Ja tak til billedadvarsler på tobaksvarer

Ugeskrift for Læger oplyste om billedadvarsler på cigaretpakker (Ugeskr Læger 2007;169:3310). Kommentaren bragte en halvsidestor tegning og en tolinjers undertekst. Som indslaget viser, er det lettere at formidle et budskab med et billede end med en tekst. Et billede kan sige mere end tusind ord.

Derfor har en række lande som Canada og Polen valgt at bruge grafiske afbildninger af blandt andet lungekræft. Derved fik landene en skærpelse af advarslerne på cigaretpakkerne om, at tobaksrygning har mange skadevirkninger. De nuværende advarsler på danske tobaksvarer omfatter en sort tekst i fede type på hvid baggrund omgivet af en sort rand, i henhold til et EU-direktiv.

Tegningen i Ugeskriftet er ikke fair mod de nye billedadvarsler. Den afbilder et skilt med billedadvarsel, der er dobbelt så stort som det skilt, der viser navnet på varen. Som nævnt i underteksten bliver billedadvarslerne vist på selve cigaretpakken, og der fylder de 30 procent af forsidens areal.

Ugeskriftets billede viser hoste som en dramatisk bivirkning af at ryge. Tegningen yder ikke tobaksindustrien retfærdighed. Industrien arbejder målrettet for, at rygning giver mindre hoste. Man tilsætter mentol til tobakken for at dæmpe den irritation, rygere får, når de inhalerer tobaksrøg.

Men rygning giver værre skadevirkninger end hoste. Tobaksrøg indeholder nikotin, så rygning er stærkt vanedannende. Når patienter får den første blodprop i hjertet, er rygere ti år yngre end ikkerygere. Rygning er kræftfremkaldende. Rygere lever 8-9 år kortere end ikke rygere. Så tobaksrygning giver flere alvorlige skadevirkninger end brugen af andre legale varer.

Alligevel stiller tegningen risikoen ved at ryge lige med risikoen for at få hæmorroider ved at spise kød. Trods at der næppe er nogen, der mener, at det at spise kød er vanedannende, kræftfremkaldende og livsforkortende.

Tobaksindustrien har modsat sig, at samfundet regulerer tobaksprodukter mere end andre produkter, f.eks. ved at fremholde, at mange andre produkter, blandt andet mælk, fremkalder kræft. Ugeskriftets tegning illustrerer industriens argumentation: Hvis Danmark skulle indføre billedadvarsler på tobaksvarer, åbner det op for et uhæmmet formyndersamfund, som også kunne indsætte billedadvarsler, dersom kød gav hæmorroider.

Underteksten skriver om »relaterede lidelser og sygdomme på tobakspakkerne« i stedet for tobaksrelaterede sygdomme. Alvorlige sygdomme som lungekræft og kronisk obstruktiv lungesygdom er ikke alene relateret til men langt overvejende også forårsaget af rygning. Ordet »relaterede« går uden om årsag-virkning-forholdet.

Ifølge tegningen vil billedadvarsler om tobak kunne skræmme børn, så de kun tør leve af vand. Sådan gik det ikke i de lande, der har indført billedadvarslerne. De har en vigtig pointe i det sundhedsforebyggende arbejde ved, at de skærper bevidstheden for den opvoksende generation om de mange alvorlige skadevirkninger ved rygning.

Underteksten refererer, at Danmark har »takket nej« til metoden. Efter helheden at dømme kunne redaktionen af Ugeskriftet have samme holdning. Alligevel vil jeg opfordre Lægeforeningen til en selvstændig stillingtagen til metoden. Jeg håber, at resultatet bliver et klart ja tak.