Skip to main content

Hvorfor må vi ikke få en handlingsplan for selvmordsforebyggelse?

Antallet af selvmord i Danmark ligger uhyggeligt stabilt. Der må være politikere, der kan se rationalet i en opdateret handlingsplan, der tager nye midler i brug i forebyggelsen, mener professor Merete Nordentoft.

Merete Nordentoft, psykiater, professor

11. jan. 2019
4 min.

På verdensplan er der hvert år 800.000, der dør ved selvmord, og dermed er selvmord et af verdens vigtigste folkesundhedsproblemer. Danmark har underskrevet WHO’s »Mental Health Action Plan 2013-2020«, hvori der er en målsætning om at nedbringe selvmordstallet med 10 procent fra 2013 til 2020. Danmark er dermed internationalt forpligtet til at søge at nedbringe selvmordstallet, men der er intet, der tyder på, at Danmark vil opfylde denne målsætning. Antallet af selvmord i Danmark har ligget uhyggeligt stabilt. Siden 2007 har der hvert år været ca. 600 mennesker i Danmark, der døde ved selvmord. Der var ca. 12.000, der forsøgte selvmord.

Jeg har arbejdet med selvmordsforebyggelse i Danmark siden 1985 og var formand for det udvalg, der havde udviklet »Handlingsplan for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg«, som i 1998 blev tiltrådt af et enigt Folketing. Det var før internettets tid, før kommunalreformen, før etablering af de selvmordsforebyggende klinikker og før den store udvikling i ambulante funktioner i psykiatrien. Siden 1998 har forskellige partier foreslået, at der udvikles en ny handlingsplan, og at der opfølgende nedsættes et selvmordsforebyggende råd. Det er hver gang blevet afvist af forskellige regeringer.

Hvor er det politiske rationale?

Jeg må indrømme, at jeg ikke fatter det politiske rationale bag afvisningen af forslag om at udvikle en opdateret handlingsplan og finansiering af opfølgning af den. Senest er en handlingsplan blevet politisk afværget ved at nedsætte et partnerskab i Sundhedsstyrelsens regi, hvor 40 repræsentanter mødes fire gange årligt uden at have beføjelser til at beslutte noget forpligtende.

Der er mange selvmordsforebyggende initiativer i Danmark. Vi har Livslinien, Psykiatrifonden, Ung på Linje, Red Barnet, Børnetelefonen, Sct. Nicolai Tjenesten og en række andre telefon- eller chatrådgivninger. I regionernes regi har vi landsdækkende selvmordsforebyggende klinikker, som er åbne for henvisning og for personlig henvendelse. Sundhedsstyrelsen har udgivet anbefalinger for udredning og visitation af selvmordstruede i psykiatrien og på de somatiske skadestuer og akutte modtageafdelinger. Vi har rutiner for selvmordsrisikovurdering i en lang række institutioner, herunder kommunale og regionale bosteder for psykisk syge. Vi har tilbud til unge, herunder headspace og andre kommunale tilbud. Vi har internetbaserede rådgivnings- og behandlingstilbud. Alt dette er allerede etableret. En del af initiativerne er baseret på frivilligt arbejde og for at sikre, at indsatsen dækker behovet, kan der være brug for flere penge.

Vi vil gerne kunne identificere situationer og personer i risiko for selvmord. Merete Nordentoft, psykiater og professor

Inspiration fra trafikken

På selvmordsområdet har vi ladet os inspirere af Rådet for Sikker Trafik. Antallet af trafikdræbte er faldet fra 1.231 i 1971 til 175 i 2017 primært på grund af hastighedsbegrænsninger, sikkerhedsseler, bedring af veje og bilernes sikkerhedsudstyr. Rådet arbejder systematisk med at analysere muligheder for trafiksikring. Systematisk fokus på højresvingsulykker er et eksempel på hvor alvorligt hvert liv tages. En sådan tilgang kunne vi ønske os på selvmordsområdet. Vi vil gerne kunne identificere situationer og personer i risiko for selvmord.

Løbende monitorering af selvmord

En handlingsplan for selvmordsforebyggelse skal indeholde en løbende monitorering af selvmordsforekomsten i forskellige risikogrupper med henblik på planlægning af forebyggende indsatser. Patienter, der lige er udskrevet efter indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, er den persongruppe, der har den højeste risiko for selvmord. Alligevel har vi ikke en sikring af en systematisk monitorering og analyse af denne risiko. Eksempelvis har vi først nu fået opdaterede tal for udviklingen i selvmord efter udskrivelse fra en psykiatrisk afdeling.

Der er en lang række oplagte elementer i en handlingsplan for selvmordsforebyggelse. Planen skal indeholde minimumsstandarder for regionale og kommunale tilbud til selvmordstruede, herunder obligatorisk uddannelse af alt psykiatrisk personale og personale på skadestuer, medicinske modtagelser, bosteder og væresteder. I alle journalsystemer skal der være indarbejdet kriseplaner, som udfyldes sammen med patienten for at identificere realistiske handlemuligheder i kritiske situationer. Der skal være retningslinjer for samarbejdet mellem psykiatri og somatik, så der systematisk sikres en opfølgning af personer, der har forsøgt selvmord. Systematisk sikring af hjemmebesøg til alle, der udskrives fra en psykiatrisk afdeling, i løbet af første uge efter udskrivelse er et andet oplagt element i en kommende plan.

Strategi for medierne

Planen skal også indeholde en strategi for aktiv involvering af medierne i selvmordsforebyggelse og for brug af internettet i selvmordsforebyggelsen, herunder en statslig promovering af sites, der forebygger selvmord. Der skal være tilbagevendende oplysningskampagner, der opfordrer folk til at søge hjælp, og opfordrer pårørende til at være opmærksomme og hjælpe med at søge hjælp. Der kan udvikles og anbefales kurser i psykisk førstehjælp til forskelligt frontpersonale så som ambulanceførere, sagsbehandlere, politi og fængselspersonale. Der skal etableres samarbejde mellem psykiatri, børneungdomspsykiatri og kommunale og frivillige tilbud. Der skal være sikring af tilstrækkelig kapacitet til at alle, der søger telefonrådgivning, kan komme igennem, som det er nu, sikres dette gennem rekruttering af frivillige, og der er ikke nok til at dække behovet, særligt om natten.

Der må være politiske partier, der griber denne oplagte mulighed for at promovere en indlysende fornuftig sag?