»Ja, man må tage sig til hovedet ..!«

Jesper Christensen, Sundhedsdirektør, Nordjyllands Amt, Peter Orebo Hansen, Sundhedsdirektør, Københavns Amt

I Ugeskrift for Læger nr. 31 refererer Nonie Hinrichsen professor Niels Erik Skakkebæk, Rigshospitalet for i nyhedsmedierne den 12. juni 2002 at træde frem og tale sin sag. Ifølge Nonie Hinrichsen skulle Niels Erik Skakkebæk have udtalt: »Jeg får ikke henvist de børn, jeg skal have fra Nordjyllands Amt, på grund af, at amtet giver afslag på kaution.« Udtalelserne får Nonie Hinrichsen til »at tage sig til hovedet.« Nonie Hinrichsen beskylder Nordjyllands Amt for at »lyve og give de pågældende patienter en klart dårligere behandling.«

Vi tager os også til hovedet, men af en ganske anden årsag end Nonie Hinrichsen: Vi er naturligvis enige i, at patienter skal have den bedste behandling uanset, om det foregår på basisafdelinger, Rigshospitalet eller andre lands- og landsafdelinger - og derfor har vi faktisk forsøgt at undersøge Skakkebæks påstande. Det viser sig, at der tilsyneladende ikke er belæg for de fremførte påstande, og at sagen mere handler om at lufte bestemte sygehuspolitiske holdninger:

Niels Erik Skakkebæk siger i TV-Avisen den 12. juni 2002, at han »ofte er ude for kassetænkning fra amtslig side, fordi amterne på grund af stramme budgetter nægter patienter kaution til behandling på Rigshospitalet.« Han nævner endvidere, at der efter hans opfattelse er for mange behandlingssteder på landsplan til, at behandlingen af sjældne hormon- og børnesygdomme kan varetages rationelt.

Han fremlægger således en generel kritik mod »amterne,« og ikke en specifik kritik vendt mod enkelte amter.

Vi har bedt H:S om at sørge for, at Niels Erik Skakkebæk dokumenterer sine synspunkter. Som svar har vi modtaget tre sygehistorier, som desværre er anonymiserede i dobbelt forstand, dvs. de end ikke muliggør at identificere de pågældende amter - og dermed forhindres en konkret stillingtagen til påstandene. Vi har derfor bedt specialister på området om at gennemgå sygehistorierne. De er enige i, at historierne illustrerer patienter med sjældne, endokrinologiske sygdomme, som i udrednings- og behandlingsopstartsfasen kan være lands/landsdelspatienter, men hvor den langsigtede, ambulante opfølgning - efter hensigtsmæssig aftale med den højt specialiserede afdeling og de endokrinologiske funktioner i amterne - på fuldt forsvarlig vis kan gennemføres decentralt. Sygehistorierne dokumenterer således ikke »amtslig kassetænkning,« men handler derimod mere om patientforløb, der kræver samarbejde mellem lands- og landsafdelinger og decentrale endokrinologiske funktioner. Den anden påstand - for mange behandlingssteder - har vi heller ikke modtaget dokumentation for.

Vi må derfor opfatte Skakkebæks udtalelser som et behjertet forsøg på at promovere nogle ret centralistiske, fagpolitiske holdninger. Det er til gengæld lidt ærgerligt, da sygehusvæsenet - i den aktuelle situation med tiltagende ressourcemangel - først og fremmest har brug for samarbejde - og ikke imperialistiske stammekrige.

Lidt ærgerligt, at Nonie Hinrichsen er hoppet på den limpind!