Skip to main content

Hvor er debatten om PLO's aftale?

Niels Dreisler, praktiserende læge og kommunal praksiskonsulent, Brøndby Kommune. E-mail: niels.dreisler@dadlnet.dk

21. jan. 2011
6 min.

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Der er som bekendt indgået en aftale mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Aftalen mangler at blive godkendt af vores repræsentantskab, og før det sker, savner jeg debat om indholdet. Der er planlagt medlemsmøder i regionerne, men desværre er en elektronisk debat ikke tilbudt denne gang. Vi har set det i forbindelse med tidligere overenskomstforhandlinger, men man har åbenbart valgt, at det ikke skulle være muligt i denne omgang.

De få steder på nettet, man har kunnet rejse lidt debat, har debattørerne været bekymrede praktiserende læger samt enkelte, der virker tilfredse med det opnåede resultat.

Der er flere ting i aftalen, som kalder på debat, og jeg savner i den forbindelse en udmelding eller forklaring fra forhandlingsdelegationen.

I forhandlinger om overenskomster er det som regel sådan, at man giver og tager lidt. Og sådan som de økonomiske vinde er for tiden, bliver der taget mere end givet. Bevares. Men vi bliver vel ikke givet noget som helst?

Styringen af lægevagten havde vi i forvejen, og at regionerne kan få mange til at frygte en overtagelse for derefter at fremstille det som en sejr, når de ikke overtager styringen, se - det er svært for mig at forstå. Vi har lægemangel i øjeblikket, og når vi selv på vilkår og ikke på økonomi kun får forværringer, må vores modpart da grine hele vejen hjem til regionsgårdene.

Datafangst og Fælles Medicinkort bliver indført for alle. Det vil være et kvalitetsløft for almen praksis, selvom overvågningskonsekvenserne spøger.

Vores egenbetaling er desværre større end det tilskud, vi får, og RTLN har større interesse end os i at få fakturaen og se os i kortene, så det kan umuligt være en sejr for PLO?

Forebyggelseskonsultationen ryger. Det samme gør dobbeltkonsultationer, når fru Jensen også har noget hoste (og det kompenseres vi ikke for). Ingen forebyggelse via praksispersonalet? I vores praksis bliver vi nødt til at afkorte vores kvartalskontroller, da 20 minutter til 132 kroner vil være ren tilsætning. Og kostsamtaler må nødvendigvis også afkortes betydeligt. At tro på at forebyggelses/kronikerindsatsen forbedres på den måde, er vist at stikke sig selv blår i øjnene. Er det RTLN, PLO eller begge parter, der på den måde foregøgler sig ting? Forebyggelseskonsultationerne har været et fremskridt i vores overenskomster de sidste par gange; først for iskæmisk hjertesygdom og senere hen for de øvrige sygdomme. Det er dybt tragisk at ofre disse fremskridt, og det kommer til at gå ud over indsatsen, specielt for os, der tager det alvorligt. I fremtiden er årskontrollerne den eneste rest af de nuværende tiltag, så dem skal vi jo nok huske at bruge. Så må vi jo nøjes med at gøre en struktureret indsats den ene gang om året? Det er begrænset, hvor meget vi kan runde på otte minutter, hvis vi tager de oprindelige intentioner om ti minutters konsultationer inkl. fyldige journalnotater, kodning og regninger alvorligt.

Alle skal kode, det bliver obligatorisk, og uden rigtig kodning er datafangsten ikke mulig at bruge. I øjeblikket har 15% af PLO'erne datafangst. Mit bud er, at yderligere 25-35% kan og vil kode rigtigt. Og så er der godt 50%, som aldrig kommer til at kode korrekt og ikke har interessen i det. At gøre det til en del af overenskomsten er at sigte højt. Men måske et forsøg værd. Og gavner det noget som helst? Eller er det administratorers og forskeres drøm om at kunne måle og veje? At tro på, at man kan sætte en kode og diagnose på alle vores henvendelser, er illusorisk.

For 33.000 kroner mere om året pr. læge får vi flere forpligtelser, mere it (opgradering af servere m.m. til Sentinel Datafangst koster også), kodning, drift af Fælles Medicin Kort mm. Og hvis vi får yderligere omsætning end loftet for almen praksis som helhed, bliver vores løn frosset. Hvordan har PLO og RTLN tænkt sig at vi skal øge indsatsen på kronikerområdet og ansætte mere praksispersonale?

33.000 kroner pr. år pr. læge betyder, at hver tiende læge kan ansætte en sygeplejerske - og så får ingen af dem selv mere i løn? Men omvendt er det også svært at øge omsætningen, når nu 0106-ydelsen bortfalder. Skal vi gå ned på ti minutters konsultationer? Jeg overvejer det.

Men der er to virkelig store emner

Problem nummer et: P-journal. Den har jeg ikke set luftet nogen steder. Alle data fra vores journal, undtagen ustrukturerede (ukodede?) journalnotater skal være tilgængelige for andet sundhedspersonale inklusive lægevagten. Det vil sige fru Jensen, der har lidt trykken i brystet og så ringer til lægevagten, som kan forklare hende, at det nok er, fordi hendes mand har været hende utro, det står jo i hendes læges journal under koden P02 (Stress/Belastningsreaktion)? Eller måske kan det være farmakonomen på apoteket, der kan se det? Vores journal er ikke en fællesjournal i modsætning til hospitalernes journaler. Det er en støtte til vores hukommelse og i øvrigt med langt flere personfølsomme oplysninger. Kan vi få noget debat om den? En søgning på nettet giver et par forkølede dokumenter fra MedCom, hvor man kan fornemme edb-teknikernes fascination ved at kunne skabe uhindret adgang til data. Der er dog noget med »etiske overvejelser«; men de er vist helt skippet i overenskomstaftalen? Og MedCom-dokumenterne skriver da også noget om, at en væsentlig fordel er, at patienten og andre kan se efter, om egen læge nu gør det godt nok. Hvor pokker er vores fagforening i det her?

Problem nummer to: Social skævvridning. Tanken om at føre mere og mere over på basishonoraret er skræmmende set fra min stol. I alt 2.500 patienter i en socialt velstillet kommune vil udløse dobbelt så stor løn som 1.250 patienter i en socialt dårligt stillet kommune, hvis lønnen kun er basishonorar. Og det er jo derhen, regionerne gerne vil, fordi budgetstyring er enormt simpel, hvis hver patient koster 1.000 kroner pr. år. Men faktum er, at et slidt klientel i en slidt kommune går mere til lægen og kræver mere arbejde.

Yderområderne og de belastede områder vil aldrig nogensinde kunne tiltrække nye læger, hvis man får mere i løn for at lave mindre i socialt velstillede områder. Der er ikke tvivl om, at balancen mellem akkord og fast løn er svær, men alene, at honoraret for 0106 skal lægges oven i basishonoraret, er udtryk for, at der er misforstået noget. Kronikerne er jo netop dem, der kommer meget til lægen (eller burde komme meget til lægen). At lægen så ikke længere får honoraret for at behandle dem, men i stedet får mere for at have raske patienter, det er jo absurd. Jeg vil gerne høre en repræsentant fra forhandlingsdelegationen, meget gerne fra et socialt belastet område, som forklarer logikken! Der er dog nogle, der anfører, at praktiserende læger fra de socialt belastede områder ikke har overskuddet til at stille op til tillidshverv, og at det er forklaringen på velviljen over for regionernes tiltag.

Repræsentantskabet skal godkende aftalen den 30. januar. Kan man bede om en urafstemning, tak? Og gerne en debat før i stedet for at tie det ihjel.