Hvor er det svært med alt det sprut, eller - når alkohol går ind, så går kirurgerne ud - nej, jeg mener fornuften selvfølgelig!

I en konkret sag skulle en tjener, knap 50 år gammel, gennemgå en stor planlagt operation. Hans sygdom var velbelyst. Det var også velbeskrevet i journalen, at han havde et dagligt alkoholforbrug på ti genstande og forhøjede levertal. I den kirurgiske præoperative samtale blev emnet alkohol imidlertid overhovedet ikke berørt, endsige risici forbundet med kirurgi i kombination med et stort alkoholforbrug.

Den planlagte operation forløb glat, men kort efter kom der naturligvis en delirøs udvikling med komplikationer i lange baner. Alt i alt fik patienten et rædsomt sygeforløb - efter min vurdering var det et held, at han overlevede - og det blev meget dyrt for skatteyderne.

Ud af alt dette kom der en klagesag. En klage over brugen af et bestemt lægemiddel i behandlingen på grund af mistanke om allergi.

Efter min mening var det væsentlige i sagen den manglende stillingtagen til alkoholforbruget, sekundært kvaliteten af delirbehandlingen, men ikke noget med allergi.

I klagesagens sundhedsfaglige problemstilling havde jeg, ud over allergiproblemet (klagens problemstilling), derfor rejst spørgsmålet, om det var i overensstemmelse med sædvanlig anerkendt faglig standard at undlade at berøre alkoholproblemet forud for en planlagt stor operation.

Den sagkyndige tog problemstillingen op, men mente ikke, at der var noget at kritisere, mens Patientklagenævnet (PKN) valgte at se bort fra den rejste problemstilling for kun at interessere sig for den eventuelle allergi.

Jeg ved godt, at PKN kan undlade at tage foreslåede sundhedsfaglige problemstillinger op, som ikke direkte er omfattet af klagen, idet man kan henvise til, at embedslægen kan vælge at rejse en tilsynssag.

Mit ærinde er heller ikke at kritisere PKN, nej, det er den sagkyndiges vurdering, som jeg vil anfægte. Efter at have konsulteret nogle kirurgiske kolleger har jeg nemlig en fornemmelse af, at den sagkyndige ikke står alene med sin vurdering.

Der er masser af litteratur om emnet [1-4]. Desuden påpeges det i [3], at det er i strid med lov om patienters retsstilling, § 7, ikke forud for en operation at oplyse om de komplikationer, som et stort alkoholforbrug kan medføre i det samlede forløb.

Det siger sig selv, at en sådan oplysning i den givne sag ville have ført til forslag om behandling eller afholdenhed forud for operationen, jf. i øvrigt anvisninger om, hvordan det gøres i den anførte litteratur. Hvis en patient nægter eller ikke kan være afholdende, bør der iværksættes en plan for postoperativ intensiv behandling samtidig med, at det noteres i journalen, at patienten er indforstået med den øgede risiko.

Det kan ikke være rigtigt, at undladelse af alt dette kan være i overensstemmelse med sædvanlig anerkendt faglig standard.

SVAR: