Content area

|

Intet nyt under solen - heller ikke om supersygehuse

Under diskussionerne om de såkaldte supersygehuse kommer man, hvis man har en historisk interesse, nemt til at tænke på oprettelsen af Det kongelige Frederiks Hospital.
Forfatter(e)
Speciallæge i psykiatri Jan Holten Lützhøft, e-mail janlut@dadlnet

Det kongelige Frederiks Hospital blev indvietden 30. marts 1757 og kan anses som landets første hospital i moderne forstand. Hospitalets fundats, nutidsdansk »visionen«, var at tjene til behandling af fattige patienter, som ved Guds nådige bistand og lægens hjælp kunne forhjælpes til deres førlighed, så de igen kunne tjene til deres brød. Det nævntes ikke i fundatsen, at Det Medicinske Fakultet ved Københavns Universitet fik mulighed for at meddele klinisk undervisning. Men i instrukserne blev medicus (dvs. universitetsuddannet læge, der primært behandlede med medicin), og chirurgicus (kirurg) pålagt at afholde collegia clinica (klinisk undervisning) for de studerende. Egentlig undervisning begyndte først i 1775. Der er vi vel i dag mere observante på denne opgave. Måske er det gået op for os, at der skal være nogle til at efterfølge os.

Diagnoser bortprioriteret

Udelukket »ikkemålgruppe« var inkurable, sindssyge, veneriske og patienter med hvad, der ansås som direkte smittefarlige sygdomme. Man bortprioriterede således en gruppe syge ud fra prognose og diagnose. Psykiatriske (hvoraf en stor del formentlig har haft syfilis i tredje stadie), veneriske og smittefarlige patienter blev gennemgående i lang tid herefter behandlet på institutioner, der var adskilt fra det almindelige syghusvæsen. Set ud fra 1750'ernes ringere beskyttelse imod infektioner virker det ved oprettelsen af Frederiks Hospital til at have været en hensigtsmæssig tilgang til potentielt smitsomme patienter, at man sikrede, at de var isolerede. Psykiatriske patienter er stadig under egen forvaltning. Er der noget sundhedsmæssigt belæg for dette nu?

Arkitekten Nicolai Eigtved tegnede en bygning, hvor halvdelen af sygestuerne i hver fløj vendte mod nord – det er vel ikke så hyppigt i dag. En operationsstue indgik ikke i det oprindelige byggeprojekt. Hænder det stadig, at arkitekter eller forvaltninger ikke har tænkt på lokaler eller andet, der er nødvendige for et hospitals drift? Byggeudgifterne blev anslået til 95.507 rigsdaler (rdl) og 47 skilling. Eigtved døde, før hospitalet var færdigbygget. Arkitekten Lauritz de Thurah overtog projektet, udvidede det, og det blev anslået, at de samlede byggeomkostninger ville andrage ca. 133.000 rdl. Det færdige hospital kostede 217.103 rdl, og 32 en halv skilling. Hospitalet var oprindeligt planlagt til 300 patienter. Ved indvielsen var der monteret 150 senge. Allerede dengang forekom nedskallering åbenbart. Samtidig blev sengeprisen mere end firedoblet. Kan vi se paralleller til dette i dag? Det virker i alle fald, som om der pludselig dukker udgiftsposter op, hvor det synes uforståeligt, at ingen af dem, som må formodes at få løn for at forudse dette, har forudset det. Der opstod hurtigt en lang ekspektanceliste, der i 1762 lå på 80-100. Oplever vi også nu ikke at kunne indlægge en patient, som, vi vurderer, har behov for indlæggelse? Ventelister kender vi. Antallet af senge på Frederiks Hospital øgedes i øvrigt gradvist i årenes løb.

De kliniske faggruppers indflydelse

Ved arkitektskiftet nedsattes en kommission mhp. hospitalets indretning. Kirurgerne i kommissionen fik indføjet to operationsstuer i byggeriet. Hvor stor indflydelse har de kliniske faggrupper følt, de har haft ved de seneste hospitalsbyggerier?

Hospitalet var bygget på jord indvundet fra stranden og fyldt op med forskelligt materiale fra Københavns brand i 1728. Gulvbrædderne var lagt direkte på jorden. Eigtved havde søgt at løse problemet med den deraf betingede fugtighed ved at lade slå hul i murværket, hvilket førte til, at overfladevand trængte ind i bygningen. Man søgte så at løse dette problem ved at skovle jord ind. de Thurah forslog at udgrave kældre, men dette skønnedes at være for dyrt. Løsningen blev, at man fjernede gulvene, kørte jorden bort og lagde nyt dobbeltgulv med indskud af stampet ler. Dette gulv holdt i ti år. Også i vor tid kan man ved et færdigt hospitalsbyggeri stå med følelsen af, at man har sparet de forkerte steder. Sker det stadig – også i overført betydning, at hospitaler bygges på jord, der dybest set ikke er egnet til det?

Det medicinske fakultet var ikke inddraget i kommissionen, der overvågede hospitalsbyggeriet, til dels pga. manglende interesse. Hvis en faggruppe vender kikkerten mod sig selv, sker det så stadig, at den holdes udenfor, fordi man sover i timen eller er for stivnakket?

Hospitalet lånte instrumenter

I den første tid lånte kirurgerne hospitalet deres instrumenter, siden fik det sit eget instrumentarium inklusive et enkelt kobberfad til at vaske sig i – efter operationen. Det var set fra vor tid et rørende, men sikkert også nødvendigt træk, at kirurgerne stillede deres egne redskaber til rådighed. Eksisterer der en lignende korpsånd i dag? Hvis ikke, skyldes dette så, at vi lever i en individualiseret tidsalder, hvor vi fokuserer på os selv, eller at lægerne er presset derud, hvor det er skralt med loyaliteten med arbejdsstedet? Læger stiller vel sjældent – selvom det sikkert sker – deres private arbejdsredskaber til rådighed ud over stetoskop, hammer og lignende, men derimod ofte deres tid. Tænk på den forskning, der foregår i fritiden, og de strømme af mail, folk sender efter arbejdstid, f.eks. når de er gået ind og set blodprøver mv. på deres private computer. Men også mail om kvalitetssikring, retningslinjer osv., hvor man kunne mene, at hvis disse emner er altafgørende for et hospitals drift, burde det henligge i arbejdstiden. Er alt dette forbrug af folks fritid nødvendigt – det stjæler jo også tid fra faglig fordybelse, eller er der tale om at opfylde uudtalte og måske ikkeeksisterende ønsker fra ledelsen, eller om at man vil markere sig?

Oplysningerne om Frederiks Hospital er hentet fra nedenstående reference. Hvis man vil blive klogere på ledelsesprincipper, hospitalsstabe og finansiering af hospitalsdrift i 1700-tallet og på den måde måske også blive klogere på vor tid, så læs bogen.

Blad nummer: 

1. Godtfredsen E. Det Kongelige Frederiks hospital. Novo, 1957.

Right side

af Rune Lolk | 11/12
12 kommentarer
af Claus Gramstrup Hansen | 10/12
4 kommentarer
af Birgit Alsbjerg | 10/12
1 Kommentar
af Henning Bagger | 09/12
1 Kommentar
af Johanne Dikland | 09/12
4 kommentarer
af Bogi Dánialson Davidsen | 07/12
1 Kommentar
af Mats Lindberg | 06/12
1 Kommentar
af Jens Ole Mathiesen | 06/12
2 kommentarer