Skip to main content

Hvorfor eksploderer fede Frede ikke?

Læge Sven Refslund Poulsen, Fuengirola, Spanien. E-mail: spoulsen@wanadoo.es

4. nov. 2005
2 min.

USA først som altid, men nu er også Europa ramt af fedme-epidemien. Diagnosen behøver ikke kontrollerede undersøgelser, man kan blot gå en tur langs stranden en varm sommerdag.

I den forbindelse har jeg et spørgsmål til eksperterne vedrørende denne ejendommelige tilstand, som nu rammer halvdelen af den oplyste verden, mens den uoplyste plages af sult.

I al korthed følgende: Personen - lad os kalde ham Frede - begynder på et givet tidspunkt at spise langt mere, end han kan forbrænde. Frede bliver derfor federe og federe - tilstanden udarter sig ildevarslende - til sidst kan Frede end ikke bevæge sig, men får maden bragt, mens han bruger tiden til at anmelde McDonald's, fødvareindustrien og flyselskaber for manglende hensyntagen til denne hårdt ramte sygdomsgruppe.

På trods af at Frede ufortrødent spiser videre, alt hvad han kan, ophører hans vækst på et givet tidspunkt. Jeg har ladet mig fortælle, at ved endog minutiøse undersøgelser af Fredes afføring, urin, udåndingsluft, sved, ørevoks eller hvad Frede i øvrigt måtte udskille, finder man ingen kalorier her. Mit spørgsmål er nu i al sin enkelthed: hvor er de overflødige kalorier, der førte til Fredes vækst? - eller mere enkelt, hvorfor eksploderer Frede ikke? Da ingen af mine kolleger eller flittig søgen på internettet har kunnet løse gåden, ville jeg være glad for et kvalificeret svar, eller er spørgsmålet for tåbeligt?

SVAR: