Indenrigs- og sundhedsministerens udfordring

Der var i Ugeskrift for Læger af 6. maj 2002 et debatindlæg fra Kjeld Lyngborg under overskriften »Sundheds- og indenrigsministerens udfordring«, som jeg gerne vil kommentere.

Kjeld Lyngborg tager udgangspunkt i H:S's økonomiske tilpasningsbehov og mener ikke, at H:S kan gennemføre den nødvendige effektivisering af sygehusvæsenet. Han mener heller ikke, at Københavns og Frederiksberg Kommuner har mulighed for at øge deres betaling til sygehusfællesskabet. Kjeld Lyngborg foreslår på denne baggrund, at statens tilskud enten fastfryses på det nuværende niveau, eller at der gennemføres en reform af sygehusvæsenets overordnede organisation, således at ansvaret for sygehusvæsenet overgår fra landets 14 amter og H:S til 3 regioner.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at der ikke er noget nyt i, at statens tilskud til H:S nedtrappes. Det har parterne vidst siden H:S-lovens vedtagelse i 1994. Det midlertidige statslige tilskud er begrundet i Københavns og Frederiksbergs Kommuners økonomiske situation, da H:S blev oprettet. Der har således hele tiden været tale om et ekstraordinært tilskud, som alene skulle ydes i en overgangsfase til aflastning af Københavns og Frederiksberg Kommuners sygehusudgifter. Der kan således ikke blive tale om, at statens tilskud fastfryses på det nuværende niveau.

Det skal i denne forbindelse præciseres, at staten, ud over det midlertidige tilskud, også yder H:S et tids-ubestemt tilskud med det formål at sikre, at en række opgaver inden for forskning, uddannelse, udvikling og specialiseret behandling i hvert fald ét sted i landet foregår på højt internationalt niveau. Regeringen har ikke planer om at fjerne dette statstilskud.

Og så til spørgsmålet om behovet for at ændre på sygehusvæsenets grundlæggende organisering. Jeg synes ikke, at man skal betragte nogen administrativ struktur som hellig og uforanderlig. Hvis amterne fortsat er den mest hensigtsmæssige ramme om de opgaver, vi vil have løst, skal de selvfølgelig blive ved med det. Er de det ikke længere, bør man overveje andre muligheder. Det var jo præcis sådan man gjorde, da de nuværende amter blev oprettet for godt 30 år siden.

Regeringen vil således til stadighed være opmærksom på, om der er behov for at ændre de overordnede rammer for sygehusvæsenet. Aktuelt har regeringens rådgivende udvalg på sundhedsområdet bl.a. fået til opgave at fremkomme med forslag til reformer af sygehusvæsenets struktur, finansiering og styring.

Amterne og H:S må under alle omstændigheder fortsætte bestræbelserne på at tilpasse sygehusstrukturen til dagens og ikke mindst morgendagens behov.

Jeg tænker i denne forbindelse særligt på behovet for, at opgavevaretagelsen på sygehusene organiseres i funktionsbærende enheder, så befolkningsunderlaget for de lægelige specialer øges, og sygehusydelsernes kvalitet dermed understøttes. Jeg tænker også på behovet for at nedbringe antallet af akutte beredskaber i sygehusvæsenet, så de knappe ressourcer kan udnyttes mere effektivt, end tilfældet er i dag.

Disse tilpasningsbehov er der under alle omstændigheder. De kan og bør ikke afvente fremtidige overvejelser om den overordnede administrative struktur.

Tilsvarende er der under alle omstændigheder behov for at skabe økonomisk balance i det københavnske sygehusvæsen - balance imellem, hvad de to kommuner betaler, og hvad deres sygehusforbrug koster. Det tilpasningskrav bør ingen forvente, at en strukturreform kan fjerne.