Jernbanegaloppen - DAMP igen

Professor Johan Hviid Andersen redegør overbevisende [1] for, at der er meget varm luft i DAMP.

Det er påfaldende, at så mange syge med opmærksomheds- og koncentrationsproblemer, rastløshed og overaktivitet har været overset.

Det bliver påstået, at voksenpsykiatrien har en opmærksomhedsforstyrrelse, hvad angår diagnostik af ADHD hos voksne. Vi skal have fokus på opgaven. Det ligger helt i tråd med det effektivitetssyndrom, der hærger hele sundhedsvæsenet. Frygt for at overse eller begå fejl er højere værdsat end sund fornuft.

Det er svært i dagens samfund at få lov til at være sær. Angst skal for enhver pris behandles. Nu hvor benzodiazepiner - vel et af de mindst giftige lægemidler - er lagt for had, har vi da heldigvis SSRI-præparaterne, som vi legitimerer og skriver ud med løs hånd - på trods af disse stoffers bivirkninger. Affektive sindslidelser, hvor de fleste af os har oplevet lange gode sygdomsfri perioder hos vore patienter - i kraft af at sygdommen er cyklisk - skal nu frarøves muligheden for medicinfri perioder af frygt for udvikling af hjerneskade ved en ny episode.

Jeg er enig med Hviid Andersen i, at der er tydelige tegn på biologisering af psykiatrien.

Det instrument, der bruges til diagnostisk screening af ADHD: ASRS-Symptomtjeklisten (Adult Self Report Scale), aftrykt i Ugeskrift for Læger [2], udleveres gratis af et medicinalfirma. Instrumentet er efter min mening helt upålideligt. Scoringen afhænger helt og holdent af, hvad man lægger i ordene:

• Hvem kan ikke have svært ved at afslutte et projekt?

• Hvem kan ikke have svært ved at klare en opgave, der kræver planlægning?

• Hvem kan ikke finde på at udsætte en opgave?

• Hvem sidder ikke uroligt, hvis vi skal sidde i længere tid?

Så alle voksne har ADHD. Skal vi være med til at sygeliggøre befolkningen og skabe unødvendig afhængighed af psykoaktive stoffer? Tilbageholdenhed efterlyses.

Og så en stor undren: Vore kognitive terapeuter, der markedsfører sig med evidente resultater for behandling af både depression, angst og skizofreni, synes ikke at have været på banen, hvad angår ADHD-patienter. Og det på trods af at kognitiv terapi bygger på indlæringsprincipper. Hertil hører vel også opmærksomhed og koncentration?