Skip to main content

Hvor går grænsen?

Anita Hansen, Malgorzata Wason, Bjørn Perrild, Lene Christiansen, Elin Rude & Marianne Lehde Smith

1. nov. 2005
3 min.

Til udvalgte børneafdelinger, skoler og praktiserende læger distribueres i disse dage en lille pjece med ledsagende plakat til ophængning.

Publikationens titel er »Det er ikke din skyld«, den er i dystert farvelayout og billedsproget signalerer skyld og skam. Det umiddelbare indtryk er, at det er en publikation om vold og incest, men nej, det er om ufrivillig natlig vandladning.

I pjecen hævdes det, at årsagen til enuresis nocturna oftest er vasopressinmangel, nu ikke mere et hormon, men et »forsinket protein«.

Det anføres, at det er vigtigt, at der gøres noget for at løse problemet, da det kan gå alvorligt ud over barnet ikke kun nu og her men også i fremtiden, da manglende behandling kan resultere i manglende selvværd og dermed psykiske og sociale problemer. Det er derfor vigtigt, at man taler med familiens læge og starter behandling så tidligt som muligt.

I pjecen omtales vasopressinmangel som hovedårsagen til enuresis nocturna. Det er en sandhed med mange modifikationer. Der er mange andre faktorer, der spiller ind. Vasopressinmangel er måske en del af forklaringen hos en lille del af børnene. Kun få videnskabelige undersøgelser har kunnet underbygge på-standen, mens andre har modbevist den. Den alternative behandling til vasopressin er ringeapparatbehandling, som i modsætning til medicinsk behandling, der er symptomatisk, har en helbredende effekt. Mange års erfaring og efterundersøgelser har vist, at succesraten ved alarmbehandling er den medicinske behandling overlegen, og der er ikke beskrevet alvorlige bivirkninger. I pjecen beskrives alarmbehandlingen som stressende, og det oplyses, at den foregår ved, at barnet sover på et tæppe, der, når det bliver vådt, alarmerer og stresser barnet. De i dag benyttede alarmer er ganske små, og der er blot en lille føler monteret i underbukserne.

Pjecen er udarbejdet af Ferring Lægemidler, der producerer vasopressinanalogen, desmopressin. Præparatnavnet Minirin®, nævnes ikke direkte, men pjecen må opfattes som en lovprisende og sammenlignende reklame for et receptpligtigt præparat, og den henvender sig direkte til børn. Formålet synes at være, at man, ved at skabe frygt for følgerne ved at undlade tidlig behandling, skal få barnet og forældrene til at søge læge m.h.p. at få en recept på Minirin®.

Denne publikation er direkte skadelig for det arbejde, vi i mange år har gjort for at fjerne skyld, skam og tabu omkring enuresis nocturna. Det billede, der tegnes af barnet med enuresis, stemmer slet ikke med de heldigvis velfungerende børn, vi ser i vores klinikker, hvor der årligt behandles hundredvis af enuretikere. De fleste er ganske almindelige børn, der blot har et generende symptom, som de er glade for at slippe af med.

På bagsiden er udgivelsen »blåstemplet« af Svenska Enures Akademien, Center for Børneinkontinens og Tørdokken på Rigshospitalet. De to førstnævnte er direkte sponsoreret af Ferring Lægemidler (1). Tørdokken er nu en del af Rigshospitalets børneprogram.

Vi har bedt Lægemiddelstyrelsen og Den Almindelige Danske Lægeforening om at vurdere publikationen. Tilbage sidder vi så med det store spørgsmål:

Hvor går grænsen for, hvad man må belaste uskyldige børn med i jagten på usselt mammon?

SVAR

Note

Referencer

  1. Personlig meddelelse fra medicinsk chef Jens Peter Nørgaard, Ferring International, samt hjemmesiden fra Center for Børneinkontinens.