilder til videnskabelig erkendelse dvs. sanseerfaring, rationel tænkning og det, som forfatteren har valgt at kalde vidnesbyrd. Herudover præsenteres begreber som deduktion, induktion og slutning til den bedste forklaring. I denne forbindelse er der en diskussion af, hvad der menes med forklaring, og hvad der betinger, at en hypotese eller teori foretrækkes frem for en anden.

I kapitel fem argumenteres der for, at videnskaben trods mangfoldigheden udgør en enhed. Det anføres, at de forskelle, der er på forskellige videnskabelige tilgange, ikke berettiger, at man drager et afgørende skel mellem humaniora på den ene side og naturvidenskab på den anden. Kapitel seks diskuterer forholdet mellem videnskab og virkelighed og gennemgår en række argumenter for og imod antirealisme. Forfatteren argumenterer her for en realistisk position.

I det sidste kapitel diskuteres forholdet mellem videnskab og samfund. Her behandles distinktionen mellem grundforskning, målforskning og anvendt forskning og forholdet mellem videnskab og teknologi. Desuden er der en kort diskussion af forskellige forskningsetiske spørgsmål og af videnskabelig uredelighed.

Bogen giver en udmærket indføring i de problemer, den behandler, men på trods af det er det min vurdering, at den ikke vil være velegnet som lærebog i videnskabsteori på det sundhedsvidenskabelige område. Dens generelle og abstrakte tilgang til emnet vil næppe appellere til studerende, der kommer med et specifikt fagligt udgangspunkt, og som typisk bedst kan se relevansen af videnskabsteori, hvis undervisningen tager udgangspunkt i deres eget fag.

København: Akademisk Forlag, 2005.

232 sider. Pris: 249 kr.

ISBN 87-500-3851-6