Skip to main content

Hvad kæmper du for?

Jens Winther Jensen, læge og sundhedsfaglig direktør, Region Nordjylland.

8. apr. 2013
2 min.

Sundhedsministeren vil skabe mere lighed i samfundet, og tallene taler deres tydelige sprog, når den rigeste fjerdedel af danske mænd i snit lever ti år længere end den fattigste fjerdedel.

Indtil nu er omfanget af ulighed ved at blive afdækket, og vi ser de foreløbige resultater. I Nordjylland er der for eksempel stor tilslutning til børneundersøgelser inden for de første 12 måneder af barnets levetid. Men når de 12 måneder er gået, falder tilslutningen drastisk. Ca. to tredjedele kommer eksempelvis til treårsundersøgelserne, og for mødre uden erhvervsuddannelse er det under halvdelen, der kommer til treårsundersøgelsen. Der er ikke blot en faldende tilslutning, men også en social slagside.

Den sociale slagside ses også for nye tiltag som HPV-vaccinen, hvor det landsdækkende er konstateret, at jo kortere uddannelse yngre kvinder har, jo større er frafaldet fra at tage imod vaccinen.

Fyld selv på listen – med et minimum af indsats kan enhver læge finde lignende eksempler på social ulighed i sundhed for sine patienter. Indignationen over »rigets tilstand« ligger lige for i lægeløftet og kan for enhver gøres konkret.

Men hvornår har du sidst kigget efter? Ved du, hvordan det går med dine patienter og ulighed i sundhed?

Når det kommer til social ulighed i sundhed, står vi på en brændende platform, som burde være lysende klar for enhver læge, der tager sit løfte til samfundet alvorligt.

Skal vi videre herfra, må vi sætte mål for os selv og vores patienter. »Snart« er ikke et tidspunkt, og »nogen« er ikke et tal. Målene skal være konkrete i tid og antal. Det skal kunne mærkes og måles, at indsatsen gør en forskel for de patienter, som du har ansvaret for.

Derfor må vi som læger kræve at vide, hvilke patienter vi har ansvaret for. Kun på den måde kan vi tage et bredere ansvar, som ulighed i sundhed er, og ikke kun begrænse os til at løse den opgave, som vi er sat til i arbejdsplanen. Det må være en ret for alle læger at vide, hvilke patienter de har ansvaret for, så man ikke kun er en del af systemet. Patienter forlanger det også: en behandlingsansvarlig læge.

Selvom vi ikke direkte kan påvirke mange af de sociale determinanter, der er afgørende for ulighed i sundhed, ser vi de medicinske konsekvenser af uligheden i øjnene hver dag. Det forpligter, og vi skal bruge beviser for medicinske lidelser som følge af socioøkonomiske faktorer hos vores patienter til at rejse debatten og forbedre sundheden for alle.