Skip to main content

Jeg gir' det videre - til landets yngre læger, til mine kolleger og til den danske lægestand ...

Reservelæge Cæcilie Buhmann, Psykiatrisk Traumeklinik for Flygtninge, Psykiatrisk Center Gentofte. E-mail: cbuhmann2002@yahoo.com

23. apr. 2010
7 min.

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Sundhedsvæsenet er i dag under et stort pres - men det bliver ikke mindre fremover. Befolkningen vil blive ældre og sygere, og teknologien vil kunne mere og skabe større forventninger. Vi vil blive ved med at skulle løbe hurtigere, til vi har løbet os selv ihjel. Man kan få lyst til at sætte sig ned og græde i et hjørne, men det hjælper hverken på befolkningens eller vores egen trivsel og sundhed. Omstruktureringer, besparelser og store omvæltninger i hele sundhedssektoren skaber umådelige udfordringer for vores arbejdsmiljø. Men det skaber også muligheder, hvis vi tør se dem, og hvis vi tør tage et ansvar - ikke bare for os selv og vores kolleger, men for en sundhedssektor i opbrud.

AT SKIFTE EN PÆRE ...

En kollega har fortalt mig, hvordan hun og forvagtslaget fik skrammer, når de om natten blev vækket af hylet, fordi lyset ikke virkede på vagtværelset. Der blev snakket meget om, hvor typisk det var, at ikke engang noget så banalt fungerede i det offentlige sundhedsvæsen. Dog gik der måneder, før en af dem endelig tog sig sammen til at skifte pæren. I 2000 viste en trivselsundersøgelse, at 70% af de yngre læger ikke følte, at de havde nogen indflydelse på deres arbejde. Hvordan kan vi som højtuddannede mennesker, der i privatlivet jonglerer med baby, bolig, bajere og karriere, blive så fortabte, så snart vi træder ind i kitlen, at vi glemmer at skifte vores egen pære? Det er ikke sådan, vi bliver morgendagens ledere og patienternes forkæmpere.

Vi kan ikke regne med, at andre skaber forandring. Kun ved at vi selv gør en forskel, kommer der til at ske noget. Her mener jeg ikke, at vi som Yngre Læger gør en forskel. Jeg mener, at vi gør en forskel. Dig og mig - hver dag skal vi kunne tage hjem og vide, at vi har gjort morgendagen lysere.

Vi kommer ingen vegne med brok, men derimod med konstruktive bidrag. At vi skal samle på og lære af det, der fungerer, er ikke det samme som, at der ikke er noget galt i det danske sygehusvæsen. Gu' er der så! Men ser vi kun magtkampene, fyringerne, fæhovederne og frustrationerne vikler vi os længere og længere ind i afmagtens spind.

For at gøre dette arbejde nemmere, har vi i Yngre Lægers Team Arbejdsmiljø knoklet for at udvikle tiltag, der kan hjælpe dig i gang, så trivselsarbejdet bliver nemt og ligetil. Yngre Læger har i efteråret vedtaget en arbejdsmiljøpolitik, og vi skyder nu vores trivselskampagne i gang. Vi har lavet en kort introduktionsfolder om arbejdsmiljø, et idekatalog, en drejebog til at afholde temadag og samlet en masse eksempler fra hele landet. Derudover har vi en power point, der kan bruges til diskussion på morgenkonferencer og temadage, samt plakater, der i disse dage bliver hængt op på de afdelinger, der allerede har meldt sig til at deltage i kampagnen. På Vejle Sygehus blev der i marts byttet job mellem en administrerende overlæge og en forvagt, hvilket affødte umiddelbare trivselstiltag. I januar afsluttede Bispebjerg Hospital en konkurrence, hvor næsten alle afdelinger havde afholdt temadage om arbejdsmiljø og efterfølgende iværksat trivselsprojekter. Sammen med Overlægeforeningen er vi ved at lægge sidste hånd på en Arbejdspladsvurdering (APV) for alle hospitalslæger. Alt dette kan du finde på Yngre Lægers hjemmeside under arbejdsmiljø og på Facebook-gruppen »Gi det videre«.

