Skip to main content

I kommunikationens øje

19. okt. 2012
3 min.

Marianne Uldall Jepsen, Kommunikationschef, Rigshospitalet, E-mail: marianne.uldall@rh.regionh.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Dokumentarudsendelsen »Pigen, der ikke ville dø« har fået stor opmærksomhed. Mange seere blev naturligt grebet af den unge kvindes skæbne. Danmarks Radio (DR) blev grebet af begejstring over egen formåen. »Miraklet Carina var en seermagnet«, skrev DR på sin hjemmeside og glædede sig videre over, at kombinationen af en fantastisk historie, god markedsføring og det forhold, at andre medier samlede historien op både før og efter udsendelsen, gav »exceptionelle seertal«.

At læger bliver grebet af bekymring både på standens og på egne vegne over at kunne ende i en sådan slags udsendelse, kan jeg godt forstå. For dokumentaren føjer sig til listen over mediehistorier, der udstiller læger for det dårlige - for at skønne forkert, for at tage fejl, for at misbruge midler etc.

Når jeg rådgiver om pressehåndtering på Rigshospitalet, fremhæver jeg, at når det store billede tegnes, er listen over dårlige historier ikke lang, selv om udsendelserne huskes tydeligt. Dertil kommer, at de dårlige historier ikke altid er rigtige. Det er dokumentarudsendelsen fra Rigshospitalet »Når lægen ved bedst« med Landsrettens ord et eksempel på.

At undgå kontakt med pressen er ikke en mulig løsning for Rigshospitalets og dets ledere og eksperter. Dels er Rigshospitalet en offentlig virksomhed, dels er det Rigshospitalets mål at være en åben og saglig bidragyder til den offentlige debat - samt vigtigst af alt: At gøre vores for at undgå, at patienter og pårørende bliver unødigt skræmte af sager, som medierne bringer frem.

Hvad gør man så? I min optik er nøgleordet professionalisme.

DR arbejder på linje med andre medier professionelt med at skabe historier og med at markedsføre dem og den tilsigtede debat. Tilsvarende arbejder vi på Rigshospitalet også professionelt med kommunikation.

Professionalisme

Det betyder, at kommunikationsafdelingen tidligt hver morgen starter med at orientere sig i medierne. Hvad er dagens historier i radio, tv og aviser - og har de betydning for hospitalet? Hvis ja, tager vi kontakt til de relevante fagpersoner og ledere, der jo har kliniske gøremål og ikke nødvendigvis tænker i pressebaner på samme måde, som kommunikationsafdelingen gør. Vi gør opmærksom på omtalen og drøfter, hvad det videre forløb kan være. Vi er til rådighed som rådgivere om kommunikation i den konkrete sag, vi følger den videre omtale gennem dagen, vi tjekker op på, hvad andre medvirkende og aktører har af meldinger, og vi er sparringspartner på, hvilke formuleringer der mest præcist kan forklare en ofte meget kompliceret problemstilling, hvor der også for det meste indgår følsomme personoplysninger, som en offentlig instans ikke kan kommentere på eller oplyse fra.

I vores generelle indsats tilbyder kommunikationsafdelingen også undervisning. Både her og i vores konkrete rådgivning er det vores budskab, at kontakt med pressen er et samarbejde - og at samarbejde også er mediernes interesse. I det lange løb kommer heller ikke journalister langt med urent trav og med at brænde alle broer bag sig.

Vores råd er i den helt korte version, hvis man bliver kontaktet af pressen: Noter journalistens navn og medie (det lyder helt banalt, men kikser ofte). Bliv i den indledende kontakt med journalisten enige om rammen for samarbejdet. Spørg ind: Hvad er det for en historie, der skal skrives? Hvordan indgår jeg i historien? Hvem medvirker ellers? Udtaler jeg mig til citat eller til baggrund? Er det til radio, tv, hvornår? Opsummer den fælles forståelse. Hvis man på dette tidspunkt ikke er tryg - eller er usikker på, om man er den rigtige til at udtale sig - kan man altid sige, at man vil vende tilbage. Og man skal altid vende tilbage med et svar, der for eksempel kan gå på et forslag til en anden kilde.

Hvis den indledende dialog vækker lille eller stor bekymring, er det nødvendigt at drøfte sagen igennem med en kollega, leder eller med kommunikationsafdelingen inden den videre kontakt.

Jeg kan ikke udstikke garantier til nogen, om at de ikke fremover vil blive involveret i en dårlig historie. Men jeg tror på, at en professionel, samarbejdsorienteret tilgang såvel fra kilder som fra medier kan gøre en forskel.