Skip to main content

Implementering af LEAN Healthcare i en akutmodtagelse

Det kan have utilsigtede økonomiske konsekvenser at levere god kvalitet.

Sofie Hjortø
Reservelæge, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Roskilde Sygehus
E-mail: schj@regionsjaelland.dk

Interessekonflikter: ingen

23. sep. 2013
3 min.

S:t Görans Sjukhus i Stockholm påbegyndte arbejdet med LEAN for at øge kvaliteten og produktiviteten [1]. Resultaterne er imponerende. Men den reducerede ventetid og speciallægerne i front har medført et øget antal patienter i akutmodtagelsen. Det er bekvemt at få tilset knæskaden fra fodboldkampen i weekenden tirsdag aften, men det er uhensigtsmæssigt at flytte patienter, som kunne have været håndteret fremragende og billigt hos den praktiserende læge (de svenske vårdcentraler) til akutmodtagelsen. Det er derfor af afgørende betydning, at initiativer, der har til formål at bedre kvaliteten og effektiviteten, forholder sig til risikoen for og håndteringen af øget efterspørgsel.

Reduceret ventetid
og øget omkostningseffektivitet

S:t Görans er det største akutmodtagelsessygehus i Stockholms Län med et optageområde på knap 500.000 indbyggere og omkring 70.000-80.000 akutte patienter årligt [2, 3]. Det er Sveriges eneste akutsygehus, der bliver drevet af en privat aktør [2]. I 2005 påbegyndte akutmodtagelsen det systematiske arbejde med LEAN. Det primære fokus var på effektivitet i patientforløbene. Dette har medført en række forbedringer. Ventetiden for patienterne er reduceret med gennemsnitligt 70% [2], og omkostningseffektiviteten er steget med ca. 10% [1]. Vanligvis forbedrer en vis ventetid planlægningsmulighederne og dermed personaleresurseudnyttelsen [4]. Det er derfor overraskende, at omkostningseffektiviteten stiger, samtidig med at ventetiden falder.

Antallet af akutte forløb, der kunne afsluttes med udskrivning direkte fra akutmodtagelsen, er blevet fordoblet fra 2006 til 2010, og der var en udvidelse af akutmodtagne patienter i samme periode på ca. 15% [2] (herefter ca. 5% årligt) [3]. Såfremt optageområdet er uændret, og befolkningen ikke er blevet sygere i perioden, kan denne reduktion i indlæggelser helt eller delvist forklares ved, at flere patienter med relativt banale lidelser henvendte sig i akutmodtagelsen og efterfølgende kunne hjemsendes direkte herfra.

Speciallægen i front
og tilfredse medarbejdere

Et andet resultat af LEAN-arbejdet var, at der kom speciallæger i front. Forskning fra afdelingen bekræftede, at dette øgede effektiviteten [3]. I Danmark er Sundhedsstyrelsens anbefaling på akutområdet ligeledes, at speciallægen skal i front [5], om end implementeringen af dette er varierende.

Spildtiden hos personalet er blevet minimeret. Medarbejdertilfredsheden er steget betydeligt, og var omkring 10% højere end på andre hospitaler. Tilmed havde medarbejderne det laveste antal sygedage sammenlignet med de øvrige sygehuse i Stockholms Län og Landsting [1]. Dette er tankevækkende, da LEAN-filosofien ofte møder stor modstand hos ansatte i sundhedsvæsnet. Den patientoplevede kvalitet var gennemsnitligt højere sammenlignet med resten af Sverige [1], men det er uklart, om tilfredsheden er steget fra 2005. Hvorvidt tidsforbruget på registreringer og mødeaktivitet samt antallet af administrativt ansatte er blevet forøget som konsekvens af LEAN-implementeringen, fremgår ikke af litteraturen.

Fastholdelse af retningslinjer
for visitation

Resultaterne af arbejdet med LEAN på S:t Göran er overbevisende, men antallet af akutmodtagne patienter er steget betragteligt. Det bør være en ambition i et offentligt finansieret sundhedsvæsen, at eventuelle besparelser ved smartere arbejdsgange ikke bliver brugt på at løse opgaver, som med fordel kunne have været løst andetsteds. Lægeforeningen har længe anbefalet enstreget visitation til sundhedsvæsnet, for at sikre at patienterne bliver henvist til de korrekte sundhedstilbud. Der er et naturligt og konstant fokus på at forbedre kvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsnet, men hvis disse tiltag skal give mening, bør retningslinjerne for visitation fastholdes.

Referencer

LITTERATUR

  1. Analyse af internationale erfaringer med kvalitetsinitiativer på sundhedsområdet. Rambøll, Implement, KORA. Til ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, februar 2012.

  2. Afrapportering om akutafdelingernes betydning for hospitalsbyggerierne. Region Hovedstaden, januar 2013. www.godtsygehusbyggeri.dk

  3. Verksamhetsblad. Akutkliniken. Capio S:t Görans Sjukhus, 2013.

  4. Bendix HW, Digmann A, Jørgensen P et al. Hospitalsledelse: organisatorisk fænomen og faglig disciplin. København: Gyldendal, 2012.

  5. Styrket akutberedskab – planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen, juni 2007.