Isola

Operationer, aftaler, mobiltelefoner, mad i fryseren, tomheden i parforholdet, artikler, som venter på at blive lavet i storbyens larm og hastighed. Den barnløse 38-årige kvindelige ortopædkirurg får bogstaveligt talt »røde knopper« og begynder selv at anskue udslættet som en reaktion på tempoet i et moderne lægekarriereliv.

Ægtefællens sidespring bliver starten på hendes vandring ud af byen først langs motorvejen ud igennem industrikvartererne, så forstadskvartererne og endelig ad den grusede vej og ind i skoven. En anbefalelsesværdig kunstnerisk beskrivelse med naturvidenskabelig grund, som perspektiverer det både fysiske og psykiske stress, som et moderne karriereliv uden besvær med at skaffe mad og uden børneforpligtigelser kan opbygge. Selve læsningen er en fornøjelse i både sprog og beskrivelser. Hvordan en tidligere patient skaber nyt liv i hovedpersonen på en kirkegård, kan virke banalt men er, som hele romanen, et genialt vidnesbyrd om, hvordan moderne storbystress er uendeligt banal, men alligevel slår mennesker ihjel.

Som lægelæser bliver jeg helt slået ud ved endnu en roman om livsnedbrud i en lægeskikkelse omkring de fyrre år, skrevet af en person fra selve lægeverdenen.

Er det lægelivet eller bare livet, eller er vi som modeller enhver forfatters tidsbillede af det urbane menneske med for store selvskabte jobkrav og kollegial tomhed?