LÆGELIG LEDELSE

Vi kan dog ikke klare det alene. Ledelsen har et ansvar. Jeg taler her ikke kun om regionerne og sygehusdirektionerne. Jeg taler her om vores nærmeste ledere. Dem, vi naturligt vender os til. Vores lægekolleger. Vi kan inspirere nok så mange yngre læger til at gøre en forskel og give noget godt videre til deres arvtagere på arbejdspladserne, men vi ved også, at man ikke skal afvises mange gange, før man giver op. Vi er alle kolleger, og mange af os er ledere i en eller anden form. Vi skal huske at holde liv i gejsten og troen hos dem, der har bare lidt mindre indflydelse end os. Vi skal være de lægelige ledere, vi så ofte taler om. Vi skal skabe de forandringer i sygehusvæsenet, der skal til, for at det kan blive et menneskeligt væsen igen. Vi er heldige, for vi er blevet givet en klar og fælles vision. Vi vil alle patienternes bedste, men det kræver, at vi træder i karakter. Vi er ikke født med ledergenet. Dog har vi en unik mulighed for at lede sundhedsvæsenet og være bannerførere for sundheden - også vores egen. Men trivsel kræver ledelse, og ledelse kræver selvledelse, ansvarlighed, mod og kollegialitet.

Lægelige ledere på alle niveauer skal være i stand til at gribe bolden og sige ja, når de bliver budt op til forandringsdans. I skal gøre det muligt for os at påvirke vores egne arbejdsvilkår i dagligdagen. I skal være rollemodellerne, der inspirerer til at tage et ansvar. Vi skal hver især se os selv som den person, der kan skabe den nødvendige forandring på vores arbejdsplads, som kan få os til at trives. Hvis vi skal gøre en forskel, skal vi stå sammen. Som kolleger og som stand. Vi skal ikke forfalde til egoisme og ensom ulv-syndromet. Det er for nemt at tænke: »Jeg klarer mig da okay lige nu, så hvorfor skal jeg bruge energi på at hjælpe hende Tudemarie på afdelingen, der bare ikke kan klare mosten«. Vi skal ikke forfalde til den tankegang, at vi alligevel kun er på afdelingen i så kort tid, at vi ikke kan nå at høste frugterne af en aktiv indsats for at skabe trivsel. Det er topmålet af manglende ledelse. Indbegrebet af manglende ansvar. Det er kun acceptabelt for den, der har mistet helikoptersynet og overblikket. Han eller hun skal ikke komme bagefter og beklage, at de har mistet indflydelse. Det kan vi først tillade os, når vi har prøvet. Når vi har gjort et ærligt forsøg.

NOGET OM HELTE

Når jeg indimellem kortvarigt mister troen, kan jeg tage mig selv i at tænke, at jeg mangler en helt. Vi mennesker skal have nogen, der inspirerer os. Noget vi kan aspirere mod - og her mener jeg ikke et navneskilt, hvorpå der står »overlæge«. Jeg mener et menneske, der med sine handlinger viser grundlæggende værdier - en, som med sine handlinger er en person, vi ønsker at gøre efter. Men sandheden er, at jeg også selv skal være den helt. At jeg selv skal være den, der bærer mine værdier og drømme frem. At jeg selv skal være et eksempel til efterfølgelse. At smilene fra dem, vi hjælper på vores vej, er det, der giver os troen på, at det vi gør, er rigtigt. Og det gælder også i en dagligdag med patientfulde gange, proppede venteværelser, triste fyringsrunder, it, der hverken snakker med sig selv eller med os, belastede vagter, skrappe karrierekrav, tab af patienter vi har kæmpet for i timer, dage og uger og vagtværelser, der ikke er blevet renoveret siden 1970'erne, og hvor lampen ikke virker.

Når vi klager over, at vi er så kort tid på vores afdeling, at vi ikke orker at engagere os, ser vi kun begrænsningerne og ikke mulighederne. Tænk hvis alle læger på hver arbejdsplads gjorde bare en lille ting for at øge arbejdsglæden og trivslen. Det kan være morgenkaffe i fem minutter efter konferencen, systematiseret undervisningsplanlægning, morgensupervision for vagtholdet eller nogle af de mange andre gode ideer, som Yngre Læger har samlet i de seneste seks måneder. Hvis der i gennemsnit på en mellemstor dansk afdeling k ommer to nyansatte læger hver måned, taler vi om 24 trivselstiltag på et år! Næsten 400 yngre læger har på Facebook allerede sagt, at de vil være med. De vil gøre en forskel. De vil give et lille bidrag til arbejdsglæden på deres arbejdsplads - og på den næste - og på den næste. Vil du ...?

Jeg tror på, at man skal forfølge sine drømme. Jeg forfølger min drøm og rejser ud med Læger Uden Grænser. Jeg håber, at I ikke vil sidde og vente på, at nogen gør jeres liv nemmere eller bedre. Jeg håber, at I vil tage ansvar for selv at skabe det arbejdsliv og lægeliv, som I ønsker. At I også vil forfølge jeres drømme, og som læger, medarbejdere, kolleger og ledere gøre en forskel og bidrage aktivt. I Team Arbejdsmiljø har vi gjort, hvad vi kan, for at gøre det muligt for jer. Jeg giver nu bolden videre og håber, at I vil gi' den videre til fremtiden.