Hvordan dokumenterer man kvalitet?

Den danske kvalitetsmodel (DDKM) har haft et kort liv i hæsblæsende modvind. Den er blevet kritiseret, lige siden den blev implementeret på landets hospitaler, og fra årsskiftet bliver den afviklet. I hvert fald for de offentlige hospitaler.

Det er ikke, fordi privathospitalerne ikke har set alle hullerne i osten i den eksisterende model. Men alligevel har vi valgt, at privathospitalerne skal holde fast i og videreudvikle modellen. Det kan måske lyde selvmodsigende, men der er en god grund til det, når vi siger, at det er for tidligt at skrotte modellen.

Kvalitet er nemlig en svær størrelse at arbejde med og måle. Ligesom registrering og dokumentation i dag handler om så mange andre ting end DDKM – selvom den har fået skylden for meget. Det er imidlertid vanvittigt at tro, at man kan implementere en kvalitetsmodel og forvente, at den rammer plet fra dag ét. Gode løsninger tager tid, og en kvalitetsmodel skal have lov til at modnes og rettes til i forhold til de arbejdsgange, den dumper ned i. Ligesom det tager tid for arbejdsgangene at tilpasse sig modellens anvisninger. Vi ved alle, hvor svært det kan være at gøre op med gamle vaner og rutiner. Det er dog ikke ensbetydende med, at det så nødvendigvis må være alt end vanerne, der er noget galt med.

Privathospitalerne fortsætter med DDKM. På nuværende tidspunkt er vi i gang med at justere modellen, så den i højere grad passer til branchens DNA og skaber værdi for hospitalernes kvalitetsarbejde. Justeringerne skal eksempelvis rumme, at branchen både er udgjort af store hospitalskæder og mindre klinikker og hospitaler. Behandlingsstedets størrelse har en indflydelse på arbejdsgange, behovet for graden af systematisering, og hvilke behov der er for dokumentation mv.

I arbejdet er det også væsentligt at gøre sig klart, hvad modellen skal måle på, og hvad den ikke skal måle på. Heri er det oplagt at have med i overvejelserne, at privathospitalerne udover akkrediteringen til DDKM også har tilsynsbesøg af både Sundhedsstyrelse og regionen. Tilsyn, der i dag er regelmæssige frem for risikobaserede, og som måler på mange af de samme parametre som DDKM. I Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker har vi jævnligt påpeget, at DDKM bør udgøre grundbasen og stå for indhentning af viden om det enkelte hospitals kvalitetsarbejde, hvorpå Sundhedsstyrelsen kan bygge ovenpå og målrette sine tilsynsbesøg til de steder, hvor det halter med kvaliteten. Det ser ud til, at det måske også kan komme med i en ny model.

DDKM er langtfra perfekt i sin nuværende form. Vi tror dog på, at løsningen er at bygge videre på de elementer, der fungerer i en internationalt certificeret kvalitetsmodel. Det er der langt større vinding i end at slette al indsamlet viden, starte helt forfra og tvinge personalet til at skulle lære en helt ny model at kende.