Skip to main content

Hvor defensivt skal det have lov at blive?

Læge Sverre Hjortø, Hoveduddannelse i almen medicin, Lægerne Rungstedvej 81-83

9. dec. 2011
3 min.

Interessekonflikter: ingen

I Lægeansvarsudvalgets referat af en sag om brystsmerter [1] gøres der rede for, hvordan man som læge skal agere, når man har en patient med brystsmerter. Og det er for så vidt nemt nok: Alle skal indlægges.

Sundhedsstyrelsen har nemlig i 2010 udgivet en vejledning [2] om akutte atypiske brystsmerter, hvori det understreges, at lægen skal indlægge med udrykning ved mindste mistanke om akut koronart syndrom (AKS). Ved en klagesag omhandlende brystsmerter vil lægen altid få påtale, såfremt vejledningen ikke er fulgt. I ovennævnte meddelelse i Ugeskrift for Læger redegøres for konsekvensen, nemlig at alle med brystsmerter skal indlægges, såfremt man vil sikre sin ryg i en evt. klagesag.

Der refereres tre klagesager, hvor lægerne har fået påtale, og det nævnes, at »der skal reageres på enhver oplysning om brystsmerter«. Det vil faktisk sige, at når ordet »brystsmerter« er bragt op, er der ingen vej uden om en indlæggelse med udrykning og evt. lægeledsagelse; for selvom klinikken ikke understøtter mistanken, men peger i en anden retning (myoser, lungebetændelse), og der er normalt ekg, går hjertemistanken frem for alt, og der skal reageres - altså indlægges.

Klagesager opstår ofte, fordi noget er gået galt, og de sager, der nævnes i Sager fra Lægeansvarsudvalget, er selvfølgelig hevet frem, fordi der her var noget, der set i bakspejlet burde have været gjort anderledes. Men hvad med alle de unødvendige indlæggelser som følge af, at alle med brystsmerter skal indlægges?

Hvis man skal indlægge alle med brystsmerter akut med udrykning og evt. lægeledsagelse, betyder det, at rigtigt mange indlægges unødvendigt med deraf følgende omkostninger, og at andre patienter får længere ventetid og dårligere behandling. Desuden at man som læge ikke har brug for sin kliniske viden og kunnen - patienten skal alligevel ind, lige meget hvad.

Der er mange alvorlige diagnoser, der nødigt skal overses. Det næste bliver måske »Hovedpine - hjerneblødning indtil det modsatte er bevist« eller »Ondt i maven - rumperet aortaaneurisme skal mistænkes og udelukkes hos alle«.

Pointen er, at hvis dette defensivt medicinske skråplan får lov at tage overhånd, ender vi med, at der skal indlægges og udredes voldsomt mange flere patienter end nødvendigt. Der vil blive foretaget en masse unødvendige udredninger med deraf følgende tilfældige bifund, som igen skal videreudredes, og så videre.

Jeg er indædt modstander af defensiv medicin. Selvfølgelig skal man gøre det bedste, man kan, for ikke at overse alvorlig sygdom, og jeg vil selvfølgelig altid indlægge en patient med brystsmerter, hvis jeg har mistanke om AKS. Men jeg mener ikke, at alle med symptomet brystsmerter (eller hovedpine eller ondt i maven) skal indlægges uden skelen til klinikken i øvrigt. For så kan vi vel lige så godt bare gå hele vejen med det samme og helkrops-CT og -MR-skanne samt tage alle tænkelige blodprøver på alle; for så overser vi da i hvert fald ikke noget!


Referencer

  1. Nørskov O. Brystsmerter. Ugeskr Læger 2011;173:3120-1.
  2. Sundhedsstyrelsens vejledning 9056, 8/2 2010: Vejledning om behandling af patienter med akutte atypiske brystsmerter.