Skip to main content

Hvorfor ikke forebygge psykisk sygelighed?

Signild Vallgårda

2. nov. 2005
3 min.

Hvorfor er psykisk sygelighed stort set fraværende på det forebyggelsespolitiske landkort i Danmark? Regeringen har her i maj meldt ud, at den vil komme med et nyt sundhedsprogram til afløsning af det folkesundhedsprogram, den tidligere regering lancerede for tre år siden. Der skal i den forbindelse udarbejdes strategiplaner for fire sygdomsgrupper: hjerte-kar-sygdomme, overfølsomhedssygdomme, knogleskørhed og diabetes type 2. Denne prioritering afviger fra den tidligere regerings program, som på baggrund af middellevetidsudviklingen prioriterede dødelige sygdomme som hjertekar-sygdomme, kræft, ulykker og luftvejslidelser. Den ny regering lægger således større vægt på sygdomme, som forhindrer, at folk får gode leveår (1), uden at sygdommene nødvendigvis har væsentlig indflydelse på dødeligheden. På den baggrund er det endnu mere forunderligt, at de psykiske lidelser er fraværende. Den tidligere borgerlige regering nævnede i sit forebyggelsesprogram fra 1989 psykisk sygelighed som et område, der skulle prioriteres, når man havde fået mere viden om det. Tretten år er gået, og vi venter stadig.

Flere andre lande er kommet med programmer for forebyggelse og folkesundhed i de senere år. Nogle af dem prioriterer psykisk sygelighed endog meget højt. Den svenske folkhälsokommitté skriver i sit programforslag, at: »(k)ommitténs bedömning är att den psykiska ohälsan är det mest angelägna hälsoproblemet att angripa, dels på grund av dess storlek, men också för att minst sammantagna insatser gjorts för att förebygga psykisk ohälsa (2)«. Den engelske regering har reduktion af selvmord som et af sine fire prioriterede områder. Selvmordene ses som et mål for den samlede psykiske sygelighed (3).

En grund til at forebyggelse af psykisk sygelighed ikke prioriteres i Danmark kunne være, at den ikke er et væsentligt sundhedsproblem her. Hvad der er væ-sentligt afhænger selvfølgelig af øjnene, der ser, af hvilke mål man anvender. WHO forudser, at depression om tyve år vil være det mest bekostelige sundhedsproblem i de industrialiserede lande, og at det også vil vokse meget i resten af verden. Hvorvidt disse tal er pålidelige, kan givetvis diskuteres. Indiskutabelt er, at stadig flere mennesker søger hjælp for depression, også i Danmark. Dvs. sygeligheden koster i sundhedsudgifter. Psykisk sygelighed er en væsentlig årsag til sygefravær og førtidspensioneringer. De giver således også anledning til marginalisering og til udgifter på andre områder. Og sidst, men ikke mindst, psykisk sygelighed er en væsentlig årsag til forringet livskvalitet, ofte ikke kun for den syge, men også for pårørende. Psykiske lidelser er således målt med mange forskellige målestokke et stort sundhedsproblem, også i Danmark. Om det er mindre end i andre lande, skal jeg lade være usagt, men det er stort nok til at fortjene en højere prioritering, end det har i dag. Hvis den lave prioritering skyldes uvidenhed om sygdomsårsager og forebyggelsesmetoder, ville det måske være en idé at gøre alvor af den gamle borgerlige regerings planer om at gøre noget for at øge vores viden på området.


Referencer

  1. Secretary of State for Health. Saving Lives - Our Healthier Nation Secretary of State for Health; The Stationary Office, UK July 1999.
  2. Hälsa på lika villkor - nationella mål för folkhälsan. SOU 2000: 91.
  3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sundhedspolitisk redegørelse 2002. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2002.