Skip to main content

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

I 2007 blev jeg foreslået at deltage i rekruttering af patienter til et forskningsprojekt »Peptic ulcer perforation« (PULP). Patienterne skulle være akut eller allerede indlagte med mistanke om mavesår, kompliceret af hul på mavesækken/tolvfingertarmen. Projektet er for nylig afsluttet og forsøges publiceret. Perforeret ulcus er forbundet med en mortalitet på 27% inden for 30 dage efter operation. Dette blev konstateret af forskere med tilknytning til det Nationale Indikator Projekt.

Litteraturen indikerede, at mortaliteten kunne reduceres ved intensiv væskebehandling, operation inden seks timer og et længere ophold på opvågningsafsnittet. PULP blev planlagt for at undersøge disse tiltags betydning for mortaliteten. Afdelingsledelser (AL) indvilligede, men det var svært at få læger til at deltage i rekrutteringen, som skulle foregå døgnet rundt i to år. Deltagelse var frivillig, uden for arbejdstid og ulønnet. Patienterne skulle informeres og registreringer foretages. Læger, sygeplejersker m.fl. skulle instrueres i de praktiske ændringer. PULP blev påbegyndt og forløb acceptabelt.

Jeg fik ansættelse andetsteds og kunne videregive rekrutteringen. Jeg blev forespurgt om at fortsætte på det nye arbejdssted, dette lykkedes for et år, men et forskningsmiljø fandtes ikke her: kollegerne (med en undtagelse) kontaktede mig ikke for patientrekruttering, som blev uacceptabel lav. AL's påtale hjalp ikke, og ud af x antal patienter, som kunne være blevet inkluderet i projektet, men ikke var blevet det, fandtes 40% i løbet af et år at komme fra mit nye arbejdssted.

PULP-resultaterne er forelagt de relevante AL, men de undersøgte tiltag bliver ikke længere opretholdt på flere sygehuse. Flere anæstesiologiske/kirurgiske AL synes ikke at ville tage konsekvensen af projektets konklusioner eller har undladt at tage stilling, hvilket jeg sidestiller hermed. På de af landets sygehuse, som ikke deltog i PULP, er mortaliteten for perforeret ulcus uændret 28% (2008-2009).

Forskning indgår i de syv roller for speciallæger og er pålagt i sundhedsloven, dvs. et forventeligt must for de kliniske afdelinger. Forskning har trange vilkår, f.eks. har Husted & Axelsson i Ugeskriftet (2010;172:1321) påpeget problemer med ansøgningsprocedurer, dertil kommer lægernes manglende lyst/vilje til at deltage, hvilket kan medføre bias, lægers ofte korte ansættelser etc. Inspektorbesøg viser, at forskning er den af 16 parametre, som scorer lavest. Mange læger m.fl. har opdaterede kompetencer, og der er mulighed for hjælp fra f.eks. Good Clinical Practice-enheder.

Jeg kan ikke opnå samme opfattelse af problemstillingen som AL. Jeg forstår ikke AL's manglende interesse for og prioritering af de aktuelle data, som er konkrete og af et omfang, som muliggør beslutninger. Ledelsernes signal er passivt, uden støtte eller udfordring. Jeg har forståelse for, at resurserne er begrænsede, men patienterne skal opereres. PULP-projektet bekræfter, at en koordineret brug af dokumenterede, enkle, billige tiltag resulterer i en signifikant bedre overlevelse. Jeg mangler nævnte AL's oprigtige og aktive interesse, en dialog, og en generel vilje til at udføre og implementere forskning til gavn for kontakten med patienterne i en travl, klinisk hverdag. Jeg forstår ikke længere, hvordan jeg med god samvittighed skal foreslå interesserede læger m.fl. at forske.

Forskning stiller krav til forskeren, f.eks. kan det udfordre samarbejdet med kolleger og nemt bringe forskeren i opposition. Hvordan skal jeg kunne motivere kolleger? Hvis forskning ikke får praktisk konsekvens, finder jeg det etisk forkasteligt at udføre den. Jeg vil forsøge at motivere AL'er til møde om mulighederne for at omsætte den nyerhvervede viden til handling, idet der forestår tilsvarende udfordringer f.eks. med patientsikkert sygehus.