Content area

|

Hvilken coronaindsats er dyrest: Den flade kurve eller den stejle?

»Jeg vil til enhver tid foretrække den flade kurve fremfor den stejle. Og jeg tror ikke, at det scenarie vil blive så drakonisk dyrt, som Jonas Herby, CEPOS, mener. Om et halvt år kan vi se, hvem der har ret«, skriver sundhedsøkonom Jes Søgaard.
Kilde: CDC og Michigan University
Forfatter(e)
Jes Søgaard direktør for og professor ved CPop SDU

Jonas Herby (JH) og jeg kan formentlig diskutere vores forskellige kuvertberegninger af prisen på coronaindsatserne i Danmark fra nu, og til krisen er overstået. Det vil næppe gøre mange læsere klogere. Derfor vil jeg gøre min respons på JH’s kritik af mine beregninger kort og principiel.

JH og jeg er enige om, at coronakrisen er og bliver meget dyr for Danmark og alle andre lande, både i sundhed og dødsfald og i økonomitab. Vi er også enige om, at der kan være et trade-off mellem sundhed (dødsfald, tab af QALY) og økonomi (fald i BNP). Det trade-off er svært for os at forstå, at kvantificere og værdisætte. Faktisk er det svært for os at håndtere både som individer og samfund.

Med tiden vil vi få flere og flere data både om epidemi og økonomi, og så bliver beregningerne gradvist mere sikre. Først da vil det give mening, at den danske regering begynder at sætte tal på det vanskelige trade-off.

JH og jeg er uenige om to spørgsmål.

Det ene spørgsmål drejer sig om fordelingen af de meget høje coronaomkostninger på selve epidemien henholdsvis indsatserne for at få den under kontrol og etableret behandlingskapacitet og -tilbud til COVID-syge patienter.

Det andet spørgsmål, vi er uenige om, drejer sig om effekten af coronaindsatser på sundhed og økonomi. Her fastholder JH, at der kun er en effekt på dødsrisikoen hos de smittede og ikke på antallet af smittede. Jeg indregner i mine to sidste beregninger antagelser om en afbødning af både sygdoms- og økonomikonsekvenser. Disse virkninger estimerer jeg via et australsk studie med forskellige coronasmittespredninger.

Men JH har ret i, at den såkaldte afbødningsstrategi ikke nødvendigvis vil begrænse det samlede antal smittede på lang sigt, dvs. to til tre år. Strategien er visualiseret i blå og gul kurve i figuren herover.

JH observerer korrekt, at arealet under de to kurver er ens og dermed også det totale smitteantal. Og det kan godt være, at det ender sådan. Men kun en statisk og deterministisk fortolkning af afbødningsstrategien ignorerer forskelle i måden at komme frem til flokimmunitet på.

Der er den hårde måde, drakonisk dyr i dødsfald, men også dyr i økonomi. Det er den blå kurve. Og så er der den bløde måde, med relativt få dødsfald, men måske lidt dyrere i økonomi. Det er gul kurve.

Blå kurve beskriver et epidemisk forløb, hvor myndighederne intet gør (og derfor er det hypotetisk). Da den her virus er så effektiv med højt smittetryk (R0 ≈ 2,5), er det beregnet, at 80% af voksenbefolkningen bliver smittet inden for knap et halvt år. Sygehusvæsenet vil bryde totalt sammen, og coviddødeligheden vil blive særdeles høj, måske 1,5% af de smittede, fordi mange ikke behandles. Det viser en af de første kombinerede epidemi- og økonomimodeller, som lige nu udvikles for coronaepidemien. Og igen helt uden myndighedsindgreb vil epidemiens økonomitab svare til et fald i BNP på godt 4%. Så har man flokimmunitet, og økonomien kan begynde at komme sig. Men man har også tusindvis af sår og ar i sjælen hos sundhedspersoner og pårørende.

Jeg fastholder, at det er disse epidemiomkostninger, som man skal holde indsatsomkostningerne op mod. Også selv om de er svære og meget usikre at estimere, da de aldrig vil blive synlige. Intet land gør ingenting.

Gul kurve er afbødningsstrategien, der skal sikre en smittespredning i et tempo, så sygehusene kan følge med. Strategiens tiltag spænder fra såkaldte lockdowns til omprioriteringer på sygehusene. Førstnævnte koster økonomi, og muligvis bliver prisen mere end de 4%, som økonomien ville skrumpe under det blå scenarie. Sidstnævnte går ud over andre patienter, som nu må vente på operationer.

Afbødningsstrategien ser ud til at være lykkedes. Smittetrykket er næsten halveret, Kåre Mølbak siger, at det aktuelle smittetryk er < 1, og kurverne er begyndt at vende. Jeg ser det som udtryk for, at epidemiens første bølge er kommet under kontrol i Danmark efter mindre end en måneds lockdown. Så kan dansk økonomi gradvist genåbnes, og sygehusene kan igen behandle ikke-akutte patienter. Selvfølgelig sker det gradvist. Måske vil vi se delvise genlukninger til efteråret, hvis kurverne vender, og løbende justeringer indtil vaccinen forhåbentligt er parat om halvandet år. Og selvfølgelig vil vores økonomi være påvirket af, hvordan det går i andre lande.

Men jeg vil da til enhver tid foretrække den flade kurve (gult scenarie) fremfor den stejle (blåt scenarie). Det vil JH også. Vores uenighed er blot, at jeg ikke tror, at gult scenarie vil blive så drakonisk dyrt, som JH tror. Sundhedsomkostningerne reduceres meget i gult scenarie, og økonomiomkostningerne bliver ikke så høje, når man trækker det fra, som de ville blive i blåt scenarie.

Om et halvt år kan Jonas og jeg samles om data og finde ud af, hvem af os der havde ret – og den anden giver en julepilsner.

LÆS OGSÅ

CEPOS: Regeringens coronaindsats giver en højere pris for at redde liv

Corona-indsatsen er dyr – men det kan blive dyrere ikke at gøre noget

Right side

af Jette Birgitte Lehnsbo Korsgaard | 03/08
2 kommentarer
af Olaf Bjarne Paulson | 03/08
1 Kommentar
af Tobias Kvist Stripp | 02/08
26 kommentarer
af Søren Christian Jørgensen | 02/08
3 kommentarer
af Hanne Hulgaard | 02/08
4 kommentarer
af Christian Stefan Legind | 28/07
2 kommentarer
af Connie Lærkholm Hansen | 23/07
1 Kommentar
af Lene Heise Garvey | 23/07
4 kommentarer
af Peter Tagmose Thomsen | 20/07
1 Kommentar