Skip to main content

Israel og demokrati

2. nov. 2005
02 min

Mustafa Taskiran (MT) har kommenteret vores indlæg »Israel og demokrati«, (Ugeskr Læger 2002; 164: 1248-9), hvilket giver anledning til at knytte et par kommentarer til MT's indlæg (Ugeskr Læger 2002; 164: 1958).

Menneskerettigheder og demokrati hører nu engang sammen. Menneskerettigheder - frihed for brutale og vilkårlige straffe, frihed til de enkelte befolkningsgrupper til at dyrke kultur og religion, muligheden for at kunne ytre sig uden risiko for repressalier mv. kan kun trives i et demokrati - demokratiet har styrken til at kunne påpege, diskutere og ændre demokratiske uretmæssigheder. Den styrke har staten Israel i modsætning til sine naboer. Derfor er koblingen mellem menneskerettigheder og demokrati ikke, som MT skriver uvæsentlig.

Udtalelsen, om at staten Israel anbringer et andet folk i »hvad der minder uhyggeligt meget om de berygtede kz-lejre« må enhver person med en upartisk indfaldsvinkel til konflikten tage stærk afstand fra. At sammenligne en planlagt og systematisk udryddelse af 6 mio. mennesker med konflikten mellem to folk om et landområde er fuldstændig uacceptabel.

Israel har ikke bedt om eller startet den aktuelle voldsbølge. Ingen fred opnås uden sikkerhed for både israelere og palæstinensere. Situationen i Israel afspejler, at Israel ikke kan skabe fred med en partner - det palæstinensiske selvstyre - som ikke tør kaste sig ud i freden nu, og som i 18 måneder har spekuleret i volden for at opnå de politiske mål, som burde være opnået ved forhandlingsbordet.

Når selvmordsbomber og attentater daglig spreder død og lemlæstelse blandt civile israelere, er der som aldrig før brug for freden, men ikke meget håb for den. Vi skal gøre MT opmærksom på, at den seneste FN-resolution om Mellemøsten også indeholdt et krav om stop for terror. Selvmordsbomber er ikke et naturligt led i en »modstandskamp«.

Vi kan kun erklære os helt enige i MT's betragtninger om, at »fædrelandskærlighed ikke må komme før grundlæggende etik«. Som vi skrev i vores oprindelige indlæg tåler Israel, som et demokrati, sober kritik - ingen steder foregår denne debat mere intenst end i selve Israel - det ville klæde MT og de tidligere debattører også at anvende denne kritik over for andre parter i konflikten. Det er nemlig som MT skriver ikke rimeligt - heller ikke som læge - at forsvare tortur eller undertrykkende regimer.

København, Eli David Rappeport

Frederiksberg, Terese L. Katzenstein

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen