Skip to main content

Hvilke rammer er væsentlige for uddannelsen af fremtidens speciallæger?

Helle Thy Østergaard, overlæge

31. maj 2013
2 min.

Dette spørgsmål bør politikere på lands- og regionsplan stille sig selv. Politikerne har visioner om, at Danmark skal have verdens bedste sundhedssystem. Men der tales meget lidt om sundhedspersonalets uddannelse og efteruddannelse, hvilket er en meget væsentlig forudsætning for kvalitet i patientbehandlingen. Speciallægeuddannelsen er for øjeblikket presset på flere fronter.

Kravet om høj produktion og stram økonomistyring betyder, at den kliniske uddannelse er blevet forringet, fordi der ikke er tid til supervision og uddannelsesaktiviteter. Den daglige arbejdstilrettelæggelse tilgodeser primært produktionskravet og har kun sekundært fokus på uddannelsesaspektet. Men hvis vi skal have god kvalitet, skal de yngre læger uddannes til de opgaver, som de skal varetage, og der skal være mulighed for kontinuerlig kompetenceudvikling, som det er beskrevet i de enkelte specialers målbeskrivelser, herunder kompetencevurdering af den enkelte uddannelsessøgende læge.

Det er en stor udfordring, at Sundhedsstyrelsen uden varsel har beskåret budgettet for de obligatoriske specialespecifikke kurser i 2013. Det forringer speciallægeuddannelsen betydeligt, fordi en række specialer ikke kan gennemføre den planlagte kursusrække. Udviklingen i de pædagogiske metoder, som er sket i de senere år, er også truet.

Disse forringelser kombineret med den indførte fireårsregel betyder, at de yngre læger skal uddannes på kortere tid, og det harmonerer ikke. De yngre læger skal hurtigt vælge speciale og helst det rette, da der ikke er tid til fejlvalg. Derefter skal de fokusere på, hvordan de kan kvalificere sig til at få hoveduddannelse i det pågældende speciale. Som uddannelsesansvarlig overlæge føles det absurd at skulle anbefale de yngre læger – som er i risiko for at falde for fireårsreglen – at søge en ansættelse hos forsvaret, rejse ud med Læger uden Grænser eller skrive en ph.d.-afhandling, hvis det ikke er den bedste kvalificering i forhold til det speciale, som de har fokus på. Hvordan sådanne anbefalinger skulle være med til at få den enkelte læge hurtigere igennem og få de dygtige speciallæger, vi ønsker, er svært at forstå. Derudover er fireårsreglen et samfundsøkonomisk problem, idet man herved kan forhindre en læge med ti års uddannelse bag sig i at blive speciallæge.

Kære politikere: Giv ledelserne på sygehusene mulighed for at skabe rammer, hvor uddannelsen prioriteres, og kompetenceudvikling og -vurdering foregår systematisk. Lad os bevare vores specialespecifikke kurser, så vores yngre læger får en bred lægefaglig fundering. Afskaf fireårsreglen og lad os karrierevejlede vores læger fornuftigt, så de bliver dygtige speciallæger i Danmark.