Skip to main content

Indretning og efterretning Rockefeller Foundations indflydelse på den danske velfærdsstat 1920-1970

Overlæge Hans Harrestrup Andersen E-mail: hha@dadl.dk

15. maj 2009
2 min.

Forfatter:Henriette Buus. Forlag: København: Museum Tusculanums Forlag, 2008. Sider: 238. Pris: Online 238 kr. ISBN: 978 87 635 0528 6.

En bog behøver kun at opfylde nogle få kriterier for at tilfredsstille læseren: Emnet skal interessere, interessen skal fastholdes, og bogen skal være velskrevet. Emnet for Henriette Buus' (ingeniør, etnolog, ph.d., leder af Greve Museum) forskningsprojekt ved Københavns Universitet er ikke uinteressant. De færreste er formentlig klar over, i hvilket omfang den filantropiske Rockefeller fond (Rf) har bidraget til udvikling af velfærd og demokrati i Europa. I en periode, hvor staterne, ikke mindst i Østeuropa, måtte prioritere andre områder end forskning og sociale foranstaltninger, trådte Rf til med store beløb til institutioner, udviklingsprojekter og enkeltpersoner. Blandt de danske sundhedsfaglige institutioner og forskere, der nød godt af Rf's velgørenhed, var August Krogh Instituttet, Statens Serum Institut, Institut for Human Genetik og adskillige lægevidenskabelige lærestole og discipliner ved universiteterne i Århus og København. I alt modtog 25 danskere fellowships til studieophold i USA, heraf otte læger, 15 blev tildelt sundheds- og sygeplejersker.

Bogen er helt overvejende helliget historien om oprettelsen af sundhedsplejerskeuddannelsen i Danmark i 1930'erne og 1940'erne. Også billedsiden afspejler dette forhold, hovedparten er udlånt af Danmarks Sygeplejerskehøjskoles arkiv. Afhandlingen er forsynet med et omfattende noteapparat, fire bilag og godt 200 kildehenvisninger. Om sundhedsplejerskernes historie også kan fange lægernes interesse, er jeg i tvivl. Jeg fandt bogen svær at komme igennem og periodevis vanskelig at forstå. Et par eksempler: »Denne gren (socialvidenskab) af etnologien tilbød et epistemologisk brud, der er en eksplicit negation af den empirisk induktive samfundsvidenskab«. Og: »Det særlige ved den gensidige relation mellem indretning og efterretning er, at de som velfærdskoncept understøtter hinanden i en subtil spiral der udadtil opretholder selvforståelsen af en ikke intervenerende stat og indadtil opfylder borgernes forventning til statslig omsorg, idet velfærden gives som tilbud, der frivilligt modtages«. Muligvis overstiger bogens lixtal anmelderens formåen, men man kan få fornemmelsen af, at humanisters tankegang ikke altid er for hvide kitler.

Jeg ledte forgæves efter dokumentation for, at sundhedsplejerskerne bidrog til en reduktion i børnesygelighed i perioden. Det er absolut sandsynligt, men bogen giver ikke svaret. Interessant er i øvrigt afsnittene om fondens strid med medicinaldirektør Johannes Frandsen om etablering af public health nursing, der ikke lige var Frandsens kop te. Det var dengang medicinaldirektøren havde indflydelse, magt og var læge.

Bogens styrke er dens imponerende overblik og dens udredning af en næsten glemt epoke i dansk sundhedsvæsens historie. Dengang USA bidrog med mere end militære midler til demokratiet.