Hvad skal vi så dø af i dag?

En dag sad et ungt par i min konsultation. Nydelige, ordentlige mennesker. De ville tale om en legal abort. Sagen var, at hin aften/nat, hvor kølen blev strakt, var de begge to ret berusede. Og nu havde de hørt formaningerne fra en kendt, kvindelig neurologisk overlæge, der tordnede: »Vi kender ikke den nedre grænse for alkoholiske fosterskader«.

Jeg var oppe mod stærke, kollegiale, fritsvævende kræfter. Så jeg tog en dyb indånding - og fremførte: At alkoholiske kvinder kunne få vanskabte børn, var vel ikke forbavsende. Ofte var alkoholen dog blandet med cigaretter, stoffer, dårlig kost og et sølle liv. I Danmark drejer det sig om ca. 100 børn om året. I virkeligheden overraskende få i betragtning af, at man regner med, at der er 250.000 alkoholister: Folk, der virkelig drikker til!

Det lykkedes mig at berolige dem - og de fik da også senere et velskabt barn.

Mon bemeldte neurolog har skænket de bivirkninger en tanke, hendes, åh så velmenende, udtalelse måtte afstedkomme?

Giv mig blot en vægtig, velunderbygget dokumentation på, at en normal, gravid kvinde, som nyder et glas, eller to, med sin mand, løber nogen nævneværdig risiko.

Asbest og amalgam

Asbestbombe har man kaldt de københavnske S-tog. Det er antydet, at såvel det faste personale som de regelmæssige passagerer burde undersøges nærmere. I hele denne asbesthetz har ingen påpeget, at det blev anvendt af hensyn til brandfaren. Det var også derfor, at man anvendte asbest i skolerne. Tænk, hvilket berettiget ramaskrig, der ville have lydt, hvis en brand i en skole resulterede i indebrændte skolebørn. Det er heller aldrig blevet nævnt, at hvis en ikkeryger udsættes for asbest igennem lang tid, stiger risikoen for lungekræft 2-3 gange det forventede; dét er den største helbredsrisiko. For en cigaretryger stiger risikoen derimod 20-60 gange. I Danmark har de fleste asbestudsatte arbejdere traditionelt været rygere.

En rigtig antiasbestfan har foreslået, at al asbest skulle sendes til Kommunekemi i Nyborg - og brændes. Sic.

Amalgam i tænderne indeholder kviksølv i en utrolig stærk kemisk binding; alligevel får det skyld for al verdens mystiske bivirkninger. Jeg havde en sød, veluddannet patient, som kom med de mærkværdigste symptomer. Hun blev undersøgt på kryds og tværs - men alt var i orden. Sagen var, at den yngste datter kørte på hende. Dét ville hun, selvfølgelig ikke tro på, da jeg forelagde det for hende. Så hun søgte en naturlæge, som forklarede, at det hele skyldtes hendes amalgamplomber. Hun fik - mirabile dictu - de tænder ryddet, hvor man ikke kunne erstatte amalgam med plasticplomber. Samt et gebis. Det kostede en formue - navnlig for naturlægens laboratorieundersøgelser i Tyskland. Naturligvis hjalp det ikke - datteren var der jo stadigvæk.

Passiv rygning, druk og fedme

Passiv rygning er det helt store for tiden. Kronen på alle skrækkampagnerne hørte jeg i radioen lige inden Påske. Problemet var plejemødrene i private hjem. Der måtte ikke ryges i de lokaler, hvor børnene blev passet - fair nok. Men måtte der da over hovedet ryges i huset i resten af døgnet? Dét mente en kvindelig overlæge i Kræftens Bekæmpelse var absolut forkasteligt: I cigaretrøg er der mere end 300 farlige stoffer, som falder ned på gulvet og spredes over hele huset. Når børnene kravler rundt i de tilladte lokaler, får de derfor mange af disse farlige stoffer i sig. Det svarer til, at børnene ryger tre cigaretter dagligt.

