Hvad med hygiejnen på de nye supersygehuse?

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Vi skal i gang med at bygge nye hospitaler - supersygehuse. Overalt i landet arbejdes der intenst på at planlægge, hvad man har kaldt danmarkshistoriens største byggeprojekt siden kirkerne i middelalderen. Som sygehushygiejniker kan jeg kun glæde mig over dette. Vi har brug for nye rammer, hvis vi vil have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Alligevel ser jeg udviklingen i møde med en vis bekymring, og jeg spørger mig selv: Får vi indrettet de nye supersygehuse på en hygiejnisk hensigtsmæssig måde? Eller bliver de lige så snavsede og rodede som de gamle? Og bliver de i samme grad præget af hospitalsinfektioner? Det uddyber jeg nedenfor, men først vil jeg kort forklare, hvad det er for hygiejneproblemer, vi slås med i dag.

Gode rammer for rengøring

De fleste forbinder især hospitalsinfektioner med, at personalet forsømmer håndhygiejnen, og at der ikke bliver gjort ordentlig rent. Det er klart et problem, men hvorfor er det sådan? En af grundene er, at faciliteterne er dårlige, og at de fysiske rammer er snævre og utidssvarende. Pladsmangel på en sengeafdeling fører typisk til, at gangen bliver inddraget til depot for alt lige fra senge til toiletpapir, og det samme sker på sengestuerne. Det siger sig selv, at det er en næsten umulig opgave at gøre ordentligt rent i disse rammer. Så hober støv og snavs sig op, og i det er der bakterier, som i sidste ende kan overføres til patienterne og give infektioner. Lageropbygningen på gangene er ikke bare et æstetisk og hygiejnisk problem. Den er et symptom på, at der er noget fundamentalt galt med de fysiske rammer, og at der i særdeleshed mangler ordentlige birum på afdelingerne.

Birum er vigtige

Birum er alle de servicerum på et sengeafsnit, som patienterne normalt ikke kommer i berøring med, men som ikke desto mindre er helt afgørende for, om en afdeling kan fungere hygiejnisk forsvarligt. Det drejer sig i første række om skyllerum, medicinrum og depoter til udstyr og linned. Skyllerum er adskilt i en ren og en uren del. I den urene er der bækkenskyller og en desinficerende opvaskemaskine til brugte instrumenter og andre ting, som skal genbruges. I den rene del klargøres og opbevares de rengjorte og desinficerede ting, indtil de bruges igen. I medicinrummet opbevares medicin og væsker til indgift i blodbanen, og her udportioneres medicinen til den enkelte patient. Birummene er kernen i afdelingen og gør, at personalet kan udføre deres arbejde ordentligt, og at tingene fungerer inde hos patienterne på sengestuerne.

Litteraturen er fyldt med eksempler på, at manglende eller dårligt fungerende birum har ført til smitte af patienter, fordi man fik sammenblandet rene og urene funktioner. Her bare et enkelt eksempel fra de senere år: En række patienter blev smittet med leverbetændelsesvirus, fordi man håndterede blodprøver i et medicinrum, hvor man samtidig klargjorde sprøjtemedicin og dropblandinger til patienterne. Blodprøverne rykkede ind i det rene medicinrum, fordi pladsforholdene var dårlige i det urene skyllerum, hvor disse prøver vitterligt hørte hjemme. Og sådan kunne man fortsætte. Politikere og hospitalsledelser har erkendt, at det mange steder står sløjt til. Alt for snævre pladsforhold og dårligt indrettede birum var faktisk en væsentlig grund til, at man besluttede at bygge nyt frem for at lappe på det gamle.

Enestuer og smarte løsninger

Hvordan er det så med hygiejnen i de nye sygehusbyggerier? Ingen tvivl om, at den nyder bevågenhed. Det er f.eks. en god ting, at man vil satse på enestuer. Det nedsætter risikoen for smittespredning fra en patient til en anden. Vi vil givetvis også se en masse nye smarte løsninger: automater til håndhygiejne, nanobehandlede overflader, som afviser snavs og bakterier, selvdesinficerende toiletter, senge og håndtag m.m. Det er alt sammen fint, vi trænger til produktudvikling på hygiejneområdet. Men hvordan er det med de basale forudsætninger for, at personalet kan handle hygiejnisk hensigtsmæssigt: gode pladsforhold og velindrettede birum? Det er her jeg har min bekymring.

