Skip to main content

Hvor svært kan det være?

Finn G. Becker-Christensen, Frederiksberg

2. nov. 2005
4 min.

Den elektroniske patientjournal (EPJ)

Jeg har med undren læst Jesper Hallers artikel »G-EPJ behøver ikke at koste sjælen«, Ugeskr Læger 2002; 164:5974-5. G-EPJ står for: Grundstrukturen i elektroniske patientjournaler.

Jeg ved ikke meget om EPJ i Danmark, hvor jeg ikke har arbejdet i 15 år, men i følge Hallers artikel står det ikke for godt til.

Derimod kender jeg fra vikariater som børnelæge flere norske sygehuse og deres brug af EPJ. Disse hjælpemidler kræver ingen særlige forkundskaber for den, som er vant til elektronisk tekstbehandling og almindelige brugerflader som Windows eller Macintosh. Sværere er det ikke.

DIPS

Jeg kender bedst den version af EPJ, som hedder DIPS (»Distribuert Informasjons og PasientSystem«, se www.dips.no). Programmet er opfundet på regionssygehuset i Bodø og er den mest udbredte EPJ i Norge. Indtil videre er dog kun et enkelt norsk sygehus gået helt over til papirløse journaler. Senest har jeg været i Stokmarknes i Nordnorge. Her er jeg vant til at have både papirjournalen (hvis den kan findes) og EPJ på mit skrivebord, men jeg finder det lettere at orientere mig i EPJ end at bladre i de papirjounaler, som jeg selv og kolleger har så let ved at desorganisere.

Hvis det drejer sig om akutte patienter, eller hvis der er stase på sekretærcentralen, sætter jeg mig ned ved tastaturet og opdaterer selv EPJ, men ikke papirjournalen. Det er en service over for patienter og kolleger.

Jeg beklager, at det endnu ikke er muligt med DIPS at udveksle journaler fra et sygehus til et andet. Det har noget at gøre med jura og patientsikkerhed.

Funktioner i EPJ

Lægejournaler, røntgensvar og laboratoriesvar er de vigtigste funktioner i EPJ.

Det er rigtigt som anført af Haller, at EPJ rummer en del funktioner, som ikke bruges eller i hvert fald ikke bruges af alle.

Det samme gælder andre edb-programmer, som jeg selv og formodentligt mange kolleger til daglig anvender i forskellige sammenhænge (fx office-programmer og billedredigeringsprogrammer).

Det væsentlige ved EPJ er den kæmpefordel permanent at have adgang til alle journaler, så man straks ved hjælp af stationær personlig computer (pc) på sit kontor eller på en sengeafdeling kan gøre sig bekendt med kliniske problemstillinger, bedømme indløbne journalsvar, besvare telefoniske forspørgsler m.m.

En bærbar pc har mange anvendelsesmuligheder, men ikke til EPJ og slet ikke på stuegang.

Fri tekst

Det er rigtigt, at lægejournaler i EPJ, fx DIPS, skrives i fri tekst, således at de fleste læger dikterer til en sekretærcentral, selvom de godt må skrive selv. Jeg ville ikke have noget imod at standardforløb og entydige diagnoser afløser »kunstnerisk frihed og kardex-prosa«, som Haller kalder det. I den henseende ville visse specialer, fx obstetrik, måske egne sig bedre end andre specialer, fx pædiatri.

Gode journaler er en fornøjelse at arbejde med. Det er en kunst at skrive en god journal. Mange danske læger skriver dårligt på dansk og mishandler det smukke lægelatin på grusom vis. (De norske læger vil jeg ikke give karakterer).

Se bare den seneste »Klassifikation af sygdomme« udgivet af Sundhedsstyrelsen. Det er en oversættelse af den engelske originalversion af WHO's ICD-10 (International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems, Tenth Revision), som er et fremragende værk. Den danske oversættelse er en uskøn blanding af dansk og latin, meget ubehjælpsom sammenlignet med tidligere versioner af dansk ICD oversat af læger, der var dygtige både til dansk og latin.

Ved årsskiftet 1993-1994 i forbindelse med ibrugtagning i Danmark af ICD-10 skrev jeg anmeldelser til Ugeskriftet af både engelsk og dansk ICD 10, men fik det svar, at man kun offentliggør anmeldelser, som man selv har indkaldt. Ugeskriftet har dog aldrig siden fundet det ulejligheden værd at anmelde den nye ICD. Uforståeligt, fordi det måske er den bog, som flest danske læger til daglig har i hånden. (Mine anmeldelser er aldrig blevet publiceret, man kan rekvireres i »Word format« på adressen: saven@dadlnet.dk)

Dansk er ikke specielt velegnet til sygdomsbeskrivelse. Syntaksen er for tung og ordforrådet for lillle. Latin og måske græsk er meget bedre. På engelsk har man løst problemet ved at integrere mange latinske låneord i sproget, specielt i lægesproget, men også inden for andre specialområder.

EPJ i Danmark

Hallers omtale af EPJ i Norge er urimeligt negativ.

DIPS kunne med fordel bruges i Danmark. Det kræver bare, at nogen skærer igennem al kværulanteriet og vrøvlet. Det bør ikke være en skrivebordslæge, men en kompetent kliniker, der får til opgave at skære igennem.

De norske kolleger, som jeg har arbejdet sammen med, er meget tilfredse med DIPS og har kun ros tilovers for den.

DIPS er vist nok taget i anvendelse på halvdelen af alle sygehuse i Norge eller flere. Jeg foreslår, at DIPS indføres i Danmark. Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken i Danmark, når den allerede er opfundet i Norge.