Skip to main content

Justitsministeren retter op på skæv lovgivning

Familiehistorien skal ikke længere med i helbredsoplysningerne, når man tegner en livsforsikring. Sådan lyder det i et lovforslag, som regeringen netop har fremsat. Og det er glædeligt.

Stud. jur. Jakob Skov Bundgaard og professor Henning Bundgaard, Hjertecentret, Rigshospitalet.
Stud. jur. Jakob Skov Bundgaard og professor Henning Bundgaard, Hjertecentret, Rigshospitalet.

Stud.jur. Jakob Skov Bundgaard og professor Henning Bundgaard, Hjertecentret, Rigshospitalet
E-mail: Henning.Bundgaard@regionh.dk
Interessekonflikter: ingen

13. apr. 2016
3 min.

Efter flere års lægeligt pres fremsatte justitsministeren den 8. februar 2016 udkast til forslag om ændring af forsikringsaftalelovens (FAL) § 3a til at forbyde indhentelse af familieanamnesen ved tegning af livsforsikring og pension (F&P). F&P-selskaberne anvender bl.a. familieanamnesen til at estimere forsikringstagerens risiko for at udvikle sygdom, for forværrelse af bestående sygdom, tidligt tab af erhvervsevne og for tidlig død.

Den medicinsk-genetiske udvikling øger mulighederne for tidlig identifikation af sygdom og af personer i risiko for at udvikle sygdom. Dette muliggør tidlig behandling, der kan minimere – eller måske helt eliminere – manifestationerne af genetisk betingede, dvs. arvelige sygdomme. Udviklingen medfører samtidig et skred i sygdomsbegrebet.

 

Familieanamnesen

Med ændringerne i FAL fra 1997 afskar lovgiver F&P-selskaberne adgang til gentestresultater ved indgåelse af F&P. F&P-selskaberne fik imidlertid ret til at spørge forsikringstageren om andre personers helbredstilstand, dvs. familieanamnesen – den lille gentest, jf. FAL § 3a, stk. 1, 2. pkt. Denne mulighed blev ikke givet i den parallelle lovgivning på arbejdsmarkedsområdet.

Sigtet med FAL var at beskytte forsikringstagers personlige integritet og sikre mod potentiel forskelsbehandling på grundlag af arveanlæg ved tegning af F&P. Der skulle ikke gøres forskel mellem personer, der måtte være bærere af en genændring, der potentielt kunne føre til sygdom, og personer, der ikke bar en sådan genændring. Der skulle heller ikke ske forskelsbehandling mellem personer, der ønskede gentestning, og personer, der ikke ønskede testning – man ville beskytte retten til ikke at vide.

Imidlertid har den lille gentest vist sig ikke at være et godt redskab til at prædiktere fremtidig sygdomsrisiko:

 

• Forsikringstager har ikke formelt krav på eller adgang til oplysninger om sine slægtninges helbredsforhold.

• Der kan være fortielser, fordrejelser eller misforståelser mellem slægtninge om helbredsforhold.

• Slægtninge kan have svært ved at vurdere, hvad sygdom er – herunder evt. arvelighed.

• Anvendeligheden af slægtninges oplysninger om sygdomme i familien er ringe til at prædiktere sygdomme.

• Der er diskrepans mellem mulige konsekvenser af FAL og sundhedsvæsenets ønske om at tilbyde forebyggende behandling til personer identificeret gennem screening.

• Selv et positivt genfund fører langtfra altid til sygdom, og risikoen for manifestation af evt. sygdom reduceres gennem tidlig behandling. Bl.a. herudfra må gælde, at aktuarens anvendelse af familieanamnesen i risikovurderingen af forsikringstageren er behæftet med stor usikkerhed.

F&P-selskabernes anvendelse af familieanamnesen har betydet, at et antal danskere mod lovgivers intention og trods familieanamnesens lave validitet ikke har kunnet tegne F&P

Retspraksis inden for området begrænser sig hovedsageligt til kendelser fra Forsikringsankenævnet, hvor F&P-selskaberne har fået medhold i retten til at afvise forsikringstagere med henvisning til familieanamnesen.

 

Fortrolighed om slægtninge

I tidligere rekommandation fra Europarådet og i overensstemmelse med Europarådets "Konvention om menneskerettigheder og biomedicin" fra 1997 anføres, at genetiske test – og senest i nyt udkast til rekommandation fra Europarådet – ej heller familieanamnesen, bør anvendes ifm. tegning af F&P. Rådets betænkeligheder ift. familieanamnesen knytter sig til relevans, proportionalitet, beskyttelsen af personoplysninger, at familieanamnesen som risikomarkør for forsikringstageren er blevet anfægtet, og ud fra hensynet til, at slægtninges helbredsoplysninger behandles fortroligt.

F&P-selskabernes anvendelse af familieanamnesen har betydet, at et antal danskere mod lovgivers intention og trods familieanamnesens lave validitet ikke har kunnet tegne F&P og dermed har fået indskrænket deres økonomiske grundlag og råderum, f.eks. ifm. huskøb. Samtidig har F&P-selskaberne ud fra familieanamnesen afvist forsikringstagere uden øget risiko.

Samlet set kan patienter, læger, myndigheder – men også F&P-selskaberne – glæde sig over regeringens udkast til lovforslag.

 

En længere juridisk-historisk gennemgang af sagen kan læses ved at klikke her.