Hvad kan dog være vigtigere end at beskytte unge mod at blive syge af røg?

I disse dage har regeringen en helt enestående mulighed for at redde borgere fra en ofte pinefuld død af kræft, KOL eller hjertesygdom. Den kan stoppe raske unge mennesker i langsomt at ødelægge deres lunger og forhindre, at en ud af tre vil dø for tidligt. Den kan også sætte effektivt ind mod den sociale ulighed i sundhed, som betyder, at mange mennesker med kort eller ingen uddannelse dør for tidligt.

Hvad er det så regeringen skal? Mon ikke de fleste har gættet det? Den skal sørge for, at cigaretter – og andre afhængighedsskabende produkter som for eksempel e-cigaretter – koster så meget, at børn, unge og også mange voksne når til den konklusion, at det er for dyrt, og beslutter sig for at bruge pengene på noget, som ikke ødelægger deres helbred. Jeg kan anbefale, at regeringen læser op på disse fakta fra Sundhedsstyrelsen: »Rygning er årsag til 13.600 årlige dødsfald, og den vigtigste forebyggelige årsag til tab af gode leveår. Rygning er samtidig den vigtigste årsag til ulighed i sundhed, og en stærkt medvirkende årsag til, at danskerne lever kortere end deres europæiske naboer«.

Lige nu er der et historisk momentum for at gennemføre det mest effektive skridt mod rygning overhovedet. Det er at sætte prisen markant op. Her taler vi ikke om det fesne hop på to gange fem kroner, som regeringen har foreslået, og som ender med en pris på 50 kr. Nej, det er opbakning til en stigning i pris, som kan mærkes. Det vil sige til mindst 60 kr. Et flertal af borgerne er enige i, at det er det, der skal til. Der er også flertal på Christiansborg. Senest har regeringens støttepartier erklæret, at 60 kr. er mindstemålet, og at prisen skal op i ét hug.

Regeringen har for nylig lanceret en plan mod rygning, og den indeholder mange fornuftige elementer. Det er positivt, at cigaretter skal gemmes væk under disken, og at tobaksprodukter skal sælges i neutrale pakker.

Men desværre er planen ikke god nok. Udspillet mangler bredde og ambitioner. Det er baggrunden for, at Lægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen er gået sammen om seks konkrete forslag, der skal styrke arbejdet for en røgfri generation i 2030. De omfatter bl.a., at flere får hjælp til rygestop, at alle nikotinprodukter omfattes af regler for tobaksvarer, at alle ungdomsuddannelser skal have røgfri skoletid, og at der sættes en effektiv stopper for nye skadelige produkter. Men hvis ikke prisen sættes i vejret, kan vi sige farvel til ambitionen om en røgfri generation. Der er behov for hurtig og resolut handling.

For faktum er jo, at udviklingen desværre går den forkerte vej, når det gælder rygning. Det er trist at se stadig flere unge mennesker i gadebilledet med en cigaret i munden. Efter mange år, hvor vi har vænnet os til, at antallet af rygere bare er gået nedad, så stiger antallet af rygere for første gang i 20 år. Den udvikling ville det være klædeligt for regeringen at tage alvorligt.

Jeg troede som mange andre knap mine egne ører forleden, da regeringen knyttede tilvejebringelsen af flere sygeplejersker sammen med en pakkepris på cigaretter på 50 kr. Det er lige det prisniveau, hvor afkastet til staten er størst ifølge en beregning fra Skatteministeriet. Her anlægger regeringen en kynisk, provenuorienteret tilgang, som er helt uforståelig. Jeg kan kun appellere til, at ansvarlige ministre i forhandlingerne om den kommende finanslov får rettet op på det fejltrin. At de prioriterer at sikre samfundets svageste samt vore børn og unge et langt liv uden kræft, KOL, hjertesygdomme og andre tobaksfremkaldte helbredsskader. Hvad kan dog være vigtigere? —