Hvordan sikrer vi et rationelt lægemiddelforbrug?

Region Hovedstaden anvendte i 2019 ca. 3,3 mia. kr. på lægemidler på regionens hospitaler (sekundærsektoren) og ca. 2,8 mia. kr. på lægemidler i primærsektoren. Er det meget eller lidt?

Der har de seneste år været en stor prioriteringsdebat i mange medier og på mange platforme, hvor mange har en holdning til lægemiddeludgifter, men det er vores erfaring ifm. mangeårigt lægemiddelkomitéarbejde samt præ-og postgraduat undervisning af læger, sygeplejersker, andre sundhedspersoner samt administratorer i rationel farmakoterapi, at kun få ved, hvad lægemidlerne koster, hvem der bestemmer, hvad vi skal og må bruge pengene på, og hvorledes der følges op på lægemiddelforbrug- og udgifter.

Vi ønsker derfor at synliggøre, hvad vi i Region Hovedstaden anvender af lægemidler inklusive udgifter hertil og beskrive hvilke retningslinjer, vi agerer efter samt potentielle udfordringer heri.

I Region Hovedstaden arbejder vi -som de øvrige regioner- efter faste retningslinjer ift. lægemiddelvalg for til enhver tid at behandle med de billigste, ligeværdige terapeutiske alternativer til patientens og samfundets bedste, da en krone kun kan bruges én gang, og opgaven er at skaffe mest sundhed for pengene. Hvis »pengekassen« kunne udvides, fx ved øget brugerbetaling, så kunne vi få mere sundhed for flere penge. Øget brugerbetaling er dog flere gange blevet afvist som en mulighed, idet risikoen for ulighed i sundhed synes øget med risiko for svigt af de, der i forvejen er dårligst stillet. Nye lægemidler er dyre

i de første 10-15 år efter markedsføring, idet medicinvirksomheden i denne periode er den eneste, der må producere og sælge lægemidlet. Når patentet udløber, må andre virksomheder kopiere medicinen. Ved reduktion af medicinfirmaernes patentbeskyttelsestid kunne der opnås hurtigere adgang til billigere medicin.

Mest sundhed for pengene

I nedenstående beskriver vi, hvorledes der arbejdes på at opnå mest sundhed for de penge, der er til rådighed, herunder hvorledes alle fem regioner arbejder med implementering af anbefalinger fra Medicinrådet, der arbejder efter Folketingets 7 principper for prioritering på lægemiddelområdet. Det 7. princip siger, at det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, der er afvist af MR til standardbehandling. Anvendelse af det 7. princip, sker i Task Force for Rationel Medicinanvendelse (TF) i region Hovedstaden. Vi mener, at det vigtigste i TFs vurderinger er, at der anvendes det samme generiske princip i disse vurderinger, der går på, om det er sandsynligt at behandlingen vil virke, fx. hvis patienten kun afviger lidt ift. de patienter, der indgik i de studier, der førte til markedsføringen af lægemidlet. Hvis en kliniker har fået ja til at anvende et lægemiddel, der af MR er afvist som standardbehandling, aftales der altid opfølgning på behandlingen. Fordelen er at det er blevet en transparent og »ensartet« proces, der anvendes til vurderinger netop mhp. et mere »retfærdigt« vurderingsgrundlag og »rimelighed« mellem behandlinger/sygdomme- herunder videndeling inden for region og mellem regionerne.

Stigende lægemiddeludgifter

Lægemiddeludgifterne følges i alle fem regioner af regionale lægemiddelkomitéer.

I Region Hovedstaden sker dette i den Regionale Lægemiddelkomité (RLK). Lægemiddeludgifterne (omsætning i kr.) på hospitalerne har i alle fem regioner de seneste år været stigende, (fig. 1).

I perioden 2015-2019 er lægemiddeludgifterne på hospitalerne -korrigeret for inflation- i Region Hovedstaden steget med 24% (ca. 0,6 mia. kr.). I landet som helhed har den tilsvarende stigning ligeledes været på 24% (ca. 1,8 mia. kr.).