Disse var ordene. Jamen helledusseda! Hvordan har overlægen mon regnet sig frem til disse tre cigaretter? Stemmeføringen var meget kraftfuld, så der må ligge en kalkule bag.

Tænk at jeg har overlevet min barndom, hvor alle røg som skorstene. Se blot i de gamle, amerikanske films fra 1930'erne; de nød alle cigaretterne - og anede ikke, at de var så farlige.

Der er panderynken, fordi folk i vore nordiske broderlande lever længere end vi danskerne. Det skal være dem vel undt. Mon det er, fordi de keder sig gudsjammerligt? De får aftnerne til at gå med at drikke kaffe og se tv. Det er ikke til at opdrive en flaske i miles omkreds. Bevares: Drukkenskab er da slemt - men tænk på alternativet.

Fedmen er, med rette, en tidsindstillet bombe i den vestlige verden. Jo, da også i ulandene - men er man fed her, kan alle jo se, at man har råd til at spise sig mæt.

Det er påfaldende, at når man taler med sine fede patienter (der bestemt ikke bryder sig om at blive betegnet fede - nej, de er kraftige), så lever de alle sammen af luft & Herrens nåde. Alligevel er det dem, man ser ved pølsemanden med en stor burger, og/eller hos ismanden med en vaffel med fire kugler. Alle ønsker de en pille, så de kan spise videre - men tabe sig. En umulighed.

I mine 40 år som læge har jeg haft talløse patienter, som ville tabte sig. De blev vejet og fik alle instruktionerne. Ved kontrolvejningen tre uger senere havde de tabt ca. et kilo - som de havde taget på igen ved næste kontrolvejning. Efter et par vejninger til udeblev de!

Succeshistorier kan tælles på en hånd. En karakteristisk er hende, som tog otte kilo på under første graviditet. Dette gentog sig ved den næste - så hun nu lignede en sæk kartofler. Hvorefter manden stak af med »sekretæren«. Men nu skulle hun ud på ægteskabsmarked igen - hun var jo blot 30 år. Efter et par år havde hun selv tabt sig, og så hun godt ud igen. Snart dukkede en ny mand op og ville danse med hende. Hurra! Men min fortjeneste var det altså ikke!

Motion på Recept. Det lyder så kønt og rigtigt. Åh. Det er blår i øjnene på troskyldige mennesker. Selv tror jeg ikke et slag på det.

Konklusion: Lægestanden kan ikke få folk til at tabe sig - se dog blot omkring i den vestlige verden, hvor fedmen er tiltagende. Mit forslag er, at vi i afmagt skal smide kortene og i stedet alliere os med modebranchen. Se dens resultater: Den kan få masser af kvinder til at gå rundt i stumpet trøje og et stykke med bart til navlebeskuelse. Og få talløse mænd til at barbere sig over hele hovedet. Begge dele er da komplet idiotiske, men imponerende! Om modebranchen så skal hænge de fede ud eller animerede dem - pisk eller gulerod - må dens fagfolk beslutte.

Og hvad skal vi så dø af i dag?

Tja. Se blot i dagens avis - det plejer at stå på forsiden - eller luk op for radio eller tv.

Jeg er ikke nu så bekymret for Ugeskriftets læsere; de er vant til at håndtere disse tilbagevendende »sensationer«. Men den lille mand og han kone bliver bange, urolige og kede af det, for de tror så ikke, at de passer på deres liv i tilstrækkelige grad? De præsenteres for nye påstande i næste uge.

Ingen har mod og mandshjerte nok til at sige, at hvis man hellere vil følge sundhedsprofeternes mange råd, opnår man såmænd nok en skønne dag et langt livs belønning: Kørestol, demens, plejehjem, ble og kateter.

Jeg anklager - for deres ansvar er det:

De hvidskurede sundhedsapostle - uanset fag - med alle deres løftede pegefingre. De skaber mest ængstelse og skuffede forventninger.

De hensynsløse mediefolk - tv, radio og presse - der selvhævdende kører deres historie, uden tanke for konsekvenserne.