Ingen kvalitet uden forskning

Vi ved, at forskning er forudsætningen for kvalitet i sundhedsvæsenet. Samtidig ved vi, at sundhedsforskningen i Danmark ligger lige under den absolutte verdenselite.

Skal vi nøjes med det? Skal vi ikke skrue op for ambitionerne og styrke forskningen endnu mere? På Odense Universitetshospital (OUH) har vi skabt et slogan for fremtiden, der hedder at, »det skal være lige så selvfølgeligt at forske, som at bruge et stetoskop«. Vi tror på, at forskningen skal være endnu mere synlig i den daglige klinik, hvis vi skal træde de sidste trin op ad rangstigen. Derfor ser vi ikke forskning som en udgift, men som en investering i fremtidens kvalitet.

Den enkelte patient har krav på en suveræn og komplet klinisk, organisatorisk og oplevet kvalitet. På samfundsniveau har befolkningen krav om forbedring af sundhedstilstanden og et effektivt sundhedsvæsen. Kvalitet er, når alt kommer til alt, det eneste relevante bundlinjeresultat.

Alle i sundhedsvæsenet kan skrive under på, at kvalitet er det, vi stræber efter hver eneste dag. Hver enkelt medarbejder gør sig umage, organisationer optimerer, og sektorer samarbejder om at levere og udvikle kvalitet. Og resultaterne kan vi være stolte af; faktum er, at Danmark har et velfungerende og effektivt sundhedsvæsen, der kan måle sig med de bedste. Med resultaterne stiger ambitionerne, og kun det bedste bliver godt nok - og heldigvis for det, for netop den psykologi kendetegner en ægte vinder.

Kilden til kvalitet

Kilden til kvalitet i sundhedsvæsenet er global og tager udgangspunkt i innovation. De fire dominerende kilder er forskning, teknologi, professioner og patienter. Disse dominerende kilder er i et tæt samspil og sætter dagsordenen for, hvilken kvalitet der skal og kan leveres. Historien har vist, at helt enestående resultater kan opnås, når de dominerende kilder konvergerer. Hjerteområdet i Danmark er et strålende eksempel på dette. Fra at være det sorte får er Danmark nu et foregangsland på hjerteområdet. Det skyldes en målrettet indsats med inddragelse af alle kilder i kvalitet, herunder ikke mindst et forbilledligt nationalt samarbejde om forskning.

Forskning er forudsætningen for fornyelse og kvalitetsudvikling af selve kerneydelsen i sundhedsvæsenet. Men samtidig er forskning en meget stærk professionsdanner, som fastholder de sundhedsprofessionelle i den akademiske, nysgerrige og kritiske rolle. Forskning former fagligheden og professionernes identitet, hvilket direkte kan omsættes til bedre kvalitet, fordi de faglige normer spejles over i en personlig kvalitetssøgende adfærd. Er man i tvivl om gyldigheden i den sammenhæng, bør man besøge de bedste hospitaler i verden, netop den forskningsbaserede klinik, og en stærk akademisk professionsdannelse, er deres unikke kendemærke.

Odense Universitetshospital går planken ud

Kan de store ord og ambitioner omsættes i praksis? På OUH har vi taget udfordringen op. Tiden må vise, om det lykkes, men ingen skal beskylde os for ikke at have forsøgt!

OUH er Danmarks største sygehus, og som det eneste sted er alle specialer på alle niveauer repræsenteret på samme matrikel. OUH er det komplette universitetshospital.

Siden 2007 har man på OUH arbejdet målrettet og strategisk med forskningsområdet. I et meget tæt samarbejde med Syddansk Universitet og Region Syddanmark er der defineret ambitiøse målsætninger. Arbejdsmåden er kendetegnet ved en stærk strategisk processtyring og konsekvenslogik med veldefinerede målsætninger, virkemidler og krav til resultater.

Samtidig er der investeret massivt i forskning. Mere end 3% af OUH's budget går til forskning, og i 2013 er der afsat yderligere 10 mio. kr. til en fri forskningspulje, der nu er på 50 mio. kr. årligt.

