Jeg kan høre en prut i din mave

Humor er det uventede, det overraskende, og humoristisk sans er evnen til at håndtere det tabubelagte og neutralisere det farlige og truende, overvinde frygten for det ukendte og det anderledes og til at se det absurde i det smertelige.

Humor giver mulighederne for at se tingene i et fordomsfrit lys, hvor der er plads til leg, kreativitet og nytænkning. Alt sammen ledsaget af en passende dosis selvironi til punktering af selvhøjtideligheden, hvilket er en væsentlig forudsætning for et vellykket forløb. I denne forbindelse bør den ultimative mester i selvironiens kunst nævnes: Groucho Marx, der engang, på opfordringen til at blive medlem af en forening, han ikke ønskede at være med i, svarede: »Jeg ville aldrig melde mig ind i en forening, der ønskede sådan en som mig som medlem!«

Hvad er sjovt?

Humor er en livsholdning, som flere og flere tager alvorligt, men kun pedanter prøver at klassificere den. Den sikreste måde at ødelægge en god vits eller en morsom situation på er at forsøge at forklare den. At analysere humor er som at dissekere en frø: Begge dør under processen. Der er så store forskelle på opfattelsen af det sjove på grund af forskelligheder i kulturel baggrund, alder, køn, nationalitet og uddannelsesniveau, at mysteriet om, hvad der er generelt morsomt for alle, nok aldrig vil blive løst. Dertil kommer, at det noget diffuse begreb humoristisk sans, som af mange opfattes som et biologisk potentiale, er så forskelligt udviklet hos den enkelte, at det er blevet sagt, at opfattelsen af, hvad der er morsomt, er lige så unikt som vores fingeraftryk.

For at kunne more os sammen skal vi have en fælles referenceramme, nogle fælles værdier og erfaringer. Ellers forstår vi ikke hinandens humor og vil være tilbøjelige til at bedømme dem, der ikke ler med, som uhumoristiske. Hvad der langtfra behøver at være tilfældet. De har måske bare en anden opfattelse af, hvad der er morsomt - eller har ikke forudsætningerne for at forstå referencen til den humoristiske pointe.

Lykkes et humoristisk tiltag, afstedkommer det en øjeblikkelig tilstand af lykke og tilfredshed, en intens følelse af fysisk og psykisk velvære, som gennemstrømmer krop og sjæl, og som vi vil gå langt for at opnå igen. Vellykkede humoristiske indslag er med til at knytte os sammen i et menneskeligt fællesskab og styrke de sociale bånd og evnen til at dele glæde og begejstring med andre.

En sikker vinder er efter erfarne humoristers udsagn at slå en prut - eller referere til det. Som pædiateren, der stetoskoperede et barns abdomen, og til barnets store henrykkelse sagde: »Jeg kan høre en prut i din mave«. Eller som den unge herre, der til et finere selskab i et privat hjem lænede sig op ad husets klaver på en sådan måde, at det medførte et kraftigt anslag af dybe toner, hvilket pådrog sig alles udelte opmærksomhed. Han kommenterede selv situationen med en stille bemærkning om, at en diskret hosten måske havde været tilstrækkeligt til at skjule det ufrivillige luftudslip!

Humor er også den undertryktes våben. En reaktion på et problem, en konflikt, en trussel, en svaghed. Vi gør ikke grin med menneskerettighederne; dem har vi det godt med. Men undertrykkende autoriteter eller samfund må stå for skud. Det være sig fra folkeviddet generelt eller fra diverse marginaliserede personer eller sociale grupper. Jødisk humor er et eksempel på en på samme tid begavet, selvironisk og venligt formuleret overlevelsesstrategi fuld af livsvisdom og underfundighed.

Dansk Selskab for Medicinsk Humor

Grundlaget for de handlinger og tiltag, der foretages i Dansk Selskab for Medicinsk Humor, er, at der er mere medicin i humor, end der er humor i medicin. Selskabet er åbent for alle humorinteresserede faggrupper.

