Skip to main content

Hvordan kan vi skabe optimale betingelser for at hjernen kan hele efter en hjernerystelse?

Colourbox.
Colourbox.

Andreas Schröder, Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital, E-mail: andreas.schroeder@aarhus.rm.dk, Mille Møller Thastum, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Erhard Trillingsgaard Næss-Schmidt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Charlotte Ulrikka Rask, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien, Aarhus Universitetshospital Jørgen Feldbæk Nielsen, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Interessekonflikter: ingen

20. jan. 2020
3 min.

Vi har med interesse læst Hana Malá Rytters leder om hjernerystelse [1] og tilslutter os argumentet, at personer med hjernerystelse fortjener bedre udrednings- og behandlingstilbud end det er tilfældet i dag. Vi er således enige i, at alt for mange udvikler vedvarende følger. Det afgørende spørgsmål er dog, hvordan vi som sundhedsprofessionelle bedst tager hjernerystelse alvorligt?

Rytter skriver, at det stadig er en gåde, at mange udvikler vedvarende følger [1]. Vi mener, at nyere forskning er ved at bidrage til løsningen af denne gåde. Der er efterhånden en lang række MR-skanningsstudier, der har vist mikrostrukturelle forandringer i hjernen hos patienter, der har haft en hjernerystelse [2]. Sammenhængen mellem de akutte forandringer forårsaget af hjernerystelsen, og de sene forandringer, som ses på skanninger flere måneder efter, er dog langtfra entydige, idet lignende skanningsfund er beskrevet ved bl.a. dekonditionering, depression og stress. Generelt opstår varende fysiske symptomer efter et traume i et tæt samspil med både egen sårbarhed og faktorer i omgivelserne. Især den ramtes sygdomsadfærd og sygdomsforståelse synes at spille en afgørende rolle [3], idet disse kan både vedligeholde og forstærke symptomerne ved at trække symptomoplevelsen væk fra sansningen og frem mod den ubevidste, automatiserede symptomforventning [4].

På baggrund af denne moderne forståelse af vedvarende fysiske symptomer har vi i Region Midtjylland udviklet en ny tværfaglig behandlingsindsats til personer, der fortsat lider af væsentlige symptomer 2-6 måneder efter en hjernerystelse. Behandlingen »Get going After concussIoN« (GAIN) er baseret på principper fra gradueret genoptræning og kognitiv adfærdsterapi. GAIN blev afprøvet i et randomiseret studie blandt unge og unge voksne (15-30 år) og viste sig effektiv til at reducere postkommotionelle symptomer betydeligt [5]. Den relative risiko for fortsat at lide af væsentlige symptomer et år efter hjernerystelsen var 0,6 (95%-konfidens-interval: 0,4-0,9) til fordel for GAIN [5]. Resultaterne giver anledning til håb for den stor gruppe mennesker, som hvert år rammes af hjernerystelse.

Vi foreslår derfor, at læger og andre sundhedsprofessionelle tager personer med hjernerystelse alvorligt ved at give afbalanceret information i den akutte fase, og ved at tilbyde tværfaglig behandling til dem, som stadig har symptomer efter to måneder, fremfor passivt at afvente en videre symptomreduktion. Vi mener også, at der er risiko for at gøre mere skade end gavn ved at vejlede den ramte på en måde, som kan medvirke til at forstærke dennes bekymring. Mens ro og reduktion af stimuli synes at være gavnlige i de første få dage eller uger, er det herefter nødvendigt med en gradvis, aktiv tilbagevenden til en normal hverdag.

Referencer

LITTERATUR

  1. Rytter HM. Hjernerystelse skal tages alvorligt. Ugeskr Læger 2019;181:V70701.

  2. van der Horn HJ, Out ML, de Koning ME et al. An integrated perspective linking physiological and psychological consequences of mild traumatic brain injury. J Neurol 27. apr 2019 (e-pub ahead of print).

  3. Hou R, Moss-Morris R, Peveler R et al. When a minor head injury results in enduring symptoms: a prospective investigation of risk factors for postconcussional syndrome after mild traumatic brain injury. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2012;83:217-23.

  4. Henningsen P, Gundel H, Kop WJ et al. Persistent physical symptoms as perceptual dysregulation: a neuropsychobehavioral model and its clinical implications. Psychosom Med 2018;80:422-31.

  5. Thastum MM, Rask CU, Næss-Schmidt ET et al. Novel interdisciplinary intervention,GAIN, vs enhanced usual care to reduce high levels of post-concussion symptoms in adolescents and young adults 2-6 months post-injury: a randomised trial. EClinicalMedicine 2019;17:100214.