Skip to main content

Ikkegodkendte uddannelsesforløb

Sociallæge Annette Abell

27. mar. 2013
2 min.

KOLLEGIALT SYNSPUNKT For et par år siden blev jeg bekendt med et forløb, hvor en sprogskole var blevet bedt om at vurdere en udenlandsk læges sproglige kundskaber. Der var tale om en læge, der var ved slutningen af sin specialistuddannelse, og som stod uforstående over for sent i sit uddannelsesforløb at blive præsenteret for kritik af sine sproglige færdigheder. På sprogskolen var man usikker på den rolle, man var tiltænkt - skulle en sproglig vurdering danne grundlag for, om lægen kunne opnå specialistgodkendelse? Den involverede læge oplevede sig uden handlemuligheder.

Vi kan fra sidelinjen gætte på, hvad der er gået forud. Måske har der været et forløb, hvor tidligere kolleger har bemærket enten sproglige eller faglige problemer, men har ladet det passere, fordi det ikke var graverende, eller det var bøvlet og ubehageligt at sætte ind? Måske har lægen ikke taget kritik til sig? Måske har tidligere kolleger og ledelser ikke syntes, at der var problemer, og måske er problemerne trådt frem efterhånden, som kravene til kompetencer i specialistuddannelsen er øget?

Det er aldrig let, når uddannelsesforløb ikke kan godkendes, men når det sker for en læge med udenlandsk baggrund og specielt sent i et uddannelsesforløb, kan det være rigtig svært. Lægen vil typisk stå med oplevelsen af at være uretfærdigt behandlet, ikke at være blevet gjort opmærksom på de problemer, som kolleger, vejleder eller ledelse har set, og ikke være blevet hjulpet. Lægen kan føle sig helt grundlæggende ikke anerkendt eller mobbet.

Alle ønsker, at et påbegyndt uddannelsesforløb kan gennemføres. Vi ved, at det forudsætter et godt uddannelsesmiljø og aktiv deltagelse fra arbejdsplads, kolleger og ledelse og til tider hjælp fra andre afdelinger. God kollegialitet er at gøre en kollega opmærksom på problemet, når vi oplever noget, der ikke fungerer. Det giver mulighed for indsats. Men måske må vi erkende, at der kan være nogle, der ikke formår at opnå de kvalifikationer, det kræver at fungere på specialistniveau. Når et uddannelsesforløb ikke kan godkendes, kan både ansættelsesret, uddannelsesret og autorisationsret komme i spil, og det kan være ganske kompliceret. Læger med udenlandsk baggrund har ikke samme tradition for faglig organisering som vi har. Vi kan som kolleger bidrage til, at udenlandske læger har kendskab til Lægeforeningen og de muligheder for hjælp, som medlemskab giver.

Og så lige for en ordens skyld: 6-10% af de læger, der arbejder i Danmark har en udenlandsk universitetsuddannelse, langt de fleste fungerer rigtig godt, også på specialistniveau, og er vigtige aktører i det danske sundhedssystem.


Sociallæge Annette Abell, skriver en gang om måneden i Ugeskriftets debatsider om problemstillinger inspireret af arbejdet som lægelig konsulent for Kollegialt Netværk for Læger.