Ingen velkomst til det danske sundhedsvæsen

Illustration: Lars-Ole Nejstgaard

Igennem mange år har medierne været flittige til at kommentere flygtninge og indvandreres liv i Danmark. Imidlertid er der kun få, der har talt om flygtninge og indvandreres sundhed og adgang til sundhedsydelser og betydningen heraf i forhold til integration. Et vigtigt element i dette er det første møde med sundhedsvæsenet. Det kan derfor undre, at vi ikke byder nyankomne indvandrere og flygtninge velkomne til det danske sundhedsvæsen ved på systematisk vis at tilbyde dem en helbredsundersøgelse og en introduktion til det danske sundhedsvæsen.

Den aktuelle situation i Danmark

Indtil videre er det kun asylansøgere, som modtager systematisk tilbud om helbredsundersøgelse ved deres ankomst. Det skyldes, at alle asylansøgere initialt anbringes i Sandholmlejren, og at Dansk Røde Kors, som står for asylansøgernes indkvartering og sundhed, tilbyder den enkelte asylansøger en frivillig screening ved en sygeplejerske. Den omfatter en udspørgen om somatisk og psykisk sundhed. I tilfælde af sygdom er der herefter mulighed for at viderehenvise til lægelig vurdering hos de alment praktiserende læger, som er ansat i asylcentrene.

Kvoteflygtninge flyves direkte fra flygtningelejre til en kommune i Danmark. Imidlertid får kvoteflygtninge ikke nogen systematisk helbredsundersøgelse ved ankomsten. Det er helt og aldeles op til den enkelte kommune. Hvis man lokalt skulle beslutte sig herfor, foreligger der imidlertid heller ikke fra Sundhedsstyrelsen nogen retningslinjer, som praktiserende læger kan forholde sig til med hensyn til, hvad en helbredsundersøgelse af personer fra forskellige oprindelseslande bør indeholde.

Til familiesammenførte eksisterer der heller intet systematisk tilbud om en helbredsundersøgelse ved ankomsten. Der findes ej heller retningslinjer for praktiserende læger med hensyn til den sundhedsmæssige modtagelse af denne gruppe, herunder hvilke problemstillinger man særligt skal være opmærksom på.

Det gælder desuden både for kvoteflygtninge og familiesammenførte, at de ikke får nogen systematisk introduktion til, hvordan det danske sundhedsvæsen fungerer. Emnet kan forekomme som en del af undervisningen på spr ogkurser, men det er ikke en selvstændig obligatorisk del. En stor del af de flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark har således ikke været gennem en lægeundersøgelse, og børnene har ikke gennemført det danske vaccinationsprogram. Desuden er mange ikke blevet introduceret til det danske sundhedsvæsen.

Er flygtninge og indvandrere syge ved ankomsten?

I Danmark er 6% af befolkningen indvandrere eller flygtninge, som er født i et andet land end Danmark. Alene gennem de seneste 15 år har ca. 97.000 familiesammenførte personer og ca. 70.000 flygtninge fået opholdstilladelse i Danmark [1, 2]. Flygtningepopulationen udgøres af to grupper. Den første og største over tid har været spontane asylansøgere, og den anden er kvoteflygtninge. Sidstnævnte gruppe kommer hertil i kvoter på ca. 500 årligt efter en aftale mellem den danske stat og FN's Flygtningehøjkommissariat.

En opgørelse fra almen praksis over sundhedstilstanden blandt 55 kvoteflygtninge (25 børn og 30 voksne) i Danmark viste, at 64% af flygtningene ved ankomsten havde en eller flere somatiske sygdomme, der krævede yderligere diagnosticering og opstart af behandling [3]. De somatiske sygdomme inkluderede alt fra infektiøse sygdomme forårsaget af tuberkulose, orm og parasitter til sygdomme som ulcus duodeni, type 2-diabetes, iskæmisk hjertesygdom, kræft, galdestenssygdom, levercirrose og neurofibromatose. Herudover var der men efter traumer i form af skudsår og kvindelig omskæring. Desuden var de fleste børn ikke opdateret i forhold til det danske børnevaccinationsprogram. Psykisk sygdom var ikke medtaget i undersøgelsen.