Tre regioner har specialiserede funktioner (Hovedstaden/Rigshospitalet, Midtjylland/Skejby, Syddanmark/Odense Universitetshospital, OUH) og modtager refusion for behandling af patienter bosiddende uden for pågældende region, hvilket kan medføre, at udgifterne i disse regioner i fig. 1 fremstår falsk for høje.

I Region Hovedstaden vurderes og besluttes lægemidler anvendt som udgangspunkt som beskrevet i nedenstående fig. 2.

Udgifterne til de 25 mest omkostningstunge lægemidler på hospitalerne i Region Hovedstaden i 2019 udgjorde ca. 37% af totaludgifterne, hvorfor disse ift. udgifter er de mest interessante lægemidler, og disse omfattede langt overvejende lægemidler til behandling af onkologiske og hæmatologiske sygdomme.Størsteparten af disse lægemidler er biologiske lægemidler, heraf nogle med biosimilære udgaver, og de er stort set alle vurdereret i Medicinrådet (MR) og efterfølgende regionalt implementeret på relevante indikationer.

Organisering

Medicinrådet er et uafhængigt råd, der udarbejder anbefalinger og vejledninger om lægemidler til de fem regioner. som beskrevet i fig. 2.

Regionernes fælles indkøbsorganisation, Amgros anvender anbefalingerne fra Medicinrådet i arbejdet med lægemiddeludbud, og overordnet opnås de bedste priser, når konkurrencen er stor. Særligt interessant er patentudløb på dyre biologiske lægemidler med introduktion af biosimilære lægemidler, der har samme virkning som originallægemidlet, men som er betydeligt billigere. Introduktion af biosimilære lægemidler har de seneste år medført trecifrede million besparelser i regionen. Hvis en kliniker i Region Hovedstaden ønsker at anvende et lægemiddel til en specifik patient, og lægemidlet endnu ikke er vurderet i Medicinrådet, eller her er afvist som standard-behandling, vurderes mulighed for patientspecifik anvendelse i Task Force for Rationel Medicinanvendelse (TF), der er en »knopskydning« til RLK, bestående af bl.a. formandskabet for RLK. Implementering af MR-vejledninger og vurderinger foretaget i den regionale TF diskuteres mhp. videndeling og ensartet anvendelse af lægemidler i det Tværregionale Forum for Koordination af Medicin, der er et tværregionalt forum, bl.a. bestående af formændene for hver af de regionale lægemiddelkomiteer, en klinisk farmakolog fra hver region samt en sygehusapoteker. Valg af lægemidler til hospitalernes lægemiddelrekommandationsliste sker i fagudvalg under RLK med repræsentanter fra hospitalernes lægefaglige specialister fra de sundhedsfaglige råd samt repræsentanter fra primærsektoren. I fagudvalgene sikres koordinering af lægemiddelvalg mellem sektorerne, idet udarbejdelse -og opdatering af primærsektorens Basisliste (pendant til hospitalernes lægemiddelrekommandationsliste) også sker her.

I perioden 2014-2019 er lægemiddeludgifterne i primærsektoren i store træk uændrede i Region Hovedstaden såvel som i landet som helhed. Medicinudgiften er mindst i Region Hovedstaden (fig. 3).

Konklusion

Der kommer til stadighed flere og dyrere (og effektive) behandlinger, der vil påvirke ressourceallokering i sundhedsvæsenet. Rettidig faglig og organisatorisk omhu med anvendelse af terapeutisk ligeværdige,

men billigere behandlingsalternativer kan bidrage til, at vi får mere sundhed for pengene, som i den sidste ende kommer mange patienter til gode. Generelt er der i regionerne et organisatorisk ophæng ift. lægemiddelanvendelse, der kontinuerligt søger at sikre, at lægemiddelvalg i begge sektorer foregår rationelt, transparent og ensartet, og at der følges op på lægemiddelforbrug og -udgifter – men dette kræver vedvarende forståelse og medvirken fra alle parter.