Glæde, humor, livsmod og kærlighed er ikke selvfølgelige, tilstedeværende faktorer, hvorfor det er Selskabets formål at bringe dem ud til børn, voksne og gamle på hospitaler, behandlings- og plejeinstitutioner, børnehjem, fængsler, krisecentre og asylcentre. Kort sagt vil Selskabet bringe sammenhæng mellem humor og helbred - herunder også ved tiltag, der kan være behjælpelige med at fremme og skærpe den humoristiske sans.

Latter og humoristisk sans øger vores livsglæde og er gavnligt for helbredet - ja, kan endda forlænge livet. Der er derfor brug for humoren præcis der, hvor vores helbred og livskvalitet er truet, og der, hvor der er lidelse og smerte. Det gælder inden for sundhedssektoren, som det gælder for resten af vores hverdag, når vi er stressede, syge eller deprimerede. Det er, når der ikke er noget at grine af, at vi har brug for humo-rens distance. Intet er så alvorligt, at der ikke skal være plads til den glæde, humoren giver. Medicinsk humor er humor, der venligt og omsorgsfuldt bruges til at skabe livsglæde og sammenhold. Det er et værktøj, vi kan lære at bruge til helingen af sår på krop og sjæl.

De Splittergale

Gøgler- og orkestergruppen »De Splittergale i Århus«, som består af sindslidende tilknyttet distriktspsykiatrien, er et strålende eksempel på anvendelse af terapeutisk humor på linje med hospitalsklovne. »Psykriatrisk, musikalsk clown nursing for viderekomne«, kalder de det selv. De Splittergale udgør en selvhjælpsgruppe, der udklædte som klovne synger, spiller og gøgler på gader og stræder samt på diverse arbejdspladser og institutioner.

Gruppen optræder, hvor det skal være, med sit splittergale show af gadegøgl og gårdsang med baljebas, kaffekande, tommestok og vaskebræt - og ud over det passer de også på hinanden. Det er mindre vigtigt for dem, hvem der kaldes gale, og hvem der kaldes normale. Det gælder om at have det godt og sjovt, ligegyldigt hvem man er.

Som dengang orkestrets musikalsk begavede forsanger gik hen til vaskebrætspilleren, da instrumenterne blev stemt før en optræden, mens han lyttende anslog A-strengen på sin guitar og sagde: »Kan du ikke gå en rille ned?«

Den daglige ledelse bliver forestået af en musiker med en traditionsrig baggrund i de tidligere gårdsangeres repertoire samt af en professionel gøgler. Sammen træner de med gruppen på en ugentlig øvedag, hvor gruppens medlemmer også i deres indbyrdes omsorg hjælper og støtter hinanden, når nerverne sjasker for meget, som de siger.

Næsten hver sommer drager De Splittergale på turné til enten Slovakiet, Ungarn eller Rumænien for at mødes og udveksle musik med livsglade og musikalske, men også socialt hårdt trængte sigøjnere. De Splittergale er ligesom sigøjnerne sat uden for det gode selskab, men har i humoren, musikken og i hinanden fundet et stærkt netværk og en kraftfuld udtryksform. Et almindeligt skøn suppleret med deltagernes egne udtalelser giver et klart indtryk af, at resultatet af gruppens aktiviteter er en øget livskvalitet med et mindre medicinforbrug og færre genindlæggelser. Hvorfor konceptet, som har eksisteret i over 15 år i Århus, burde udbredes langt mere i det øvrige land, end tilfældet er.

Humor som livssyn

Den måde, vi bruger humor på, siger meget om vort personlige livssyn og engagement, vor dristighed og frihedsgrad, modenhed og respekt for andre. Humor lindrer forlegenhed, fjerner usikke rhed og reducerer frygten for at tabe ansigt.

I takt med udbygningen af den private sundhedssektor her i landet kunne følgende bemærkning fra en patient til en anden måske blive mere og mere relevant: »Jeg kender en klinik, hvor du kunne have været syg dobbelt så længe for de samme penge«.

Kilder