I 2008 offentliggjorde Amnesty International i Danmark en undersøgelse af 140 nyankomne asylansøgeres psykiske og fysiske helbred ved ankomsten. Resultaterne viste blandt andet, at 45% af de undersøgte havde været udsat for tortur, og 34% blev diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion [4]. Undersøgelser fra England viste ligeledes en høj forekomst af både psykiske og fysiske lidelser blandt asylansøgere [5].

Desværre foreligger der ingen undersøgelser af nyankomne familiesammenførte personers fysiske og psykiske sundhed, men sygdomsbyrden blandt nyankomne flygtninge er høj. Det skyldes formentlig, at mange flygtninge kommer fra områder med en høj prævalens af især infektionssygdomme. Desuden har en del flygtninge være udsat for psykiske traumer i oprindelseslandet eller under flugten. Endelig kan det tænkes, at flygtninge har haft en dårlig adgang til sundhedsydelser i deres oprindelsesland og derfor har udiagnosticeret sygdom ved ankomsten. Det indbyder naturligvis til en diskussion om den sundhedsmæssige integration af nyankomne migranter - både asylansøgere, kvoteflygtninge og familiesammenførte personer.

Sundhedsvæsenets modtagelse af flygtninge og indvandrere i andre europæiske lande

Den internationale litteratur på området omhandler væsentligst asylansøgere. I en sammenlignende undersøgelse af EU-landene fokuserede man på, om asylansøgere tilbydes en helbredsundersøgelse ved ankomsten [6]. Undersøgelsen viste, at en eller anden form for tilbud om helbredsundersøgelse ved ankomsten eksisterer for asylansøgere i alle EU-lande undtagen Grækenland, men at indholdet af undersøgelsen varierer meget, og at det ofte kun er asylansøgere, der bor i centre, som er omfattet. I EU's direktiv vedrørende minimumstandarder for modtagelsen af asylansøgere står der, at medlemslande kan påtvinge asylansøgere et helbredstjek af hensyn til smittefare for den generelle befolkning, men der står intet om, at man også af hensyn til integration og menneskerettigheder bør fremme et sådan initiativ [7]. Der er således ikke megen hjælp at hente fra EU i den sammenhæng.

Hvorfor skal det danske sundhedsvæsen byde velkommen?

Argumenterne for en helbredsundersøgelse er først og fremmest at optimere den enkelte flygtnings og indvandrers sundhed og dernæst et hensyn til smittefare i forhold til den generelle befolkning.

En helbredsundersøgelse bør overordnet omfatte en grundig lægelig undersøgelse af både fysisk og psykisk helbred, hvis nærmere indhold bør specificeres i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Det er vigtigt, at der her tages hensyn til særlige problemer for børn, herunder vaccinationsstatus. Det er desuden vigtigt, at screeningsproceduren foregår på en etisk forsvarlig og acceptabel måde, og at den er baseret på fundamentale menneskerettigheder såsom respekt for individet og dets frihed [8]. Således bør helbredsundersøgelsen være frivillig, hvilket næppe vil nedsætte deltagelsesprocenten væsentligt, hvis tilbuddet gives på den rette måde. Ifølge meddelelser fra Røde Kors' screening af asylansøgere er det næsten alle nyankomne asylansøgere, der tager imod tilbuddet.

Den anden dimension gælder en systematisk introduktion til det danske sundhedsvæsens funktioner og organisering, så det bliver nemmere for nyankomne flygtninge og indvandrede at navigere, når de får behov for kontakt med sundhedsvæsenet.

Et ord entligt helbred er en primær forudsætning for at kunne gå i skole og arbejde og er dermed en grundsten for, at flygtninge og indvandrere får mulighed for at blive integreret på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed. Det vil således være et oplagt og meget positivt initiativ i forhold til integration, hvis Sundhedsstyrelsen snarest udarbejdede retningslinjer for tidlig sygdomsopsporing og behandling samt tilbud om børnevaccinationsprogrammer til nyankomne flygtninge og indvandrere. Det er ligeledes oplagt, at sundhedsprofessionelle og deres organisationer skal benytte deres fortalerrolle til at fremme et sådan initiativ.