Skip to main content

Hvor er etikken i Lægeforeningen?

♠ Overlæge Søren Juul-Nielsen, Århus. E-mail: soerjuul@rm.dk

18. jun. 2010
3 min.

Poul Jaszczaks (PJ) svar til Niels Henrik Hjøllund er helt uholdbart (Ugeskr Læger 2010:172:1626).

Vi må gerne kritisere en »afgørelse«.

Men det forudsætter, at der er truffet en afgørelse!

Dvs. at »dommen« om tvangsdeportation af f.eks. en psykotisk person skal være udført, før vi må bede øvrigheden og andre politikere end Dansk Folkeparti om at gribe ind?

Vi må gerne udtale os, hvis vi ikke blander os!

Er dette etisk anstændighed? PJ afslører, at han ikke har kendskab til, at disse sager ofte »verserer« ubegrænset i årevis.

Må disse mennesker ikke i denne tid, de er her som asylansøgere, få deres behandlingsbehov fremført i en sundhedspolitisk og etisk nødvendig debat, fordi »deres sag ikke er afgjort«?

Jeg forstår simpelthen ikke PJ's holdning og argumentation som andet end, at Lægeforeningen er delagtig i administrativt prokuratorhykleri, politisk fejhed og ikkeværdig etik.

M.h.t. erklæringer om førtidspension, mener PJ altså, at hvis sådanne patienter frembyder behandlingskrævende sygdom, må dette ikke fremføres, før pensionsnævnet har truffet afgørelse?

Og til sidst dette »vi mener« - hvem er dette »vi«?

Jeg tror ikke, det er Lægeforeningens medlemmer, hvoraf sikkert kun få støtter Dansk Folkeparti og Birthe Rønn Hornbæk.

> Svar:

Formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg Poul Jaszczak. E-mail: Poul.Jaszczak@dadlnet.dk

Søren Juul-Nielsen har misforstået både fakta og Lægeforeningens holdning. Selvfølgelig skal myndighederne have alle relevante oplysninger om en asylansøgers eller pensionsansøgers helbred og behov for behandling. Det er simpelthen lægens opgave, og det kræver en livlig fantasi at forestille sig, at Lægeforeningen ikke skulle bakke op om det.

Det, som Lægeforeningen har gjort opmærksom på, er, at når myndigheder indhenter en lægeerklæring, får de en lægefaglig vurdering, som danner grundlag for, om en person skal have f.eks. førtidspension eller opholdstilladelse. Det er her, at lægen netop skal beskrive behandlingskrævende sygdom.

Derfor er det afgørende, at der ikke er tvivl om lægens uvildighed. Det fremgår også af autorisationsloven, at læger skal udvise omhu og uhildethed (autorisationslovens § 20 stk. 1), når de udarbejder erklæringer. Det er en generel regel, som ikke kun gælder i sager om opholdstilladelse, men f.eks. også om social pension, og der er derfor, at Lægeforeningen ikke mener, at den attestudskrivende læge skal kommentere, hvad sagen bør resultere i, mens dens verserer.

Nærlæser man det foreliggende forslag til vejledning, som Lægeforeningen har tilbudt at hjælpe med slutudformningen af, bliver man heller ikke i tvivl.

Søren Juul-Nielsen strør om sig med anklager uden hold i virkeligheden, hvilket jeg ikke ønsker at gå ind i. Jeg vil blot understrege, at Lægeforeningen vil forsvare medlemmernes ret - og i visse tilfælde også pligt - til at gøre opmærksom på forhold, som er sundhedsfagligt uforsvarlige. Foreningen vil heller ikke acceptere, hvis læger generelt sortlistes i Integrationsministeriet eller hos andre myndigheder på baggrund af deres lægelige vurderinger eller ytringer i pressen.