Hvem må kalde sig børne- og ungelæge?

I Ugeskriftet 2005;167:3423-4 tager journalist Marianne Scheele og formanden for Dansk Selskab for Børnesundhed Annette Storr-Paulsen fat i en interessant diskussion, nemlig spørgsmålet om, hvem der har ret til at anvende betegnelsen »børne-unge læge«, »børne- og ungelæge«, eller »børn- og unge-læge«. Uanset hvilken af disse tre stavemåder man vælger at anvende, må betydningen, i hvert fald set med befolkningens øjne, være identisk.

Marianne Scheele omtaler læge Vibeke Manniches anvendelse af betegnelsen børne-unge læge som en pudsig selvkomponeret titel, hvortil Annette Storr-Paulsen forurettet replicerer, at lægerne i Dansk Selskab for Børnesundhed i en årrække har anvendt denne betegnelse (læser: vundet hævd på betegnelsen) med Sundhedsstyrelsens accept.

Mit spørgsmål er: »Er der hjemmel i lovgivningen til, at læger, der ikke har autorisation som speciallæge i pædiatri, frit kan anvende en betegnelse, hvori indgår ordet børnelæge?

Selv mener jeg klokkeklart nej. Jeg har viden om konkrete afgørelser fra Sundhedsstyrelsen om forbud til praktiserende speciallæger i pædiatri om at anvende betegnelsen »børne- og allergilæge«, selvom hovedvægten af de fleste praktiserende børnelægers arbejde vedrører allergologiske problemstillinger. Men er man ikke speciallæge i allergologi, har man ifølge Sundhedsstyrelsens 2. kontor ikke ret til at anvende en betegnelse, hvori indgår ordet »allergilæge«, idet en sådan anvendelse må opfattes som vildledende og således i strid med Lov om markedsføring af sundhedsydelser. Reglerne i denne lov er fælles for den offentlige og den private sundhedssektor. På samme måde ville fundamentet skride, hvis en speciallæge i almen medicin med særlig interesse for hudsygdomme frit kunne betegne sig som »praktiserende- og hudlæge« uden at være speciallæge i dermatologi. Personlig er jeg således enig i Sundhedsstyrelsens ovennævnte fortolkning af vildledning, men deraf følger efter min mening også logisk, at en læge, herunder en hvilken som helst kommunalt ansat læge, der ikke oppebærer autorisation som speciallæge i pædiatri, ikke har ret til at anvende betegnelserne »børne- og ungelæge«, »børne- ungelæge«, eller »børn- og unge-læge«.

Da jeg synes, at der er tale om et principielt spørgsmål af almen interesse, anmoder jeg hermed Sundhedsstyrelsens 2. kontor om at svare på, om læger, der ikke oppebærer autorisation som speciallæger i pædiatri, har ret til at anvende betegnelsen »børne- og ungelæge«?