Just say no

I Ugeskrift for Læger kunne man forleden læse, at Dansk Selskab for Almen Medicin og Foreningen for Yngre Almen Medicinere havde holdt årsmøder uden sponsorater fra medicinalindustrien [1].

Umiddelbart et glædeligt budskab, men det blev i hvert fald ikke modtaget særligt vel af Bjørn Skjoldbye, der er formand for Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab [2]. Bjørn Skjoldbye argumenterer for, at et samarbejde med industrien er nødvendigt, eksempelvis når læger skal undervises i brug af ultralydudstyr og få overblik over den nyeste udvikling. Dette er for så vidt et uproblematisk udsagn. Kæden hopper dog af, når Bjørn Skjoldbye efterfølgende argumenterer for, at industrien samtidig skal betale for udstillingspladser til årsmøder. Det har altid undret mig, at vi som læger gerne tropper gratis op til møder i Sundhedsstyrelsen, bestyrelsesmøder i videnskabelige selskaber og arbejdsgrupper for udvikling af kliniske retningslinjer, men så snart det handler om, at industrien skal have adgang til en plads i vores pressede kalender, skal der betales ved kasse 1. Hvis vi virkelig samarbejder med industrien for patienternes skyld, skulle de vel have lov til at udstille uden betaling. Det ville jo også sikre en mere fair repræsentation af firmaer, så det ikke kun er dem, der betaler, der samarbejdes med.

Bjørn Skjoldbye forsøger i sit indlæg at bagatellisere det problematiske i at lade industrien betale gildet. Men industrien sponsorerer kun årsmøder og betaler klækkelige honorarer, fordi det i sidste ende kan betale sig for dem. Læger er ligesom alle andre påvirkelige, og det er veldokumenteret, at når læger modtager gaver og honorarer, påvirker det deres holdninger og ordinationsmønster [3]. BMJ’s chefredaktør har sagt det meget tydeligt: just say no [4].