Birum spares væk i supersygehuse

For de nye supersygehuse har allerede udviklet sig til spareprojekter, inden detailprojekteringen rigtig for alvor er kommet i gang. De blev tænkt under højkonjunkturen, men skal realiseres i en anden økonomisk virkelighed. Det samlede anlægsbudget på 40 mia. kr. er allerede under pres, og regeringen har meldt ud, at der ikke kommer ekstrabevillinger. Med en kvadratmeterpris på op mod 30.000 kr. er der lagt op til en benhård kamp om hver kvadratmeter. I det spil risikerer hygiejnen at blive den store taber: Man sparer på pladsen og nedprioriterer birummene. For hvad skal man med depotrum, skyllerum og medicinrum i et moderne supersygehus? De fleste patienter skal jo alligevel behandles ambulant, og de, som indlægges, skal bare have en slags udvidet hotelservice i den korte tid, de er indlagt.

Det er fint med ambulante behandlinger og selvhjulpne patienter, men man glemmer lige, at de, som bliver indlagt i fremtiden, vil være de sygeste af de syge. Det er muligt, at nogle patienter kan bo under hotellignende forhold, men de fleste vil kræve højteknologiske rammer, også hvad angår hygiejnen. Og for at det kan fungere, er der brug for plads og gode birum. Alligevel er det her, man kan frygte de største nedskæringer. For birummene befinder sig i bunden af byggehierarkiet, og brugerne - sygeplejersker, sosu-assistenter m.fl. - har ikke nogen høj stemme, når der i sidste ende skal prioriteres. Det vil ikke kunne ses udadtil, at man sparer på birummene. Facaden vil være i orden, og konsekvenserne vil først melde sig, når hospitalerne for alvor bliver taget i brug og kommer under pres.

Tingene skal være ved hånden

Nedprioriteringen af birum på sengeafdelingerne vil man retfærdiggøre med, at vi indfører just in time-princippet som erstatning for lokale birum. Hvis vi udbygger transportsystemerne, så vi får leveret medicin, instrumenter, linned m.m. til tiden, er der ikke behov for depoter på afdelingerne. Det lyder umiddelbart besnærende, men slår det til i virkelighedens verden? Det forudsætter jo, at patientforløb er programmerbare og kan planlægges ned i mindste detalje. Det kan de naturligvis et langt stykke ad vejen, og det udnyttes allerede i hospitalsdriften i dag, men der forekommer jo også uventede akutte hændelser, hvor personalet skal have tingene lige ved hånden for at kunne handle hensigtsmæssigt her og nu.

Hvad nu hvis en patient besørger i sengen midt om natten eller kaster op over det hele? Eller helt akut får brug for en bestemt type medicin? Så er det nødvendigt at have tingene lige ved hånden. Just in time bliver i virkelighedens verden til not in time. Sat på spidsen kan man sige, at just in time-konceptet har udviklet sig til planlæggernes og beslutningstagernes alibi for at skære ned på pladsforholdene lokalt. Det skal ikke forstås sådan, at just in time ikke er et godt princip at arbejde efter. Det kan bare ikke stå alene. For at få tingene til at fungere i dagligdagen skal der være en lokal bufferkapacitet. Lokale birum eller just in time? Det er ikke et enten eller, men et både og.

Det bliver spændende at være med til at tænke gode hygiejneløsninger ind i de nye hospitaler. Arkitekter og firmaer vil stå i kø med nye spændende løsninger, som vil trække overskrifter i medierne. Og godt for det, for vi har brug for produktudvikling på hygiejneområdet, det er enhver sygehushygiejnikers drøm. Det bliver utroligt spændende at arbejde med på at få konkretiseret og realiseret de mange gode ideer, men hvad med birummene? Er der nogen, der gider beskæftige sig med dem? Eller bliver de prioriteret ned til fordel for smarte sengestuer, højteknologiske operationsrum og blankpolerede glasfacader? Det er fint med fancy løsninger, men basisfunktionerne skal være i orden. Ellers går det galt.