Skip to main content

Inderkredsen

T.C. Boyle

16. okt. 2006
2 min.

People's Press, 2006

395 sider

Pris: 299 kr.

ISBN 87-91812-28-3

Inderkredsen kan være en lille junta af magtfulde personer. Inderkredsen kan også være en gruppe af underdanige disciple, der er forsamlet om en mester. I denne bog er det sidste tilfældet. Mesteren er professor Alfred C. Kinsey med kælenavnet »Prok«, der efterhånden, som handlingen skrider frem, stadig oftere fejllæses som »Pork« (hvorfor? læs herom senere). Inderkredsen er hans nære medarbejdere, som beundrer mesteren og adlyder hans mindste vink. Professor Kinsey er den virkelige verdensberømthed, faderen til Kinsey-rapporterne om mænds og kvinders seksualitet, inderkredsen af medarbejdere derimod en fiktiv gruppe konstrueret af forfatteren for at spejle mesteren.

Og hvilken mester? Han, biolog af uddannelse, indsamler iagttagelser af den menneskelige seksualitets ytringer (alle ytringer) med samme utrættelige omhu som den, der lå bag hans enestående samling af, ja, galhvepse. Menneskene har dog - til forskel fra hvepsene - nogle etiske grænser, som fordrer overvejelser. Dem er der ikke mange af hos professor Kinsey. Vi er i tiden før samtykkeerklæringer og patientrettigheder, og forsøgspersonerne udnyttes groft i videnskabens hellige navn. Helt forskrækkeligt bliver det, når bogens forfatter afslører professorens kyniske udnyttelse af netop inderkredsen, ikke blot de mandlige medarbejdere, men også deres hustruer, som alle (alene og sammen) forventes at tilfredsstille denne monsterprofessors personlige seksuelle appetit.

Bogen udstiller den store videnskabsmands mange og fremragende egenskaber men afslører samtidig den menneskelige og moralske pris, som de helt store videnskabelige landvindinger kan have. Bogens videnskabelige og etiske problemstillinger er engagerende. Den formidler forbilledligt den kvalitative videnskabelige forskningsmetodes styrke og svagheder. Men først og fremmest er bogen fængslende litteratur, skrevet af en af USA's største nulevende forfattere, som kun i begrænset omfang er oversat til dansk. Bogens største svaghed er en mangelfuld korrekturlæsning og en oversættelse, der ofte rammer upræcist, når den forsøger at indkredse det amerikanske universitetslivs sproglige idiomer.

Per Vestergaard, pve@psykiatri.aaa.dk