Skip to main content

Hvad tror du?

København, Alessandro Soriani, Sociolog

2. nov. 2005
2 min.

»Videnskaben er, derfra hvor jeg oplever den, blandt andet på ovennævnte baggrund, en tro vi kan vælge at bekende os til«. Det er et lille hjørne af videnskaben som F.T. Jørgensen oplever. Videnskaben er normalt ikke en tro, men en præcis viden. For at opbygge en computer er det ikke tilstrækkeligt, at man stoler på, hvad man tror, man må besidde en præcis viden. Det samme gælder for vaccinationer, antibiotika og mange andre medicinske præparater. Det er netop »ypperstepræsterne« som definerer videnskaben som en tro, for at forsvare deres egen tro på Biblen eller Koranen.

»Mange patienter er glade for alternativ behandling. Men patienttilfredshed fortæller ikke, om en behandling virker. Hvis vi ikke forlanger videnskabelige beviser for alternativ behandling, vil samfundet komme til at bruge ressourcer på en lang række virkningsløse kure, og det kan skatteborgerne ikke være tjent med«. Fuldstændigt korrekt. Også medlemmer af små religiøse grupper som mormoner eller Jehovas Vidner oplever i gennemsnit at have det bedre end de andre. Skal man støtte dem? »At lægevidenskaben i tidens løb har påført samme befolkning adskillige i bedste fald overflødige og kostbare undersøgelser og behandlinger, så lægevidenskaben er vist ikke den rette til at være formynder«, er et dårligt argument til at forsvare sin tese. Man kan ikke bruge fejl til at retfærdiggøre andres fejl. Man må rette fejl, ikke fordoble dem.

»Mange af de alternative behandlingsformer har vist deres levedygtighed gennem flere tusinde år«. Ja! På linje med troen på Jomfru Maria de Lourdes. Men for blot et par hundrede år siden var levetiden mindre end halvdelen af den nuværende, også i Kina med den udbredte akupunkturbehandling. Historisk set er alternative behandlinger (inkluderet de nævnte »metafysikken, spiritualiteten, intuitionen og visdommen skabt af erfaring«) magtesløse over for sygdomme. Kun udvikling af medicinsk videnskab har forandret billedet.

Erfaring er nødvendigt men erfaring uden viden er stadig magtesløs. Hvis det var anderledes kunne vi lukke Panum Instituttet.

Kunne F.T.J. ikke tænke sig at læse »Ve og vel« af Roy Porter for at få et overblik over »medicinens historie«? Der finder man også mange at de vidunderlige intuitioner af oldtidens læger. »Den hippokratiske ed« kan også gælde for vor tid. Men intuitioner er ikke nok til at helbrede og forlænge livet.

F.T.J. slutter sin artikel med at »håbe at fremtidens behandlere vil være i stand til at hjælpe deres patienter til helbredelse ad den vej, patienten selv har valgt ...«. Tror F.T.J. at man kan vælge mellem ting, som man intet kendskab har til? Det er ofte svært, selv for en læge med sin viden og sin erfaring, at vælge mellem forskellige behandlinger og præparater. Hvordan kan patienten da klare det?

SVAR