Denne tilgang har givet en selvforstærkende dynamik, og resultaterne af satsningen er markante. Antallet af publikationer er øget med 60%, og meget tyder på, at de 1.000 peer review'ede publikationer rundes i år. Samtidig har der været en massiv rekruttering af seniore og internationale forskere.

En særlig satsning er etablering af eliteforskningscentre, hvoraf tre allerede er udpeget i 2012. Hvert center tildeles et legat på 14 mio. kr. over en femårig periode, en investering der betales af OUH's egne midler. Målsætningen for eliteforskningscentrene er højeste kvalitet og højeste ambitioner, original og banebrydende forskning og understøttelse af de højt specialiserede funktioner. Et specifikt krav til centrene er internationalisering og performance inden for forskningsproduktion, formidling, uddannelse og ledelse.

På OUH ses forskning som et helt centralt strategisk virkemiddel på både kort og lang sigt. På Nyt-OUH er overskriften »Mennesket først« og forskning, uddannelse, udvikling og samarbejde er de bærende elementer for den overordnede vision. Forskningskonceptet for Nyt-OUH indebærer næsten en fordobling af antallet af forskere og dækning af alle fagområder med seniorer forskere. På Nyt-OUH vil forskningen blive baseret på en udvidet translationel og decentral model, der skaber forskningsfaciliteter tæt på de kliniske miljøer, kombineret med centrale faciliteter for forskningsinfrastruktur og laboratorier.

På OUH er forskning og kvalitet blevet definerende for tanke, ord og handling.

Forskellen på guld og bronze i sundhedsforskning

Forskningsbarometer 2012 [1] giver et interessant billede af dansk forskning i et internationalt perspektiv og på godt jysk klarer dansk forskning sig ikke så ringe endda. Generelt går det godt, og Danmark kommer ind på mange tredje- og fjerdepladser i forskningsproduktion og forskningskvalitet, når forskningen gøres op i forhold til befolkningens størrelse. Men vi definerer ikke højeste niveau.

Hvorfor skal vi nøjes med bronzemedaljer, hvis potentialet til en placering øverst på skamlen er til stede? Hvad skal der til, for at rykke Danmark det sidste stykke, så vi kan hænge guldmedaljerne om halsen?

Som i sportens verden kræver det både bredde og elite at nå helt til top. Den store bredde indebærer en kritisk masse af talent og fokus på et givet område. De elitære strukturer sikrer, at de allerbedste får en ramme at udfolde sig i. Samtidig inspirerer eliten bredden og er derved med til at skabe en konceptuel ramme for forbedring. Bredde og elite er dermed ikke hinandens modsætning, men derimod hinandens forudsætning.

Vil vi guldet, kræver det styrket samarbejde. Oftest forbindes sundhedsforskning med universitetsmiljøerne, men langt de fleste patienter bliver behandlet i primærsektoren og på de regionale hospitaler. Skal Danmark helt til top, skal forskning gøres til en folkesport. Tilsvarende skal samarbejdet mellem private og offentlige aktører styrkes, og her har Danmark en særlig styrkeposition.

Vil vi guldet, kræver det skærpet udsyn. Skal Danmark klare sig i konkurrencen, skal der udenlandske stjerner på holdet, og danske forskere skal sendes på valsen. Som håndværkerne i gamle dage har vi brug for, at der skabes netværk og hjemtages nye teknologier.

Vil vi guldet, kræver det plads til skæve ideer. Forskning er en kreativ proces, og ikke alt skal lægges i faste rammer, for de store gennembrud kommer ofte fra en uventet kant. Der skal også være plads til Klods Hans, og han har bru g for risikovillig kapital.

Vil vi guldet, skal det være let og sjovt at være forsker hele livet. Det kan lyde svært, men er det ikke. Det handler den rette ledelsesmæssige tilgang, hvor forskning er en naturlig del af karriereplanlægningen, og hvor den rette forskerservice stilles til rådighed.

Skal vi lykkes med at nå det egentlige mål, suveræn kvalitet i sundhedsvæsenet, er det tid til, at alle aktører tager forskningsopgaven på sig, og giver området det fokus, det fortjener. For forskning er vejen til fremtidens kvalitet i sundhedsvæsenet.

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen