Jeg anklager ...

Eneste interessekonflikt i dette debatindlæg er, at jeg får allergisk eksantem, når jeg ser formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, læge Preben Rudiengaard (PR) (V), udtale sig om læger og lægestanden på tv-skærmen. Folkevalgte læger i Folketinget, regioner eller regeringer har ikke altid været til lægers fordel - vel snarere tværtimod - men PR synes efterhånden at slå alle rekorder, hvad angår udtalelser, der sætter såvel lægestanden som den enkelte læge i gabestokken.

PR er leveringsdygtig i allehånde udtalelser til såvel tv som radio og dagblade. Intet er for småt, intet er for stort - PR udtaler sig skråsikkert om alt, der angår sundhedsvæsen og lægestand.

I et indslag i tv, ultimo februar 2009, vedr. en ung kvindelig patient, der ikke kunne få erstatning fra Patientforsikringen, udtalte PR igen sin uforbeholdne mening om en praktiserende kollega. Vedkommende praktiserende kollega - fremgik det af indslaget - havde ikke været omhyggelig nok med at diagnosticere en lille »dippedut« på armen, som først kom til behandling seks måneder senere. Diagnosen var nu malignt melanom med invasiv vækst i lymfeglandler. PR's udsagn var, at den første læge havde begået fejl og burde have stillet diagnosen frem for at »se tiden an«.

Vi har et mere eller mindre velfungerende Patientklagenævn og en Patientforsikring, hvor sådanne sager hører hjemme. Det er derfor dybt krænkende, at PR mener sig berettiget til at udtale sig om en enkeltsag, som han formentlig end ikke har set sagsakterne på. Mener PR, at han som folketingsmedlem og endog som formand for Folketingets Sundhedsudvalg er højt hævet over lægers kollegiale regler? Så vidt jeg kan bedømme det, overtrådte PR i indslaget klart vedtægternes § 2 såvel stk. 1 som 2 og 3.

PR skal have lov til at have sin politiske mening som borger, folketingsmedlem og læge, men han har efter min bedste vurdering ingen ophøjet ret til at bryde de kollegiale regler. En udtalelse i tv som ovenfor anført virker ikke blot provokerende på andre læger men er også med til at skabe usikkerhed om lægestanden som helhed.

Lægeetisk Nævn har mulighed for if. kommissoriets § 1 på eget initiativ at tage sager op. Er det ikke på tide, at formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, embedslæge PR i sin egen forening - hvis han da er medlem - får prøvet, om man kritikløst gang på gang kan skabe mistillid om enkelte læger og lægestanden?